Vådeskud

 

Af: Katrine Engberg
Forlag: People's Press

Dette er 4. bind i serien om Kørner og Werner. Den kan læses selvstændigt, men du vil få mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan læse om den første bog i serien HER.

Anette Werner er tilbage fra barsel, og hun og kollegaen Jeppe Kørner bliver kastet ud i en sag om en forsvunden 15 årig dreng. Familien er sikker på, der er tale om en kidnapning, da der lå et underligt formueleret brev på bordet. Anette har en underlig fornemmelse af, noget ikke er, som det skal være.

"Jeppe vendte papiret og viste det til Anette. Hun tog imod og nærstuderede ordene. "Kan det være..." Malin trak vejret overfladisk "...et afpresningsbrev? Det handler om at slå ihjel." "Det virker som en form for citat." Anette så på Jeppe og vidste, han tænkte det samme. De fleste kidnappere var ret konkrete i deres udmeldinger, ikke beskrivende og lyriske." (citat fra bogen)

Håbet om at finde 15 årige Oscar svinder, da han ikke findes inden for det første døgn. Da hans dansklærer fra gymnasiet findes dræbt i den store forbrænding på Amager, begynder flere og flere tråde at flette sig sammen og danner knuder, der er svære at finde rundt i, hvad der foregår. Imens forsøger Jeppe at finde ud af sit forhold til kollegaen Sara og hendes to døtre. Og Anette kæmper med følelserne for en af dem, der hjælper den med efterforskningen. Og Esther de Laurenti kæmper med at skrive en bog, der måske kan hjælpe efterforskerne på vej?

Katrine Engberg debuterede i 2016 med Krokodillevogteren, og jeg var begejstret for begyndelsen. Det er jeg stadig. Vådeskud er ikke en tam 4'er, der blot er skrevet for at gøre serien længere og tjene penge. Hvis det er, så kan jeg i hvert fald ikke læse det. Og det er jo også talent. Nå, spørg til side.

Vådeskud er interessant og fortællingen bæres fint frem hele plottet igennem. Der er plottwists og karakterer, der ikke nødvendigvis ender med at være, som vi troede, de var. Ligesom en god krimi skal være, hvis du spørger mig. Sproget er flydende og bliver ikke kedeligt eller kantet.

Der er mange karakterer med i fortællingen, og de er indlevende beskrevet. Ligeså er deres handlinger, og undervejs i læsningen måtte jeg spørge mig selv, hvem jeg troede på. Hvem var "den onde?" Og hvad fanden foregik der egentligt? Igen er det, hvad jeg kalder god krimi.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Jeg hørte bogen som lydbog på vej til skole. Samme dag træder jeg ind i klassen og er helt overbevist om, Katrine Engberg står og skal til forklare noget om psykopatologi. Det var selvfølgelig ikke forfatteren selv. Det var en helt anden, men de ligende hinanden virkelig meget. En dobbeltgænger?

Olgas hemmelige coronadagbog

Af: Karin Heurlin

Forlag: Grønningen 1

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger er mine egne.

Corona-virussen har lukket landet ned, og Olga er tvunget til at være hjemme med sin familie. Olgas mor synes, tiden er oplagt til at komme tættere som familie, og til at synge fællessang med naboen ud ad vinduet. Olgas søster er sendt hjem fra efterskolen og er skiftevis lykkelig og ulykkelig forelsket, og lillesøsteren vil bare lege med barbie, hvilet er mega pinligt. Hvordan klarer man, at være hjemme med familien, uden selv at have valgt det?

"Min mor var stadig i nattøj, da vi spiste frokost. Hun sagde, at vi skulle bruge denne svære tid til at komme tættere på hinanden og gøre alt det, vi normalt ikke har tid til i vores travle hverdag. "Vi skal spille brætspil. Bage. Læse bøger. Tale sammen," sagde hun og begyndte at lede efter vores Ludospil. Da hun fandt det, pustede hun støv af låget, så hunden fik et hosteanfald. (Håber virkelig ikke det er Corona. Som sagt ligner hunden jo en flagermus. Og det var flagermus, der startede alt det her.)" (citat side 14)

Det er også svært at, når ens far vor alene et andet sted, og man ikke er helt sikker på, om han kender de nye regler i samfundet. Til gengæld er det temmelig okay at skulle lufte hunden - for måske drengen med den hvide hund også er i hundeparken?

Olgas hemmelige coronadagbog er en virkelig sjov fortælling om det, at være 12 år og stå midt i sit livs udvikling - fanget hjemme med familien. Og så lige midt i en pandemi. Alting er for meget. For pinligt, for dumt, for fyldt med følelser, for ukendt. Bogen er mestendels sjov. Jeg tog mig selv i at grine højt flere gange under læsningen. Men der var også alvor i nogle af de tanker, Olga gør sig om coronaen. Og i den omsorg Olga har for sin far, der bor et andet sted.

Der er rigtig meget, i denne fortælling, jeg tror 12-13-14 årige (og måske også lidt yngre) kan genkende Den pinlige mor, den irriterende lillesøster, al den uretfærdighed der opstår, når man skal være sammen med sin familie hele tiden. Der var i hvert fald nogle ting, jeg kunne genkende fra min tween-teen-tid. Samtidig er det realistiske hverdagsglimt om hvordan livet nu en gang udfolder sig.

Sproget er letlæseligt og sjovt og karakterne fremstår troværdige og lette at leve sig ind i. Bogen sætter ord på nogle af de tanker, man kan gå rundt med - også hvis der ikke havde været en pandemi i udbrud, og jeg tænker, den også kan læses, når alt det her er på afstand.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg elskede dagbogs-bøger, da jeg var yngre. Især "Mig"-bøgerne var jeg glad for at læse. Måske de er en genlæsning værd? Eller vil det bare ødelægge minderne om dem?

Mit navn er Viktor - Lucy Kiehl #3

Af: Marianne Monteau
Forlag: Grønningen 1

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger er mine egne.

Bogen er den tredje i serien om Lucy Kiehl. Den kan godt læses selvstændig, men jeg anbefaler du begynder med den første bog. Det kan du læse mere om HER. Har du allerede læst den første, kan du læse mere om nummer to HER.

Lucy befinder sig stadig i København. Faktisk ved hun ikke helt, om hun vil tilbage til Aarhus. Hun savner nogle af kollegerne, men bestemt ikke Geden, som ikke kan finde ud af, om han vil hende, eller sin kone. Desuden er der netop sket et mord på en kendt byggematador.

"Han nåede ikke længere, før skuddet faldt, og kuglen nådesløst præcist borede sig ind i hans brystkasse og splintrede hans hjerte. Han tog sig til brystet, men faldt så om på den våde terrasse. Den mørkklædte skikkelse stak en hånd ned i hans bukselomme og løb så hurtigt hen mod den åbne terrassedør og sprang ind i stuen. Skabe og skuffer blev endevendt, enkelte endda tømt ud på gulvet." (citat side 13)

Men mordet ser ud til alligevel ikke at være et røveri, der er gået galt. Komplicerede familieforhold og en enke der ikke anses for mistænkt, men alligevel skjuler noget, gør sagen svær at opklare. Hvad er der foregået i den familie, byggematadoren havde? Og har deres søns død, i en trafikulykke, noget med de at gøre? Alting er filtret ind i hinanden, og det er meget svært at skille ad for Lucy og de andre betjente.

Hvor Satans Yngel (nummer to i rækken) var meget voldsom og indeholdt ganske meget udpenslet vold og tortur, er Mit navn er Viktor helt anderledes. Det er en fortælling om familieforhold der ikke er, hvad de ser ud til. Om penge, magt, håb, sorg og om at ville høre til. Om at ville gøre det rigtige, men ikke vide hvordan.

Forfatteren har en evne til at have rigtig mange sidehistorier, som alle sammen passer med plottet. Som alle er vigtige for fortællingen. Det går også igen i denne roman, og som altid skal man følge godt med - men det er ikke svært. Der springes en del i tid og sted i denne roman, men det giver mening. Flowet er godt og jeg følte mig aldrig hægtet af. Ej heller selvom jeg hørte noget af romanen på lydbog.

Bogen er med sine 384 sider en lang krimi og af og til føltes den lige lang nok, men det er ikke fordi, jeg kan præcisere, hvad der skal fjernes. Det hele giver jo mening til sidst, ikke?

Jeg synes bestemt forfatteren udvikler sig for hvert bind. Jeg læste, nogle kaldte denne for urealistisk - og måske der sker nogle ting, der ikke lige sker så tit. Men jeg tror ikke, man skal underkende, hvad der foregår i de lag af samfundet, og hvordan magt og penge kan korrumpere selv den nærmeste familie. Og uanset om det så er urealistisk så fungerer det i denne fortælling. En DNA-prøve får man slet heller ikke så hurtigt svar på, som man gør i krimiserier på TV - og lægerne laver ikke alt det pleje, de gør i lægeserier på tv. Der må, for mig, gerne være en vis kunstnerisk frihed, så længe det fungerer og ikke er så meget på kant med virkeligheden at vi skal over i en anden genre.

Jeg tror faktisk, dette er min favorit om Lucy ind til videre. Det er også som om, man kommer lidt mere ind i hende. Lidt mere i dybden med, hvem hun er og hvad hun står for. Det kan jeg godt lide. Jeg glæder mig til at læse mere!

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg begyndte rigtigt at læse krimier i mine teenageår. Jeg havde brug for virkelig at flygte ind i nogle fortællinger, der kunne holde mig fra at overtænke. Krimiromaner og -serier blev mit fix. Jeg er vild med Patricia D. Cornwell - som jeg lærte at kende gennem min mor. Vil virkelig gerne genlæse hendes romaner. Men tid. Tid.....

Woodwalker 1-5

Af: Katja Brandis

Illustrator: Claudia Carls

Forlag: Straarup&co

Bøgerne er anmeldereksemplarer. Alle meninger er mine egne.

Hvis man ser Carag gå omkring, vil han umiddelbart ligne en almindelig dreng. Men det er kun indtil han forvandler sig. Han er woodwalker - et menneske, der kan tage form som dyr. Eller omvendt, hvis du spørger de woodwalkere, der helst lever fuld tid som dyr. Carag er vokset op som puma. Menneskelivet trækker i ham, men hans pumafamilie ønsker ikke at leve som mennesker. Derfor forvandler han sig og stikker af. I den nærmeste by bliver han fundet, og alle kender ham nu som "Mystery Boy" - drengen der kom ud fra skoven.

"Mystery Boy" har de kaldt mig. Aviser og tv skriver om mig. Jeg er den mystiske dreng, der en dag kom ud fra skoven: "Ingen ved, hvem han er. Heller ikke ham selv, for han har mistet hukommelsen." I virkeligheden er der ikke noget galt med min hukommelse, og jeg husker alt. Selvfølgelig også den afgørende dag, hvor jeg mødte mennesker for første gang..." (citat fra den første bog)

I en plejefamilie vokser han op som Jay. Hans plejesøskende synes ikke at kunne lide ham, og det er svært ikke at kunne være puma bare en gang i mellem. Men så møder han Lisa Clearwater - forstanderinden på Clearwater High. En kostskole kun for woodwalkers. Jay, der nu igen kan være Carag, møder andre som ham. Pige, og egernet, Holly og drengen, der også er en bisonokse, Brandon, bliver hurtigt Carags bedste venner. Og dem får han brug for - for den onde Andrew Milling, der selv kan skifte form, er ude på at skade menneskene. For Milling er woodwalkers mere værd og det vil han have anerkendt. Samtidig er det ikke nemt for Carag er være den  nye på skolen. Slet ikke når ulve-koblet hele tiden er efter ham. Og kan en puma være vild med en wapiti (måtte google dette dyr!)?

Woodwalkers er et fedt univers. Det er mennesker, der kan skifte form til dyr. Alle slags dyr. Vi møder changere (det kaldes de også), der kan skifte til myre, edderkop, slange, racekat, stinkdyr - der findes ikke det dyr, der ikke kan være menneske bag al pelsen. Eller skellene. Eller hvad de nu har. Bøgerne er flot illustreret undevejs, og de er nemme at læse.

Der er mange navne og dyr at holde styr på undervejs, og det tog mig lige en bogs tid at finde rundt i det hele, men så var det også nemt. Der sker rigtig mange ting, og mange af dem løses i hver bog, men det onde er stadig på spil og driver fortællingen frem. For udover at være en fortælling om at redde verden, og det også fortællinger om venskab, tillid og håb. Om ikke at være den, andre tror, man er, og om at længes efter t fortælle det. Det er fortællinger om savn og sorg over ikke at være hos sin rigtige familie og om bare at ville passe ind.

I begyndelsen følte jeg, der var lånt lige lovlig meget plot-idé fra Harry Potter-universet. Berømt dreng trives ikke, kommer på en skole og får to gode venner, der hjælper ham på hemmelige missioner med at slå den onde fjende. Der er ovenikøbet en gruppe elever efter ham. En forstander der synes, han er noget særligt. Og en lærer, der absolut ikke kan lide ham. Det minder lidt om noget, man har læst før, ikke? Det er ikke samme univers, men måske forfatteren er inspireret? Det var især i de 3 første bøger, jeg lagde mærke til dette.

Alt i alt vil jeg dog sige, det var en god læseoplevelse og jeg glæder mig, til der kommer flere bøger i serien.

Bøgerne får som serie 4/5 stjerner **** (jeg giver ikke halve stjerner. Havde tænkt 3,5, men vælger at runde op, da jeg nød bøgerne ganske meget).

Bonusinfo: De tre sidste bøger har jeg primært hørt som lydbøger, da jeg har skulle køre meget i bus. Der kan jeg ikke læse, så blev virkelig glad, da jeg så, de var kommet som lydbøger!

Luftkasteller

Af: Katrine Skovgaard
Forlag: Calibat

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger mine egne.

Amanda er begyndt i 1.G. Heldigvis sammen med sin bedste veninde Thea. De har gået på forskellige skoler i et par år, men er nu endelig sammen igen. De to. De to som begge er helt vilde med youtuberen Hunter. De to, som nu skal være uadskillelige i tre år. Amanda har glædet sig. Men da hun møder de andre i klassen, er det som om alting forandre sig.

"Der er masser af vores klassekammerater tilbage ved hytten, men af en eller anden grund har jeg ikke meget lyst til at være social med den gruppe, der har gang i ølkroket på græsplænen. Jeg er ret overrasket over, at der overhovedet er så meget øl. Vi havde godt nok fået at vide, at man selv skulle have drikkevarer med, men i min naivitet pakkede jeg kun en halvanden liters cola." (citat side 29)

Amanda er ikke helt fulgt med de andre i modenhed. Hun har ikke lyst til at drikke sig fuld, men det er ikke noget problem i "jeg har aldrig"-legen, for hun har ikke så meget som kysset med nogen. Og det har hun heller ikke lyst til. Heller ikke selvom Victor fra den nye klasse er virkelig spændende og har nogle af de samme interesser som Amanda. Hun føler bare ikke noget for ham på dén måde. Heldigvis har hun jo Thea. Indtil Thea er sammen med Johan til en fest og alle finder ud af det. Og finder ud af, Amanda ikke har prøvet noget som helst.

Luftkasteller er en ungdomsroman om at finde ud af, hvem man er, når man ikke er helt som de andre. Om ikke at være det sted i livet, der forventes af en. Amanda føler sig udenfor, men har heller ikke lyst til at gøre alle de ting, de andre gør. Samtidig kan de andre ikke forstå, hun ikke ønsker at gøre de ting.

Det er en letlæst roman, og hvert kapitel indledes med et screen fra en af youtuberen Hunters videoer. Hvis jeg har læst og forstået rigtigt, så er der en mening med, hvorfor det netop er de screens, med tilhørende tekst, der vises. De introducerer læseren til nogle tematikker, følelser eller ting der vil ske i næste kapitel. Det er fint sat op og brød ikke mit læseflow.

Jeg tror, der er mange unge, der vil kunne genkende sig selv i fortællingen om ikke at være som de andre, og ikke vide, om man skal gøre alt for at passe ind, eller følge sine egne tanker og drømme. Amanda står netop i dette dilemma. Er det vigtigere at passe ind eller at være sig selv? Og hvilke konsekvenser har de forskellige valg?

Bogen fremstår troværdig, men jeg havde ønsket, den var lidt længere, så flere følelser og tanker kunne foldes ud. Ikke kun hos Amanda, men også hos Thea. Da bogen er i jeg-fortæller er det kun Amandas tanker og følelser vi virkelig kender, og jeg ville ønske, jeg også havde været i hovedet på Thea, for der er rigtig meget at udforske i hendes karakter og fortælling også.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg var fuldt første gang da jeg fyldte 18. Langt senere end mine klassekammerater i folkeskolen. Jeg følte mig aldrig presset til at drikke, men følte dog tit de ikke forstod mit valg om ikke at drikke.

Forbandelsen over Laitana #2 - Undergrundens Mysterier

Af: Sissel Moody

Forlag: Forlaget Klippe

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Bogen er anden del af en trilogi, og kan ikke læses separat. Du kan læse mere om den første bog HER

Linea venter på at høre fra sine venner. Hun er tilbage på jorden, mens de er blevet i Laitana. Den kamp, hun troede, hun kunne vinde første gang hun var der, er stadig i gang. Og Laitana er i endnu større fare end før. Linea savner at have venner omkring sig, og måske derfor siger hun ja til at hænge ud med Mikael, naboens søn, selvom han har udspioneret hende over noget tid. Inden hun når at komme tæt ind på livet af ham, kommer hun dog tilbage til Laitana, for at kæmpe mod den onde Exma.

"Jeg mistænkte, at der var noget galt. Noget virkede anderledes. Hvorfor havde vi ikke denne samtale i en karet på vej tilbage til Laitana? "De magiske kareter er forsvundet. Alle, vi spurgte, meddelte os, at deres kareter var blevet stjålet. Vi ville have hentet dig for længe siden. Allerede da vi blev klar over, at brevene ikke nåede frem til dig, begyndte vi intenst jagten på en karet - men uden held." "Har Exma stjålet alle kareterne?" spurgte jeg undrende." (citat side 80) 

Tilbage i Laitana er der en ny dreng. Peter. Linea kan mærke, han har brug for hendes omsorg, men de andre er ikke vilde med ham. Hun bliver tvunget til at træffe nogle valg, der gør ondt. Ligesom Nuga og hendes følelserne for hinanden vokser - og skaber konflikter. Samtidig er de nødt til at finde indgangen til Undergrunden, men de mangler kortet. Og hvad med de to tvillinger - hvad har de af planer, for at hjælpe Exma i kampen mod Frelseren - Linea?

Undergrundens Mysterier er en god fortsættelse til den første bog i serien om Lineas liv og oplevelser i Laitana. Hvis du kender lidt til forfatteren og bøgerne, ved du, at den første bog blev genudgivet i en redigeret udgave med nyt design. Opfølgeren er i ligeså flot design, og jeg synes, forfatteren har udviklet sig.

Fortællingen er stadig magisk og spændende. Når jeg som læser tror, at alting synes lysere, er der endnu en gang noget, der skal løses. Noget, jeg ikke havde set komme. For det meste er dette ganske interessant og giver historien dybde, men med 552 sider er det også en lang roman, og til tider blev den en anelse for lang for mig. Jeg tænker, enkelte scener godt kunne have været skåret væk, uden det havde betydet noget for den samlede fortælling. 

Sproget er godt og karaktererne troværdige. Hvor jeg i den første bog følte, Linea virker for ung, i forhold til sin alder, tror jeg mere på hende i denne fortælling. Det er som om, hun har udviklet sig, og begynder at mærke sit eget værd og sige til fra, ligesom jeg faktisk sætter pris på, at den kærlighedsfortælling, der også er i bogen, ikke er overskyggende og ikke er for meget. Jeg forstår, hvorfor Linea er som hun er, på trods af sin alder, og det er faktisk rart, ikke også at skulle forholde sig til en kæmpe kærlighedshistorie. Og det på trods af, der faktisk er lidt trekantsdrama også!

Alt i alt er det en god fantasyfortælling, med masser af fantastiske elementer. Der er både drager, kister uden nøglehuller (med med en nøgle til), en verden under jorden, magiske kort, en ond heks - og masser af konfliktfyldte og spændende scener. Hovedpersonen udvikler sig ganske meget i denne bog, og det er dejligt at se, selvom hun også bliver lidt for meget - men det er en del af vores alles udvikling.

Jeg glæder mig til den sidste bog kommer, så jeg kan finde ud af, hvordan det hele ender. For jeg er sikker på, der kan nå at ske rigtig mange ting endnu.

Bogen får 4 af 5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Denne anmeldelse er skrevet mens Luna ligger syg og sløj ved siden af mig, og hiver mig lidt i armen for at få opmærksomhed og omsorg.

Satans Yngel - Lucy Kiehl #2

Af: M. Monteau

Forlag: Grønningen 1

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger er mine egne.

Bogen er andet bind i en krimiserie. Du kan læse anmeldelsen af den første bog i serien HER. 

Jeg anbefaler du starter fra begyndelsen, men bøgerne kan godt læses separat. Der vil dog gå visse detaljer og informationer tabt.

Lucy er ved at falde til i Århus, selvom hendes lejlighed er noget gammelt lort, der skal sættes i stand, men gode kollegaer trækker det hele lidt op. Også det næsten-hemmelige forhold til chefen. Hvis altså han gad forlade sin kone for good. Men pludselig er der bud efter hende i København. Hun skal hjælpe med en sag, hvor tre hospitalsansatte er forsvundet. Ingen ved, om sagerne hænger sammen, eller om der overhovedet er sket noget kriminelt.

"Han havde ikke sagt et eneste ord inde i huset, men det gjorde han, da han kom tilbage nogle timer senere. Da var det for længst blevet mørkt. Hun hørte en nøgle i låsen og vidste med det samme, at det var ham. Han måtte have taget hendes nøgler og låst efter sig, for ingen andre havde nøgle til hendes hus." (citat side 95/96)

Der er ikke mange spor at gå efter, men snart står det klart at Lucy og kollegaerne har travlt, hvis de vil finde nogle af de forsvunde i live. Hvis det overhovedet er muligt. Problemet er, at ingen synes at ville fortælle noget, selvom de helt bestemt må vide noget. Og når de endelig siger noget, er det ikke sikkert, det er sandheden. 

Satans Yngel er en brutal krimi. Vold, pinsler, tortur, seksuelle overgreb og dyremishandling udspensles ganske tydeligt, og det kan være meget voldsomt at læse, hvis man ikke er forberedt på dette. Jeg er ikke sart, og kunne godt tåle både at læse og høre det læst højt (har hørt dele af bogen som lydbog), men det ville måske være en god idé med en form for advarsel om stærkt indhold, inden man går i gang.

Satans Yngel er bestemt en god krimi. Der er masser af det, jeg synes, en god krimi skal indeholde. Forbrydelser, hemmeligheder, løgne med sandhed, sandhed med løgne. Der er plottwists, jeg bestemt ikke havde set komme, og den røde tråd var nem at følge, selvom der fortælles fra forskellige vinkler og er mange ting at følge op på.

Forfatteren har udviklet sig, side sin debutroman. Der er mere samling på historien, der er ligesom en større helhed. Persongalleriet er fortsat broget, men velbeskrevet. Og selvom der i denne roman er endnu flere mennesker at holde styr på, var det ikke svært. Jeg kunne fint følge med, også i de mere historiske begivenheder, som der også er med i denne fortælling.

Der er taget nogle visuelle valg, som jeg ikke synes var nødvendige undervejs, men jeg kunne abstrahere fra det.

Som altid, når nogen beskriver mit arbejdsområde i deres romaner, er jeg ekstra opmærksom. Psykiatrien er kun ganske kort beskrevet, men det irriterede mig alligevel ganske meget, hvordan en tvangssituation ikke er beskrevet korrekt. Ligesom det er nævnt, at en oversygeplejerske har en aftenvagt. Det forekommer simpelthen ikke. Ikke en gang afdelingssygeplejersker har den slags. Det er måske nok mindre ting, som ikke-fagkendte vil lægge mærke til, men det generer mig.

Alt i alt er de dog en ganske god (og voldsom) læseoplevelse, og jeg glæder mig til at følge Lucy i den næste roman, der allerede er udkommet.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg elsker, når der også er en lydbogsversion. Og især når den udkommer samtidig med papirudgaven. Så kan jeg nemlig kombinere læsning og lytning og udnytte tid og sted uendeligt godt.