torsdag den 17. oktober 2019

Molly og Kurthilde


Af: C. G. Valentin & Christoffer Grøntved
Illustreret af: Thea Bæhrenz
Forlag: Forlaget Petunia
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag og forfatter. Alle meninger er mine egne.

På en gåtur møder hunden Molly en snegl. Kurthilde, som sneglen hedder, kan ikke helt forstå, hvorfor Molly vil vide, om den er en dreng eller pige. For er det ikke ligemeget?
"Jeg er begge dele," mumlede Kurthilde så. "Hvorfor spørger du om det?" Molly skulle lige til at vuffe et svar, men vidste faktisk ikke, hvorfor hun havde spurgt om det. "Blandt snegle er det ikke rigtigt noget, vi taler om. Vi er alle både drenge og piger," forklarede den lille snegl. Det vidste Molly ikke." (citat fra bogen)
Edderkoppen PeppeRonni dukker pludselig op. Og han er noget mere sat i sin overbevisning om, at der findes drenge og piger og ikke alt muligt andet. Molly, Kurthilde og PeppeRonni prøver at finde rundt i det hele på en gåtur.

Molly og Kurthilde er en velskrevet børnebog med fine illustrationer. Farverne er behaglige - hverken for voldsomme eller blege. Og så er jeg især vild med de udtryk, de forskellige karakterer har, når de undrer sig, eller er tænksomme.

Som jeg måske har nævnt før (og ellers nævner jeg det nu!), er jeg lad for børnelitteratur (ja, faktisk al litteratur), der formår at give et billede af, hvordan verden virkelig ser ud. At der findes mennesker (og snegle!) der er begge køn - eller måske slet ikke føler sig som et køn. Eller føler et eller andet derimellem. Det er et vigtigt emne at tage op med børn. Og jeg mener ikke, man kan gøre dette for tidligt. Derfor giver denne bog god grobund for at tale med børn om køn og normer - og hvordan man egentligt agerer, når man møder nogen, der er anderledes end en selv.

Selvom hveranden side er en illustration, er det en teksttung bog, så det kræver noget af den, der læser højt - men det kræver også børn, der kan sidde og lytte. Illustrationerne understreger det, der fortælles, og det kan være med til at holde fokus. Mange snakke kan også tage udgangspunkt i de fine illustrationer, da de i sig selv viser noget af det, teksten fortæller. På den måde er der rigtig fin sammenhæng mellem tekst og billeder.

En enkelt ting, der irriterede mig undervejs, var punktummerne. De er ligesom sat "midt for ordet" (Sådan her⋅) istedet for "neden for ordet." Det tog mig lige noget tid at vænne mig til at læse sætningerne uden at blive forvirret.

Alt i alt en anbefalelsesværdig bog.

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Jeg gik i folkeskole med en, der var virkelig, virkelig bange for snegle. En morgen, efter en nat med regn, kom hun for sent i skole, fordi hun måtte gå en omvej. Der var for mange snegle på den sti, hun normalt gik ad!

tirsdag den 15. oktober 2019

Min skønne Onkel Ofelia


Af: Charlotte T Frobenius
Illustreret af forfatteren selv
Forlag: Forlaget Petunia
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Onkel Ofelia er en helt særlig onkel. Slet ikke som nogen anden. Han spiller fodbold, går i høje hæle, går med kjole, reparerer biler, og er ikke bange for at slå en prut. Onkel Ofelia er vidst lidt både mand og kvinde, men det betyder ingenting, for han er den bedste og kærligste onkel uanset hvad.
"Min skønne Onkel Ofelia går med flæsekjole og laksko. Han vrikker lidt med numsen, når han tripper hen ad gaden. Hvis folk peger fingre, fniser eller glor, nejer han bare og rynker på næsen af balladen. Han er ligeglad med, hvad andre folk tror." (citat fra bogen)
Jeg glædede mig til at læse denne lille, farvestrålende børnebog på rim, da den dukkede op i postkassen. Jeg synes nemlig, det er vigtigt, at litteratur (til alle aldre) afspejler den verden, vi lever i. Verden er ikke en heteronormativ, ciskønnet verden, hvor alle familier består af far, mor og børn, samt onkler og tanter, der ligner henholdsvis mænd og kvinder. Derfor gør det mig glad, når der udgives litteratur med andre familiekonstellationer.

Men, for der er desværre et men. Jeg havde det svært med denne bog. For det første havde jeg svært ved at finde en rytme i de små vers. De er ellers simple at forstå. Men når den første linje ikke rimer på noget, og de to næste kører krydsrim, forstyrrede det min læsning. Det faldt mig simpelthen ikke naturligt. Jeg prøvede at læse versene højt, for at se om det gjorde det lettere, men det gjorde det faktisk kun sværere for mig. Og denne bog er jo netop i højtlæsningskategorien.

Illustrationerne i bogen er ganske fine. Jeg kan godt lide farverne, og at der er mange små ting med på hver illustration. Der er noget at kigge på, mens man læser bogen sammen med et barn. Der var dog én ting, der irriterede mig mere, end den måske burde. Et vers fortæller, hvordan Onkel Ofelias kæreste har hvidt skæg. Men illustrationen viser en rødskægget mand. Det er muligvis end mindre ting, men det irriterede mig. Derudover forstår jeg ikke den lille del, med frøen, der er med på hver side. På trods af forklaringen bag i bogen. Frøen skal vidst understrege versene og hvordan Onkel Ofelia er, men for mig er det det blot en frø, der viser noget af det, der tales om. Den understreger ikke noget tydeligere. Den er fin, og den kan helt sikkert bidrage til snak - men hvad den end skal understrege, har jeg ikke forstået det.

Jeg hepper på mere af denne slags litteratur, og jeg synes idéen bag er god. Men for mig er bogen ikke gennemarbejdet nok. Desværre.

Bogen får 2/5 stjerner: **.

Bonusinfo: Min lillebror på næsten 10 år, har aldrig stillet spørgsmålstegn ved, jeg er gift med Luna. Han omtaler os bare som "Julie og Luna." Jeg ved ikke, om han taler om os i skolen, eller nogen stiller ham spørgsmål. Men når vi er sammen, er han bare på besøg hos "Julie og Luna" og dét er en ting der gør mig glad.

fredag den 11. oktober 2019

Girl Hearts Girl


Af: Lucy Sutcliffe
Forlag: Scholastic
Sideantal: 273
Originalsprog: Engelsk. Læst på engelsk.

Denne bog er købt i London. Den er ikke udgivet i Danmark, en kan købes på bookdepository.com

Lucy vil virkelig gerne passe ind. Hun har altid skilt sig lidt ud, og den første tid i skolen bruger hun frikvarterene på at sidde og læse. De stærke, kvindelige hovedpersoner bliver hendes helte. Hun tænker på dem, når hun bliver drillet af de andre børn. Heldigvis ændre det sig, da hu skifter skole.
"I got a sudden, almost overwhelming feeling of relief. This is way easier than I anticipated, I thought. I felt like an entirely different person as I walked out of the school gates that day." (citat side 25-26)
Med veninder følger også snakkene om drenge. Men det interesserer ikke rigtigt Lucy. Hun føler, der er noget galt med hende. Hun prøver virkelig at kunne lide drengene. Gå ud med dem. Men det siger hende absolut intet. Det tager lang tid, men Lucy begynder at indse, hun måske er lesbisk. Så møder hun Kaelyn online...

Da jeg begyndte at læse denne bog, troede jeg, det var en skønlitterær bog om at finde frem til sig selv. Jeg skulle muligvis have læst ordenligt på bagsiden, for det viser sig, at være forfatteren "memoir" om sit eget liv. Hvilket faktisk ikke gjorde det bedre.

Jeg læser gerne på engelsk, men synes det er svært helt at bedømme sproget helt på samme måde, som jeg gør med danske bøger. Omend jeg føler, jeg er ret god til engelsk. Undervejs følte jeg dog, det blev lidt ensformigt og mange af de samme ord blev brugt til at beskrive handlinger.

Rigtig meget af bogen handler om, at det er helt okay, at være sig selv. Være den man er. Man behøver ikke gøre noget for andre, men udelukkende for sig selv. Og det er jo sådan set helt korrekt og et godt budskab, men det blev simpelthen alt for forceret. Jeg følte, det blev gentaget så meget, at det blev irriterende.

Jeg sagde undervejs i læsningen til Luna, at det her simpelthen ikke var en realistisk bog. Det var før det gik op for mig, at det var en virkelig fortælling. Men sådan føltes det. Det hele gik.... for nemt. Også selvom hovedpersonen kæmper med sin seksualitet, sit selvværd social angst og at passe ind. Alt falder alligevel hele tiden på plads for hende. Og hvor dejligt det end er, så skaber det ikke en god fortælling eller læseoplevelse. Der var intet point of no return, ingen stor begivenhed der ændrede alt (altså udover at møde en kæreste. Ikke noget stort, næsten uløseligt problem, vel?). Det er en fortælling om at finde sig selv, møde kærligheden, og tro på, man er god nok - fortalt uden de store udsving, følelser eller hændelser.

Det er en sød nok kærlighedshistorie om at møde den, der gør livet værd at leve, selvom man bor tusindevis af kilometer fra hinanden. Lucy og Kaelyn har et online forhold gennem mange år, før de møder hinanden. Og selvom det er svær at savne hinanden, klarer de det. Det viser sig, at de som par har en Youtube-kanal med mere end 25 millioner views. Og åbenbart er ret store LGBT+-personligheder. Der kan man bare se.

Bogen får 2/5 stjerner: **

Bonusinfo: Jeg kan normalt virkelig godt lide at læse på engelsk, fordi sproget indeholder så mange flere ord og vendinger end på dansk. Denne bog var bare virkelig flad.

mandag den 7. oktober 2019

Forfatterinterview #8 - Sofie Riis Endahl

Foto: Juliane Jansby

Så er det tid til endnu et forfatterinterview. Denne gang er det Sofie Riis Endahl der har sagt ja, til at svare på nogle spørgsmål. Sofie har udgivet 4 romaner. Blandt andet Efterskælv og Sindstequila som jeg begge syntes vældig godt om. Sofie har underviser også i skrivning - blandt andet om at skrive Young Adult. Du kan læse meget mere om hende på hendes hjemmeside eller instagram @sofieriisendahl. Men lad mig overlade ordene til Sofie.

Fortæl meget gerne kort om dig selv

Mit navn er Sofie Riis Endahl, jeg er 18 år gammel og skrev under på min første forlagskontrakt som 16-årig. Nu er jeg forfatter til fire bøger Sindstequila (2017), Øjebliksbilleder (2018), Efterskælv (2019) og Smuk, smukkere, smukkest (2019) og har bådet snakket på BogForum, været i Go’ Morgen Danmark og netop fået tilskud fra Statens Kunstfond til at tage til Grønland og skrive en ungdomsbog om livet deroppe. Jeg er blevet student her i sommeren ’19 og har nu sabbatår, hvor jeg arbejder deltid som forfatter.

Hvordan har omverden (familie, venner, læsere) reageret på, du som 18 årig har udgivet fire bøger?
De synes selvfølgelig, det er cool ;) Men i min omgangskreds og familie vil jeg helst ikke være ”hende med bøgerne”, men bare Sofie, så vi snakker ikke så meget om det.

Du har udgivet 4 bøger, på kort tid, ved at holde en stram tidsplan for din skivning - har du tid til andet?
Sagtens! Nogle gange forstår jeg heller ikke selv hvordan ;) Men jeg står op kl. 5.45 og skriver til kl 7 og skriver igen fra 20-21. Så jeg får på den måde altid skrevet to timer om dagen. Jeg er en travl pige, men har aldrig for travlt til at være sammen med mine veninder eller familie eller kæreste.

Har du nogensinde villet være andet end forfatter?
Jeg har altid gerne ville være forfatter! Men man kan jo være mange tid som sidejob og her har jeg både gerne villet være forlagsredaktør, skuespiller, markedsføringsperson og mange andre ting. Nu vil jeg gerne være datalog eller data analytiker!

Føler du, du skal forsvare dig selv, som (anerkendt) forfatter på grund af din alder?
Ikke så ofte længere. Men før jeg blev antaget, var det virkelig en kamp at blive taget seriøst af forlagene, fordi de nærmest smed manuskriptet i skraldespanden, så snart de så min alder. Nogle af forlagene har dog også været meget søde til at give feedback og hjælpe mig på vej! Når man har udgivet 4 bøger, er det lidt svært for folk ikke at tage en seriøst længere ;)

Hvad er fordelene ved at være ung og skrive om og til unge? Hvad ulemperne?

Fordelene er, at man rammer lige der, hvor det gør ondt, fordi man selv lever i det! Man lever i sin research og laver aldrig ”fejl” i, hvordan unge tænker og opfører sig. Ulemperne er, at folk ofte sætter forkerte lighedstegn mellem mig og mine bøger.

Hvad er et af de dårligste skriveråd, du har fået?
Den er ny ;) Det må nok være noget ala ”en god bog tager altid langt tid”. For nogle (inklusiv undertegnede) tager det en måned at skrive første udkast til en bog – for andre seks år. Det har intet at gøre med kvaliteten af bogen, men hvor højt man prioriterer sin skrivning.

Nå ja – og så ”brug aldrig semikolon”. Semikolon er et dejligt tegn!

Og så ”undgå at beskriv dine karakterers udseende, så læseren selv kan give dem ansigt”. Det er fuldkommen op til forfatteren, om man vil det eller ej – jeg elsker at beskrive personernes udseende, da jeg synes, det er en stor del af dem.

Og en sidste (pludselig kommer der mange op i hukommelsen ;) ): ”Skriv kun for glædens skyld”. Hvis du vil være professionel forfatter, skal du være ligesom en professionel løber, der også løber de dage, hvor knæene gør ondt, eller hun bare ikke orker.

Hvad er dine planer efter dit sabbatår - skal du skrive? Læse videre? Begge? Noget helt andet?

Jeg vil gerne læse noget data science eller datalogi! Og så selvfølgelig skrive en hel masse!

Fortæl gerne tre ting du tror, mine (og dine) læsere ikke ved om dig?

  1. Jeg elsker tysk! Min mormor er tysklærer, og hun har ført mig ind i den skønne, fantastiske tyske litteratur, som jeg er ved at gnave mig igennem – på originalsproget selvfølgelig.
  2. Jeg er teateranmelder for ungtteaterblod.dk – det er ret sjovt, når man selv modtager anmeldelser, fordi man også selv er på den anden side og skriver anmeldelserne. Jeg elsker særligt skuespil og musicals!
  3. Jeg har kronisk rejsefeber og har været så heldig i min unge alder allerede at have set store dele af Europa og Sydøstasien med min familie! Og jeg glæder mig helt sindssygt til at skulle afsted til Asien i 3 mdr. med min veninde, Liselotte i marts :D

onsdag den 2. oktober 2019

Hvad er et æg?


Af: Johan Olsen
Forlag: Politikens Forlag
Sideantal: 153
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Kender du et barn, der er vild med at få ny viden? Eller er du selv vild med det? Tænker du nogle gange over, hvad helt almindelige hverdagsting egentligt er? Hvordan de er lavet? Vidste du fx at der er bittesmå huller i en æggeskal? Undrer du dig over, hvorfor plastik der har været i opvaskeren stadig er vådt, når det kommer ud - mens porcelæn er tørt?
"Nogle af de største naturvidenskabelige opdagelser er gjort, fordi der har været mennesker, der har undret sig over de simpleste ting. Hvorfor falder ting ned? Hvorfor er det stadig lyst, lige efter solen er gået ned? Kan man dele en pind i uendelig mange stykker? Hvorfor bliver min kaffe kold med tiden? Svarene på præcis de spørgsmål har ændret verden markant." (citat side 8)
Hvad er et æg? er en fantastisk bog. Ikke nok med, den på en forståeligt og nede-på-jorden-måde beskriver, forklarer og fortæller om hverdagsting, opfordrer den også til at lege videre med videnskab i hverdagen. Det gjorde den i hvert fald for mig.

Jeg var et meget spørgende barn. På grænsen til det irriterende, vil nogen mene. Min far fortæller i hvert fald stadig historien om, da insisterede på at få svar på, hvem der opfandt stolen. Det var ikke nok at vide, den nok havde udviklet sig fra en sten til noget mere komfortabelt, til det vi kender i dag. Jeg ville have et navn. Det kunne min far ikke give mig. Men denne bog - den kan give svar på rigtig mange spørgsmål.

Har du nogensinde været sammen med et barn, der konsekvent siger: "Hvorfor?" efter hver eneste gang, man tror, man har lukket den samtale ned? Stik dem denne bog. Eller læs den højt for dem. Så skal de få svar på tiltale.

Jeg er vild med, bogen ikke taler ned til børn ved at svare alt for overpædagogisk og ned på et meget lavt niveau. Der er stadig et relativt højt vidensniveau, men selv hvis man ikke forstår det hele, er essens forståelig. Jeg indrømmer gerne, jeg ikke heeelt forstod alt det om tiden. Som vi måler i hastighed, og noget med, at universet bøjer indad?! Men, jeg forstod konceptet langt bedre, end jeg før har gjort. Faktisk blev jo utroligt meget klogere af at læse denne bog.

Giv den til et barn, du kender. Læs den for et barn, du kender. Og tal med dem om (hverdags)videnskab. Lad dem stille alle de spørgsmål, du ikke kan svare på - og hjælp dem med at undersøge de ting, du ikke selv ved. Det giver så meget til et barn (eller ung, endda voksen), at få lov til at gå ind i et emne og undesøge det og ikke blive kaldt nørdet, eller få at vide, at det kan de altså ikke forstå, eller det er for svært. Støt dem i deres søgen efter viden!

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Jeg spurgte engang nogle sygeplejerske, hvor mange slags b-vitamin der fandtes. Jeg var 16. Jeg spurgte også, hvorfor børn under 1 år, ikke må få honning. Deres svar? "Lad være at spørge om ting, for at udstille vores manglende viden!" Ikke ligefrem en opfordring til at finde ud af flere ting om verden, vel? Ps. Jeg ville virkelig bare gerne vide det.



torsdag den 12. september 2019

Kære Donald Trump


Af: Sophie Siers og Anne Villeneuve
Forlag: Straarup&Co
Originalsprog: Engelsk

Bogen er et anmeldeksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Victor er træt af at dele værelse med sin storebror. Han har hørt, Donald Trump vil bygge en mur, for at holde nogen ude - og den idé kan Victor godt lide. Han vil bygge en mur tværs gennem værelset, og imens han prøver at få det til at ske, fortæller han Trump om det i breve.
"Kære Donald Trump! Nu skal du høre om mit største problem: Min bror har en telefon. Han spiller på den hele natten, selvom han ikke må. Så ligger jeg der og kan ikke sove. " (citat fra bogen)
Victors forældre er ikke helt med på idéen med en mur, og de prøver at tale med Victor om det. Victor er dog ret vedholdende. Men måske er der ting, der er bedre end en mur?

Kære Donald Trump er en illustreret børnebog, der tager et ganske relevant emne op. Nemlig hvordan det er at skulle dele værelse med sin bror. Det er noget, de fleste børn, der deler værelse, kan relatere til. Og dem der ikke har søskende at dele med, kan nok godt sætte sig ind i, hvor irriterende det kan være.

Jeg ved ikke helt, om jeg synes, om inddragelsen af Donald Trump. På den ene side er det en god idé, fordi børn kan relatere til det at ville holde nogen ude, og det måske kan lægge op til en snak om nogle af de ting, børn får opsnappet rundt omkring fra nyheder eller voksne, der taler om verden. På den anden side kunne bogen sagtens være skrevet, uden at det behøvede være Trump, der blev skrevet til. Jeg har faktisk svært ved at afgøre, om jeg synes om det eller ej.

Emnerne i bogen er gode. Udover det svære i at dele værelse, så handler bogen om at tale om tingene fremfor blot at lukke dem ude og holde dem væk. Fortællingen lægger op til at voksne kan tale med børn om netop at tale om ting. Hvordan man sætter ord på, istedet for at holde alting inde og blive uvenner. Desuden, nu hvor det er Donald Trump, der skrives til, kan bogen lægge op til en snak om det, der sker ude i verden. Børn har også krav på at blive sat ind i tingene. Især hvis de hører halve ting i tv.

Temaerne og de små, korte tekster med fine illustrationer til trækker klart op. Men jeg er forsat ambivalent over at bringe Donald Trump ind. Jeg synes dog, man skal læse bogen. Om ikke andet hvis børnene selv italesætter murbyggeriet.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg har altid haft mit eget værelse. For jeg er enebarn. Eller, det var jeg, indtil jeg var 19. Så fik jeg verdens bedste lillebror.

lørdag den 7. september 2019

Selfie-Simon ft. Rosa®

Af: Susanne Foldberg
Forlag: Høst & Søn
Sideantal: 95
Originalsprog: Dansk

Dette er to'eren i serien om Selfie-Simon. Den kan vidst godt læses separat, men jeg anbefaler du læser første bog i serien først. Du kan læse anmeldelsen her Selfie-Simon.

Simon er stadig hooked på at blive en god youtuber. Men det går ikke helt så godt for hans kanal. Det er svært at finde på gode videoer. Hans bedste veninde Rosa kommer dog med en idé - de kan pranke andre.
"Simon smilede. Pludselig havde han alletiders idé til en prank! Lynhurtigt tændte han sin computer og skrev til Rosa på Messenger. Heldigvis svarede hun kort efter: Fed plan, Selfie-Simon. Det gør vi. I morgen?" (citat side 10)
Det er ikke alle, der synes, Simon og Rosas prank er særlig sjov. Heller ikke Simones ven fra klassen Jonas. Og Simon begynder at tænke over, hvad det er, de har postet. Desuden insisterer Rosa på at være med i videoerne, og det er svært pludselig at være fælles om kanalen. Og endnu sværere bliver det, da der begynder at komme negative kommentarer rettet mod Simon.

I denne to'er er der igen fokus på, hvad de sociale medier kan gøre ved livet som ung. Ligeså meget som sociale medier kan bidrage med, kan de også sætte gang i ting, der har større konsekvenser end for få likes. Noget, der allerede (heldigvis) tales en del om - men som man ikke kan tale for meget om, med de unge.

Samtidig er inddrages der mange andre, velkendte elementer fra de unges hverdag i fortællingen, hvilket gør, den ikke kun handler om "de farlige sociale medier," og bliver dermed ikke kun en løftet pegefinger. Den bliver også et indblik i, hvordan det er at være ung og usikker på sig selv. Kæmpe med at finde ud af, hvem man er - og om det er okay, andre begynder at bestemme over en.

Ligesom med den første bog i serien, anbefaler jeg, denne bog læses på klasseplan og bruges i undervisningen af mellemtrinnet. Selvfølgelig med det store fokus på sociale medier, men også med fokus på følelser og relationer i start-teenage-alderen.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Denne anmeldelse er skrevet med én hånd, idet jeg ikke må bruge min venstre hånd ret meget efter en operation for seneskedehindebetændelse.