mandag den 30. november 2020

Som sne i havet


Forfatter: Michala Elk
Forlag: Brændpunkt

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag og forfatter. Alle meninger er i mine egne.

I en nær fremtid er Danmark ikke, som vi kender det. Klimaforandringerne har fået varmen til at være ulideligt, og regnvejret til at være meget voldsomt, når det endelig kommer. Og der er ikke plads til etniske minoriteter. Ikke en gang dem, der er vokset op i landet. Noras kæreste og datter er blevet deporteret - for kæreste var adopteret. Selv er Nora umyndiggjort efter hun kæmpede for at beholde sine nærmeste.
"Margret tygger længe, så kaster hun et blik rundt i kantinen. "Blev din familie også deporteret?". Hendes spørgsmål kommer fuldstændig bag på mig, og jeg får kålen galt i halsen, hoster overvældet. Hurtigt tager jeg en slurk vand, og en til mens jeg spejder rundt i kantinen. Mit hjerte hamrer med ét meget hurtigt. Der er aldrig nogen på Kontoret, der har nævnt den slags før." (citat side 42) 
Nu består hendes liv af ugentligt tjek fra hendes værge og ensformige dage på kontoret, hvor hun retter andres skrevne værker for fejl. En gang var hun selv journalist. Nora kæmper for at beholde minderne om sin datter og kæreste - og forsøger i det skjulte at finde frem til, hvor de er. Men det er farligt. Der skal ikke meget til for at blive indberettet.

Som sne i havet er en dystopisk fortælling om et samfund byget på fremmedhad og kontrol med borgerne. Klimaforandringerne gør alting endnu værre. Der er mangel på mad og strøm er ikke bare noget, man kan bruge løs af. Nora er på en gang modløs og gør bare, hvad der forventes - og samtidig drevet af et håb om at se sin familie igen.

Det er en brutal fortælling om forskellige ekstremer. Ekstremt had, ekstremt klima, ekstrem vold. En interessant vinkel på et samfund, som ikke er ren fantasi. Det kunne godt ske. Om end denne fortælling netop er ekstrem. Jeg kan godt lide fortællingen. Den drives godt frem, og den er ikke kedelig, selvom Noras dage for det meste er meget ens. Der er tilbageblik til livet før, og det bryder den dystre stemning på en god måde.

Personligt er jeg ikke vild med skrivestilen. Sætningerne er for lange og fyldt med kommaer, hvor jeg ville sætte et punktum og begynde en ny sætning. Fx fra ovenstående citat: "Hendes spørgsmål kommer fuldstændig bag på mig, og jeg får kålen galt i halsen, hoster overvældet". Det bryder mit læseflow. Det er jo som sådan ikke forkert - det er en smagssag. Men jeg bryder mig ikke om det. Det er sådan lidt... kunstnerisk er måske det bedste ord, jeg kan komme på.

Alt i alt er det dog en interessant og spændende fortælling.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Denne anmeldelse er skrevet mens vi ser gamle afsnit af De Unge Mødre. Guilty pleasure-tv på min fridag inden en arbejdsweekend begynder.

fredag den 20. november 2020

#Datemignu


Af: Patricia Jiménez
Forlag: Adi og Lama

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag. Alle meninger er mine egne.

Freja er 28 og lige gået fra sin kæreste gennem flere år. Forholdet var ikke så godt, som hun selv og alle veninderne troede. Nu vil hun være sig selv. Bare gøre det, hun har lyst til. Så da hun bliver introduceret til Tinder er hun først forbeholden. For der er åbenbart mange regler, når man skal swipe til højre eller venstre. Må fyren have tanktop på? Hvad hvis han ikke viser sit ansigt? Hvad hvis han ingeniør? Hvem er den helt rette at vælge?
"Jeg læner mig lidt forpustet tilbage, da cirka 15 potentielle fyre er swipet til højre, og mindst det dobbelte er swipet til venstre. Selv om det er sjovt at swipe, kan jeg også mærke, at alle de her regler og begrænsninger ikke noget for mig. Det ligger mig fjernt at være dømmende over for, om en fyr har ét eller tre billeder. Eller om han på et enkelt billede har en tanktop på." (citat side 22)
Freja beslutter at smide alle regler over borde og swipe, som hun selv har lyst til. Det giver en masse dates. Dates med ældre mænd, yngre mænd, mænd der ikke er engageret nok, mænd der er for engageret. Det giver også en masse seksuelle oplevelser. Den ene værre end den anden - og den anden bedre end den første. Det fører Freja rundt i alle følelser og selvom hun mener, der ikke har været mere end måske én enkelt dårlig date, er det alt det bliver til. Dates. Men hun leder jo heller ikke efter noget fast. Altså ind til en ung, meget charmerende mand tager hende på den bedste af alle dates.

#Datemignu er en fortælling om at slå sig løs. Om ikke at følge alle andres regler. Om at gøre det, man selv føler for. Det er en fortælling om en kvinde, der ikke er bange for at søge efter det, hun har lyst til. Og tage det. Det der billede af en kvinde, der venter mindst 3 dates, før hun har sex, eller ikke tør sige til og fra overfor en mand - det er ikke det, du kommer til at læse om her. Hvert kapitel er en ny date, eller en ny oplevelse, og slutter med en lille tanker eller et råd, alt efter hvordan daten er gået.

Jeg har desværre en del problemer med denne bog.

Allerførst, så har jeg ingen fornemmelse af, hvordan hovedpersonen ser ud. Hvis det er beskrevet før til sidst i fortællingen, er det så flygtigt, at jeg ikke har fanget det. Jeg kender til hendes holdninger omkring sig selv, og at sige til og fra, men ellers har jeg ikke en fornemmelse af hende. Der er rigtig meget dybde lige omring dates og sex, men ikke andet. Jeg ved ikke, hvem hun er. Derudover nævnes en del veninder, men to af dem nævnes kun to gange, hvor de tre andre går igen flere gange. Det er ikke nødvendigt at have så karakterer med, hvis de ikke spiller en vigtig rolle.

Derudover er handlingen hektisk. Jeg kan godt følge med, men tiden springer hurtigt fra forår til sommer, til vinter og så tilbage igen. Der dvæles ikke ved noget, og er for mig er beskrivelserne rigtig meget "tell" og ikke nok "show."

Hele vejen igennem følte jeg, de forskellige mænd talte på samme måde - på trods af, det ellers var tydeligt, de var ganske forskellige. De havde helt samme måde at udtrykke sig på. Ligesom dialogerne generelt virkede opstillede. Som om forfatteren hat tænkt over, de virkelig skulle være talesprog, men i stedet taler personerne, som jeg ville skrive en sms.
Eksempel: "Er rent faktisk virkelig spændt på den her date. Det er nyt territorium for mig [...]"
(Side 180)

Det er sådan en rigtig chick-lit bog, om at være den, man har lyst til. Desværre kommer forfatteren til at udskamme visse typer af mænd undervejs, hvilket ikke er fedt, når nu den er et opgør med den måde, kvinder "bør være på." Fx bryder jeg mig ikke om det billede den tegner af en ung, usikker fyr fra landet, der bor hjemme, er akavet - og måske boller med dyr. Det behøvede ikke være med. Det har ingen vigtig funktion i fortællingen. Der er ikke grund til at udskamme mænd, selvom det er en bog, der lægger vægt på ikke at udskamme kvinders seksualitet.
Eksempel: "Hvis Christoffer har en lille pik, må jeg hellere nyde nuet, indtil jeg finder ud af det, og bliver skuffet." (side 192) 

Jeg mener, vi har brug for fortællinger, hvor kvinder er frigjorte og ikke gør som samfundet har påduttet dem i alt for lang tid. Derfor er bogen som udgangspunkt et vigtigt indspark - men jeg synes ikke, det er elegant nok udført. Især fordi der er en slags "hollywood-ending," der for mig slet ikke fulgtes med resten af boges indhold.

Bogen får 2/5 stjerner: **.

Bonusinfo: Jeg har været i fast forhold i 11 år. Har aldrig prøvet Tinder. Har dog mødt nogle over nettet, og det har også ført til mere eller mindre akavede oplevelser i mine yngre dage.

søndag den 8. november 2020

Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen



Af: Sofie Riis Endahl
Forlag: Byens

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag og forfatter. Alle meninger er mine egne.

To uger hver sommer mødes en gruppe unge mennesker i Marseille. Resten af året bor de langt fra hinanden, men skriver sammen i en online gruppe. De deler bekymringer, sorger, glæder, tanker og følelser. De skriver også sammen individuelt - og her deler de endnu flere af deres inderste tanker. Også om de andre fra gruppen, der ikke kan læse, hvad der skrives om dem.
"Rachel: Ved du, hvad der er med Frejs?
Piil: hvad mener du?
Rachel: Er hun sur på mig? Hun svarer ikke på mine beskeder...
Piil: æh, jeg vil helst blandes udenom jeres konflikt
Rachel: Vores konflikt? Det ville være rart, hvis hun rent faktisk gad inkludere mig, hvis det absolut skal være "vores konflikt"
Piil: giv hende tid, Rachel <3" (citat side 21. Korrekt opsætning er muligt at gengive).
Noget er sket denne sommer, der har splittet gruppen. Nu er de med hinanden og mod hinanden på tværs. Hvordan skal det gå, når alting er ændret? Hvem kan man tale med, når de eneste man har, ikke svarer p ens beskeder? Hvad sker der, når det man tror, man kan ikke lykkes? Hvad hvis ens familie bare er til låns? Hvis det man gerne vil, ikke er det, andre gerne vil for en? Hvad nu hvis ens families værdier ligger langt fra dem, man selv har, men man ikke vil miste dem? De unge skriver og skriver og forsøger at løse de mange problemer, der opstår efter deres ferie er slut. Men kan det overhovedet lade sig gøre at være de samme, når alting ændrer sig?

Forfatterens nyeste roman er en såkaldt chatroman. Der er udelukkende chatbeskeder og billeder (der skal forestille at være taget fra Instagram) gennem hele fortællingen. Fungerer det? Ja! Ja, det fungerer, selvom der ikke er (objektive) beskrivelser af hvad der foregår. Selvom det ikke er lange beskrivelser af settingen eller karaktererne. Der er kun karakterenes egne ord og tanker. Men det virker. Det står faktisk rigtig stærkt.

Min "frygt" for en bog, baseret udelukkende på (skriftlige) samtaler, var at karaktererne ville være flade. At fortællingen ikke kunne bæres frem, når der ikke var scener, settings - når der ikke var noget uden om samtalerne. Men det sker ikke. Samtalerne kan godt bære fortællingen frem. Det, at der er (bevidste) stavefejl, at hver karakter har en særlig måde at skrive på og at der er fulde-beskeder gør det ganske troværdigt og virkeligt for mig. Virkelig godt gået af forfatteren.

Undervejs i læsningen blev jeg simpelthen så irriteret på karakternen. På deres valg og handlinger. Men ikke fordi fortællingen er dårlig - fordi fortællingen er så ægte, at konflikterne kan mærkes. At karakterne kan mærkes på en måde, der går ind under huden. Jeg havde lyst til at råbe ad dem. Ryste dem. Bede dem tage sig noget så gevaldigt sammen. Det sker jo ikke, hvis det er en flad fortælling.

Alt i alt en rigtig fin fortælling, med flere vigtige budskaber og en god dybde. Der er også et par små påskeæg undervejs, hvis man kender til forfatterens andre bøger.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Karakteren Piil er fra Grønland. Jeg har selv været der, men jeg var 9 år og satte slet ikke nok pris på naturen, kulturen og alle de oplevelser, der var mulighed for. Vil gerne derop igen - men øj, det er dyrt.

fredag den 30. oktober 2020

Halal



Af: Kristina Aamand
Forlag: Gyldendal.

Halal er en fortsættelse af Haram. De kan læses separat, men jeg anbefaler, du starter med Hamram. Den kan du læse mere om LINK. Hvis du ønsker at læse Haram først, vil jeg advare om spoilers i denne anmeldelse.

Anisa er flygtet hjem til sin danske kæreste Johannes. Hendes familie mener ikke, hun kan være sammen med en, der har en anden kultur en dem. Anisa mener, hun selv kan og skal vælge, hvad der er bedst for hende. Men kan hendes familie forene sig med det? Hvad hvis de nu fik muligheden for at forstå? Især da Anisa får et brev fra sin søster om, moderen er syg, begynder tankerne at hvirvle. Anisa giver sin familie en chance, for de har skrevet, de vil tilgive hende.

Det er ikke helt den slags tilgivelse, Anisa havde håbet på. Faktisk det stik modsatte. Familien er villig til at tage Anisa tilbage. Altså hvis hun opgiver Johannes, og gifter sig med en mand, de har valg til hende. Anisa har ikke mulighed for af slippe væk. Hun er fanget. Familien har valgt for hende. Mand, liv - og at hun skal bevise, hun stadig er jomfru. Hvordan slipper hun ud? Og kan hun nogensinde forene familiens og hendes egne meninger og tanker om livet?

Halal er en ganske god fortsættelse af Haram. Den er, som Haram, også en del af Gyldendals spurt-serie. Korte(re) bøger med stort indhold. Og igen er det en bog med mange tematikker; mange ting at forholde sig til. Store, tunge emner, som er svære at forholde sig til. Ikke fordi det ikke er velskrevet, men fordi det gør ondt. Det gør ondt at vide, at det her ikke kun er fiktion. At det her er virkelighede for andre mennesker. Det er svært at rumme. Men forfatteren formår at gøre det "spiseligt."

Bogen fortsætter i samme tone og med en lethed i sproget som Haram, og det er dejligt at se nogle bøger, der er lettere at læse, mens om ikke går på kompromis med indholdet. Den har noget på hjerte, og det kommer glimerende frem. Ligesom sidst med endnu en relativt åben slutning. Du kan digte videre, eller prøve at være i hovedpersonens hoved, med alle de konflikter og tanker det skaber.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg har hørt boen som lydbog. Den varer 2 timer og 20 minutter. Jeg kan ikke holde ud at høre lydbøger på "normal" hastighed. Synes det går alt, alt for langsomt. Faktisk lyder det i mine øre, som om det er på nedsat hastighed, når det er på normal hastighed. Jeg hører det ofte på 1,5 x hastighed, ved nogle bøger helt op til 2 x hastighed. Luna synes det lyder som sludder - jeg kan sagtens følge med.

søndag den 25. oktober 2020

Talent - Det svære valg


Af: Pernille Sloth Lindhardt
Forlag: Alvilda 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag og forfatter. Alle meninger er mine egne.

Alba er virkelig god til at stå på skøjter. Faktisk så godt at hun bliver danmarksmester. En talentspejder har set hende vinde og tilbyder hende en plads på Skøjteakadamiets talentlinje. Men det kræver, hun flytter væk fra sin skole, sine veninder, og det liv hun kender. ALba begynder at tvivle på, om hendes talent er ligeså vigtigt for hende, som det synes at være for hendes mor.
"Jeg kan slet ikke få styr på mine tanker. Det med Skøjteakadamiet lyder vildt fedt. Det ville være en stor mulighed for mig. Men det ville også betyde, at jeg skulle forlade alle dem, jeg kender ... far, Laura, og de andre i klassen. Pludselig begynder jeg at fryse, og det er ikke kun udenpå. En isnende kulde breder sig i mig, og det begynder at svie og prikke i min hud. Hvordan kan man både have lyst og ikke have lyst til noget på samme tid?" (citat side 21)

Alba har et svært valgt at træffe. Det bliver ikke nemmere, da hendes bedste veninde heller vil være sammen med en anden fra klassen. Og ovenikøbet har delt et billede af Emil på sin instagram. Emil, som Laura udmærket ved, Alba er vild med. Uvenskab, teenagliv, forældre (der også skændes en del), og kærlighed fylder i Albas liv. Oveni den store beslutning, der skal træffes.

Talent er en fortælling, der sætter fokus på rigtig mange ting. Selve hovedeplottet er, for mig at se, det at besidde et stort talent, og hvordan man skal forvalte det, når man samtidig går i 8. klasse og gerne vil være som de andre. Derudover er der de næsten uundgåelige elementer i bøger til teenagere - venskab og kærlighed. Derudover et lille biplot omkring Albas forældre. Det er lige lidt meget i en bog der er under 100 sider.

Hovedeplottet er interessant. Valget mellem at bruge sit store talent, og "bare" få lov at være som de andre er svært. Jeg tror også, det er noget, flere unge kender. Måske det ikke er så stort et talent som Albas, men man skal tit vælge. Og valg har konsekvenser. Uanset hvad man vælger, har det konsekvenser. Ligesom det, at Albas mor har markante holdninger til, hvad Alba skal vælge, tænker jeg er genkendeligt. Konflikten mellem hvad ens forældre siger, og hvad man selv vil. Et vigtigt tema, som jeg synes fremstår godt og velfortalt. Sproget er fint, og jeg havde en flydende læseoplevelse undervejs. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg tænker om den del, der handler om forældrenes forhold. Jeg vil tro, der kommer en opfølger til denne bog. Og måske det synes bedre i den næste bog? For mig at se er denne bog for kort til at indeholde så mange dele. Talent-delen og venskabs/kærligheds-delen (som også er en konsekvens af talentdelen) er rigeligt til en bog, der ikke er længere. At tilføje endnu en dimension bliver for meget - især fordi den ikke udfoldes nok. Det er små sætninger his og her som ikke følges op, fordi der er så meget andet, der skal frem også. Fortællingen ville have haft godt af minimum 50, men gerne 100 ekstra sider. Så ville den komme mere til sin ret.

Ovenstående gør nemlig også at karakterne fremstår lidt flade. Jeg lærer kun Alba at kende. Ingen af de andre personer har særlige kendetegn eller giver mig noget ekstra. Måske fordi der ikke er mere plads at folde dem ud på?

En sidste ting, der irriterede mig, var tidslinjen. Bogen foregår lige op til en sommerferie. Alba er netop blevet danmarksmester i kunstskøjteløb. Jeg har tjekket op på min fornemmelse - nemlig at alle mesterskaber de sidste 5 år (så langt tilbage jeg har tjekket) har ligget i december. Der er en begivenhed i bogen, der er vigtig for fortællingen, som sker til en sommerfest. Det kunne snildt være en julefest. Der er en anden ting, jeg ikke vil spoile, som måske har været årsagen til, der sommer er valgt som tid. Men for mig er det et stort plothul, når der realistisk aldrig er mesterskaber om sommeren. Skøjtehaller bliver brugt fra august til marts at professionelle. Ikke om sommeren.

Det er ikke en dårlig fortælling, selvom jeg har noget kritik af den. Jeg er sikker på, mange vil finde den spændende og der er masser af genkendelighed i fortællingen. Jeg håber, der kommer en opfølgning, så jeg måske kan lære karakterne mere at kende. Få lov at komme mere i dybden.

Bogen får 3/5 stjerner: ***. Jeg vaklede mellem 2 og 3 stjerner. Det trækker op, at jeg er glad for hovedeplottet.

Bonusinfo: Jeg er elendig til at stå på skøjter. Men husker det som sjovt at være i skøjtehallen, da jeg var yngre.

lørdag den 17. oktober 2020

Ingen som mig


Af: Kristina Aamand
Forlag: Carlsen

Bogen er den fjerde i Hjerte af pap-serien. Den kan læses selvstændigt, men jeg anbefaler du læser dem i kronologisk rækkefølge, da langt flere ting vil give mening.

Sif har to biologiske forældre. Og to af pap. Alle mener de noget om, hvordan livet skal være. Deres eget - men især også Sifs. Som minimum skal Sif være bedre til matematik. Så lettere presset siger hun ja til en matematikmentor. Heldigvis viser det sig at være en 9. klassesfyr der hedder Frederik. Som er utroligt sød. Og pæn. Og sikkert en, Sif slet ikke kan få. Men hvis nu Sif bare så ud som veninden Cllara, så ville alting nok gå noget nemmere. Så en lille falsk instagram-profil med Cllaras billede bliver Sifs vej til Frederiks hjerte. Men hvad nu, når Frederik vil møde den falske profil i virkeligheden?

Så er der også lige noget med nogle holdt forældre. Biologiske og pap. Kano-Torben er en naturmand, der helst vil sejle i kano. Det vil Sifs mor ikke nødvendigvis. Hun vil giftes. Ligesom bedstevenen Hjaltes forældre skal. Men Kano-Torben er ikke helt i de samme tanker. Og en dag sejler han væk i sin kano. Fiona, den onde stedmor, er gået i Marie-Kondo-mode, fordi alting skal føles helt rigtigt.

Den fjerde bog i serien om Sif og hendes noget kaotiske teenage-liv. Den er actionfyldt, men uden at der sker for meget. Sproget et let, men stadig interessant. Tematikkerne er ganske genkendelige - selv for en 30 årig som mig. Jeg tænker, den vækker endnu mere genklang hos målgruppen.

Hele Hjerte af pap-serien handler om at være ung. Om at skulle navigere i en verden, hvor forældrene er skilt, og der er bonusforældre og søskende at forholde sig til. Hvordan skal man finde rundt i livet, når selv ens forældre (og dertilhørende bonus) er forvirrede? Bogen er fyldt med humor, men der ligger også en alvor under alt det kække. Det svære bindes ind i noget sjovt, men bliver aldrig for sjovt. Smerten kan mærkes, men det bliver hellere aldrig for svært. En rigtig fin balance.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Denne anmeldelse er skrevet mens jeg havde Zoom-undervisning. Og skulle se en 57 minutter lang video, jeg havde set før.

onsdag den 14. oktober 2020

Overfladespænding - historien om en pige


Af: Charlotte Overbeck
Forlag: Trykværket

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Freya kæmper med at holde sin facade for omverden. Hun er den perfekte hustru, mor, veninde, værtinde og kollega. Alting er korrekt og perfekt i hjemmet, og hun er altid med på de nyeste trends. En overflade der bedst holdes i ro med mad. Masser af mad, der spises i det skjulte. For tingene har ikke altid været perfekte. Faktisk overhovedet ikke.
"Mor aer hende på kinden med en usikker hånd. Freya krymper sig. Hun vil ikke. Hun kan ikke bære det. Hun er ved at sprænges. Og så lige så stille siver alt ud. Kræfter, modstad, håb og Freya. Hun er der bare og lægger ører, skuldre og hjerte til. "Jeg har det så skidt," siger mor." (citat side 8)

Som barn må Freya hele tiden kæmpe for sine forældre. Alle ved vidst godt, det ikke er helt okay, hjemme ved Freya. At hendes mor drikker lidt for meget. Men ingen griber ind. Og Freyas far udnytter, at Freya er god til at trøste sin mor. Alting er for meget, men Freya kan ikke sige fra. De trækker lange spor ind i voksenlivet hvor Freya stadig kæmper med at sige fra. Og med alle de ting, der er sket i hendes liv. Alt sammen noget hun bærer rundt på alene. Ind til livet pludselig bringer hende ind til nabokonen Jensen, der formår at sætte alting lidt i perspektiv. Og skabe røre i alt det perfekte.

Overfladespænding er en bog med mange temaer. Vigtige temaer. Om familier, opvækst, alkoholisme, skam, skyld, sorg, tilgivelse og det at møde et menneske, der får en til at tænke. Om at træffe store valg for sig selv - om at turde forlige sig med sin fortid. Noget jeg bestemt synes, er vigtigt at skrive om. Og som er gode temaer til en roman.

Den første del af romanen var jeg ganske hooked. Fortællingen om Freya skifter i nutid og datid - hvilket dog kan være lidt svært at skelne, da det ikke er markeret tydeligt. Nogle gange blev jeg forvirret over, hvilke Freya vi fulgte. Freyas lidelser er indfølelige og jeg ville gerne vide mere, følge hendes rejse ind i sit eget liv. Sin egen fortid. Sproget er ganske fint, om end der måske er lige lidt for meget "tell" og knapt så meget "show" til min smag.

Venskabet med naboen er rigtig fint beskrevet. Fra den fjendtlige holdning til den irriterende ældre dame, over i det fine venskab der kan udvikle sig, når man rent faktisk mødet et andet menneske ude forbehold. Eller i hvert fald sætter sine forbehold til side.

Omkring anden halvdel af bogen begyndte jeg at blive tabt. Jeg skal gøre dette så spoilerfrit som muligt, men her er alligevel en lille warning.

Sproget er stadig flydende og karakterne lette at følge. Men det er som om, alting ligesom bare glider derud af. På trods af en masse tanker, især Freya gør sig om eget liv, så lykkedes hun hele tiden med de ting, hun sætter sig for. Det er lidt svært, og hun er lidt nervøs - men det er som om fortællingens kurve starter ganske langt nede og så bevæger sig op, op, op. Ingen udsving, ingen nedgang - måske kun en enkelt krusning. Alting falder i hak. Og sådan er de bare ikke. Sådan er livet ikke. Jeg ville ønske Freya havde nogle flere nederlag - selvom det er grimt at ønske for en karakter. Men det går for let for hende, taget i betragtning af, hvor længe hun har kæmpet med sine dæmoner.

Derudover er det som om korrekturlæsningen er røget lidt i svinget i den sidste tredjedel af bogen. Det er ikke ødelæggende, men det er generende.

Bogen får 3/5 stjerner: ***. Jeg giver ikke halve stjerner, og vaklede mellem 2 og 3. Jeg har dog valgt 3, da jeg gennemgående synes, det er et vigtigt tema at få sat ord på.

Bonusinfo: Jeg har været ret længe om at læse bogen færdig. Faktisk læste jeg første halvdel ganske hurtigt og har måtte holde pause grundet studiet. Anden halvdel blev dog læst over 3 dage.