fredag den 17. maj 2019

10 boglige facts om mig



Nogle gange er det tid til et indlæg om noget andet end bøger. Og så alligevel ikke! Her kommer ti boglige facts om mig.

1. Jeg har altid elsket at læse
Jeg begyndte at læse allerede inden jeg startede i skole. Ikke at jeg læste godt eller mere en små sætninger, men jeg kunne læse en anelse. Og det tog fart derfra. Da jeg gik i 7. klasse kørte min dansklærer en klub der hed "Klub 1000." Det gjaldt om at læse 1000 sider på et skoleår. Alt kunne tælles med - tegneserier, faglitteratur, store litterære værker. Jeg ved ikke, hvor hurtigt jeg ramte 1000 sider, men da skoleåret var omme havde jeg læst over 40000 sider.

2. Jeg har altid læst forskellige genrer
Jeg husker ikke, hvad jeg læste meget af som barn - om det var eventyr, realistiske børnebøger eller hvad. Men fra jeg var omkring 10-11 år begyndte jeg at læse en del fantasy. Artemis Fowel, Harry Potter, og Animorphs var store hit. Det blev dog også til en del bøger med hestetema. Jeg ved ikke helt hvorfor - jeg har aldrig reddet, haft en hest eller noget i den stil. Men jeg elskede at læse om den verden. Fra jeg var 12 år tog det fart med realismen. Jeg slugte Louise Trilogien, alt af Tine Bryld og ja, faktisk alt hvad biblioteket bød på at bøger, jeg kunne spejle mig i og bruge til at finde svar på mine egne tanker og følelser. Senere fik jeg en krimifase. Især blev jeg glad for Patricia S. Cornwells bøger (tak, mor) men har også læst en masse svenske krimiforfattere. Og nu er det blevet til en stor blanding af realisme, fantasy, krimi, faglitteratur og alt muligt andet. Omend jeg stadig læser flest YA-bøger med realistisk tema.

3. Jeg er altid i tvivl om, hvordan jeg skal organisere vores bøger
Jeg kommer altid på nye idéer til, hvordan vores bogreoler burde organiseres. Skal det være alfabetisk? Måske et farvetema? Hvad med at stille dem i størrelsesorden? De er altid end med, de har stået efter genre. Nye bøger kan ikke altid være der, hvor de hører til - så rykker vi (okay, jeg!) rundt på bøgerne - men de ender altid med at stå efter genre.

4. Fysiske bøger er bedst
Jeg kan klart bedst lide fysiske bøger. Jeg elsker tyngden, duften, fornemmelsen af siderne. Men jeg kan godt læse en e-bog, hvis jeg fx er på arbejde og ikke har gået en bog med. Eller hvis der er en bog, jeg virkelig gerne vil læse, men som kun findes elektronisk. Jeg hører også gerne lydbøger. Nu kan jeg cykle til arbejde på et kvarter, men jeg lyttede rigtig meget til lydbøger, da jeg havde 10 km på arbejde.

5. Min TBR er enorm
Jeg ved ikke hvor mange bøger, der er i min TBR-bunke. Virkelig mange. Det er muligvis fordi jeg køber en del bøger. Og får tilsendt bøger.  Og prioriterer tv om aftenen over læsning mange dage. Men det er da også rart at have virkelig mange bøger at vælge mellem!


6. Jeg kan læse alle steder (næsten)
I toget, på arbejdet om natten, mens Ozzy laver ballade, med tv'et kørende, i en lufthavn fyldt med mennesker. Men hvis jeg læser i en bus eller bil, bliver jeg virkelig køresyg. Så det holder jeg mig helt fra.

7. Jeg færdiggør altid bøger
Okay, måske er der en enkelt bog eller to, jeg ikke fik læst færdig. Men jeg sætter en ære i at gøre bøger færdige. Ikke kun dem, jeg får til anmeldelse. For tænk nu hvis slutningen var det, der gjorde den god? Så jeg læser bogen til ende - men det holder mig ikke fra at brokke mig en del undervejs, hvis jeg er utilfreds med noget!

8. Jeg elsker at gå i genbrugsbutikker og kigge efter bøger
Nogle kan bedst lide nye bøger. Jeg sætter også pris på en helt ny, fin, skinnende bog i ny og næ. Men der er noget helt særligt over gamle, let gulnede, gennemlæste bøger. Det er som om, de har mere sjæl på en eller anden måde. Vi har en fantastisk genbrugsbutik her i Slagelse. Man kan få alt. Altså vitterligt alt. I ved, sådan nogle dåser med te, der har kostet 10 kr? Den kan du købe. Et gammel broderi i ramme, hvor der står "Vi glæder os til at fejre din studenterfest hilsen Preben og Inge" - det kan du også købe! Nå, men de har faktisk også en ret fin afdeling med bøger. Der har vi købt en del efterhånden. En dag skal jeg have købt en af de helt gamle bøger, de har stående. Nogle af dem er fra starten af 1900-tallet. Støvede, gulne, fyldt med læste ord.

9. Jeg er ikke så god til at passe på mine bøger
Jeg prøver. Det gør jeg virkelig! Men jeg kommer altid til at lave knæk i ryggen på paperbacks. Jeg har det med at få bukket et hjørne eller to (jeg bruger altså bogmærker! Det sker i min taske!). Og så er der vidst også kommet en kaffeplet eller to på en eller flere af vores bøger. Jeg er distræt. Og jeg spilder. Og jeg tror, jeg kan lave flere ting på én gang. Det kan jeg ikke. Undskyld, Luna.

10. Jeg har ikke en yndlingsbog
Jeg kan simpelthen ikke vælge. Der er alt for mange bøger, der hver især indeholder noget, der gør dem til virkelig gode bøger. Jeg kan ikke vælge én bog, der har betydet mere end andre. Kan du vælge en enkelt bog, der er bedre end alle andre bøger, du har læst? Svært, ikke? 

Har du en god, boglig fact om dig selv? Er der noget, du altid gør, når du læser? En bog du elsker mere end andre? Eller en anden sjov historie der indeholder noget med bøger?

søndag den 12. maj 2019

Skolens sande superhelte


Af: Søren Lindal
Forlag: mellemgaard
Sideantal: 108
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Der findes mange forskellige elever på skolen. Der er de dygtige, de stille, de larmende, de fjollede. Der er en der står på hovedet, en der bare vil spille musik, og en der er rundtosset. Der er skolelederen, skolesekretæren og alle læreren.
"Karl Børge griber mikrofonen. "Kære alle sammen!" starter han. "Hvad går det her med skole ud på? Hvorfor er vi her egentligt? For at få dumme kommentarer om dit og dat. Åndssvage bemærkninger om rødt hår og grimme tænder? For at sættes i bestemte kasser så systemet passer?" (citat side 50)
Der er flere af eleverne på skolen, der ikke passer ind i kasserne. I systemet I de roller de forventes at have. For man kan da ikke stå på hovedet det meste af tiden, vel? Og hvad hvis man hellere vil tænke på og spille fodbold end at lave matematik? Hvem er skolen egentligt til for?

Skolens sande superhelte er uden tvivl en hyldest fra forfatteren til de børn, der skiller sig lidt ud. Dem der ikke lige passer ind i alle de voksnes fortællinger om en god elev. Da jeg startede læsningen var jeg glad for den præmis, at man ikke behøver være som alle de andre for at kunne gebærde sig i denne verden. Den tankegang kan jeg godt lide. Jeg synes jo, der skal være plads til alle - og at systemet nogle gange bør tilpasse sig den enkelte, frem for at at vi alle sammen skal ensrettes og gøre tingene på samme måde.

Bogen er skrevet som små, korte noveller om flere forkellige børn i skolen. Hver især udfordrer den enkelte fortællings hovedperson nogle voksnes måde at tænke på. Det er nogle små, fine fortællinger, som har en del på hjerte. Der er helt sikkert børn, der kan spejle sig i karaktererne. For hvem kender ikke det, at man tænker på noget helt andet end skolen? At man ikke kan sidde stille, når der undervises - men så snart man selv må vælge en aktivitet, går det meget nemmere. Der er en klar genkendelighed i karakterernes måder at være på.

Bogen har en fin rød tråd og samles til sidst i en afsluttende epilog. Undervejs var jeg dog generet at sproget. Som sådan er det en ganske velskrevet bog, der også er velredigeret (som jeg ellers ikke altid har set fra dette forlag). Men sproget er ikke tilpasset karakterernes alder.
Hvornår har du sidst hørt en elev i 4. klasse (10-11 år) tale på følgende måde: "Jeg tror, at det er længe siden, at du har været rigtigt rundtosset og småbims. At du har glemt alt om tid og sted. At du er ude af dine systemer. [...] Ligesom jeg skal prøve at indordne mig og have styr på mine ting, skal I andre også en gang imellem prøve det modsatte. Det tror jeg egentligt er meget sundt." (citat side 102)

Det er som om, forfatteren så gerne vil frem med sit budskab at karakterene taber troværdighed. Jeg tænkte dette flere gange under min læsning. At det er en voksens ord, der kommer fra et barn. Når det sker, føler jeg, at budskaber og eller velmenende tanker bliver presset ind i en fortælling uden at komme naturligt. Det er muligvis lidt kliché, men jeg får lyst til at sige: "show it, don't tell it." I stedet for at få børnene til at sætte ord på det hele og forklare hvad der er galt - så vis mig det. Forklar det i billeder eller handlinger. Ja, jeg skulle ikke sidde med opgaven selv - for det er ikke nemt, men jeg savner det i denne bog.

Jeg kan virkelig godt lide tanken bag denne bog og dens fortællinger. Jeg kan godt lide, der bliver at fokus på, vi ikke alle behøver passe ind i systemets kasser og roller. For det er helt klart vejen frem i stedet for at gøres os alle ens. Men jeg så gerne, det blev fortalt på en mere naturlig måde, end ved at putte en voksens tanker og sprog ind i karakterer der er børn.

Bogen får 3 stjerner ud af 5: *** (jeg giver ikke halve stjerner, og den lå lige på vippen mellem 2 og 3. Men idéen og det velmenende i bogen får lov at trække op)

Bonusinfo: Jeg passede ganske godt ind i skolesystemets kasser. Jeg kunne lide at sidde stille, kunne lide undervisningsformen. Men jeg ville ønske, der var flere ressourcer til at gøre tingene anderledes, så dem der ikke havde det som mig, ville kunne rummes bedre!

mandag den 6. maj 2019

Millionæren fra Singapore


Af: Kevin Kwan
Forlag: Hr. Ferdinand (Politikens Forlag)
Sideantal: 473
Originalsprog: Amerikansk. Læst på dansk.

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Rachel Chu og Nick Young har været kærester i et par år. De er begge professorer i New York. Hun er kineser, men vokset op i Usa. Han er også kineser, men er vokset op i Singapore. Og hvad Rachel ikke ved, selv efter flere år sammen, er at hendes kæreste ud af en af de rigeste familier i Singapore.
"Nick bragte det ganske henkastet op, mens han sorterede vasketøj om eftermiddagen, den sidste søndag før de skulle rejse. Tilsyneladende havde Nicks forældre først lige havde fået at vide, at Rachel ville komme med ham til Singapore. Og for resten havde de også først lige fået at vide, at hun overhovedet fandtes." (citat side 63)
Nick har faktisk aldrig rigtig talt om sin familie. Eller sine penge. Men måske er der en grund til det. For det er ikke bare en "almindeligt streng" kinesisk familie, han kommer fra. Det er en familie, for hvem penge er meget vigtigt. Men også andres penge er vigtige, og andres familier og deres baggrund. Man bliver ikke bare sådan lige godkendt. Så da Nick tager Rachel med til et af de mest omtalte bryllupper i Singapore, ved hun slet ikke, hvad der venter hende af drama, intriger, hemmeligheder og vilde oplevelser.

Den her bog var virkelig svær at skrive en kort beskrivelse af. For hvordan skriver man kort om tre familier, der har giftet sig ind i hinanden og skabt et dynasti af rigdom, hemmeligheder og traditioner? Det er Dollars, Horton Sagaen og Glamour i en stor, asiatisk blanding. Det er bling, diamanter og private jetfly.

Jeg var ganske fascineret under læsningen. Ikke kun fordi jeg aldrig har set den slags rigdom, eller har besøgt andre asiatiske lande end Thailand. Bogen rummer et helt andet liv, end jeg nogensinde kommer til at opleve. De kinesiske traditioner er virkelig velbeskrevet og flettet ind i hele fortællingen. Først var jeg lidt skeptisk overfor de små fodnoter, der forklarer de ting, der ikke direkte kan skrives ind i teksten og oversættelsen af forskellige asiatiske ord. Men det fungerede virkelig godt, og jeg lærte hurtigt at sætte pris på de forskellige asiatiske slangudtryk.

Fortællingen er overdrevet på den gode måde. Det er højdramatisk, men uden at være for meget. Eller, faktisk er det FOR meget, men det er det, fordi det er en del af hele set-uppet. Det SKAL være for meget, fordi det er for meget i den verden. Og fungerer.

Bogen er centreret om Nick og Rachel, men der er mange andre vigtige karakterer. Dette vises ud fra kapitlerne der skifter hovedperson. Selvom bogen skifter mellem personerne var det på ingen måde forvirrende eller rodet. Den røde tråd holdt hele vejen igennem, og jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvad det skete for hvem.

Jeg glæder mig til at læse de næste to bøger i Crazy Rich Asian-trilogien.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg har været 3 uger i Thailand for 14 år siden. Men her var det mig, der følte mig som "rich white woman" i forhold til thailænderne.

tirsdag den 30. april 2019

Bag Masker

Af: Trine V. Ipsen
Forlag: Dreamlitt
Sideantal: 240
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Bag masker er opfølgeren til Under skoven danser vi. Du kan læse anmeldesen af den første bog HER - du bør læse den første bog først, for at forstå Bag masker.

Adam og Ella lever adskilt. Adam leder efter Noa, der stadig ikke er dukket op i skoven. Ella er i Paris, hvor hun forsøger at skaffe informationer om Napoleons planer. Hun spionerer blandt det bedre borgerskab, og forsøger at holde sin indentitet hemmelig og har kun de to andre koldsblodssoldater at være tæt med.
"Ella drejer hovedet og åbner øjnene. Colettes blik er fanget med det samme. Nu skal hun bare ind og lytte med til middagssamtalerne med Napoleon og Admiralen. Det lader sig ikke gøre i første forsøg eller det næste. Hver gang hun forsøger at blive ét med de uskyldige øjne, ender hun i stedet med at trække sig. De store, runde øjne. Hvad er der galt?" (citat side 39)
Det er aldrig helt til at vide, hvem der siger sandheden om, hvem de er. Og det går også galt. Ella, Louise og Henri bliver opdaget og holdes fanget i små bure, hvor en læremester laver forsøg med dem, for at forstå koldeblodets hemmeligheder. Imens er det lykkedes Adam at finde Noa. Men han er forandret efter så mange år i skoven. Og hvem ved, om han er til at stole på? Endnu værre bliver det, da Henriette, endnu en koldblodssoldat, dukker op hjemme ved Adams far. Han er sikker på, hun er sat til at spionere - men hvorfor lige i hans familie? Hvad er det, hans far er i gang med? Og har det noget med Napoleon at gøre?

Bag masker er en spændende opfølger til Under skoven danser vi. I den første bog følte jeg, der blev bygget en masse personer op. Jeg lærte karaktererne at kende og forstod nogle af deres bevæggrunde. Et rigtig godt afsæt til denne bog, hvor jeg bestemt føler, der sker mere. Det jeg savnede fra den første bog, er med i denne.

Der er ingen tvivl om, forfatteren har styr på sin historiske viden. Jeg ved personligt ikke meget om tiden med Napoleon, men jeg følte mig ikke dum under læsningen. Det, der sker, giver mening. Der er referencer den den engelske bombning af København og andre historiske begivenheder, som ikke føles tunge at læse, men som tværtimod er interessante og giver mening. Det føles ikke om kedelig historie læsning, men derimod interessant at forstå Napoleons rejse. Det er selvfølgelig ikke det, der er i højeste fokus, men det er ligesom præmissen for plottet, så der er fokus på det - på den god måde!

Karaktererne udvikler sig ikke helt så meget, som de gjorde i den første bog. Men det gør ingenting. Der sker nemlig mere i denne fortælling. Der er flere fængende momenter, og jeg var virkelig spændt på at finde ud af, hvordan det ville gå dem.

Sproget er flydende og meget beskrivende. Scenerne fremstår virkelig og lette at danne billeder af, på trods af, jeg aldrig har været til fine baller i 1800-tallets Paris. Jeg får dog lyst til at prøve det, når der beskrives og fortælles om det, i denne roman. Karaktererne er troværdige og har ikke ændret sig for meget fra den første bog, men er et andet sted, hvilket man kan mærke. Igen har forfatteren formået at beskrive følelserne tydeligt og godt. Jeg er ikke i tvivl om, hvad karaktererne føler, selvom der ikke præcis står de er bange eller triste. Beskrivelserne gør det for mig.

Jeg troede først, bogen hed "bag masken" og ikke "bag masker" - måske er det mig, der ikke læser skråskrift særlig godt. Og det har som sådan ingen betydning for bogens indhold. Titlen kunne vel være begge dele og stadig give fin mening. Blot en lille sidenote.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg færdiggjorde denne roman under Dewey's 24 Hour Read-a-Thon april 2019.

lørdag den 27. april 2019

Små mennesker, store drømme #Simone de Beauvoir


Af: Isabel Sánchez Vegara
Illustreret af Christine Roussey
Sideantal: 32
Originalsprog: Spansk. Læst på dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Simone blev født i 1908. En tid hvor der stadig var stor forskel på mænd og kvinder. Selvom familien mistede en masse under 1. verdenskrig, prioriterede de at Simone fik en uddannelse.
"Simones far beundrede sin datters store lyst til at lære nye ting. Han sagde stolt, at hun havde en hjerne som en mand. Simone tænkte: "Er en piges hjerne ikke lige så god som en drengs?" (citat fra bogen)
Simone var ikke interesseret i at indrette sig efter samfundets normer. Hun studerede filosofi og mødte Satre som hun blev kærester med. De valgte ikke at gifte sig, eller bo sammen, på trods af, hvad alle andre måtte tænke. For hvorfor skulle de nu egentligt det?

Fortællingen om Simone de Beauvoir er også fortællingen om "feminismens moder." En kvinde der var fremme i skoene og ikke lod sig styre af samfundet eller dem, der måtte være uenig i hendes tanker. Jeg synes ikke, man kan introducere den slags historier for tidligt for børn.

Endnu en gang har forfatteren, i samarbejde med illustratoren, formået at lave en fin, kort fortælling, der rummer utrolig meget. Bogen lægger op til en snak om køn, roller og rettigheder og ar bryde ud af normen. Noget der, synes jeg, skal introduceres så tidligt som muligt.

Som de andre bøger, i samme serie, er det en lækker kvalitet, med flotte farver og billeder. Teksterne er korte og klare, så det ikke er for indviklet, men samtidig ganske beskrivende. Som voksen nyder jeg at læse bogen, selvom jeg ikke har noget barn at læse den med.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg har haft fransk i folkeskolen og 10. klasse. Jeg kan derfor godt udtale Beauvoir. Ret meget fransk kan jeg nu ikke tale. Sådan til turistbehov. Måske.

søndag den 21. april 2019

Små diskrete drab

Af: Jussi Adler-Olsen
Forlag: Politikens Forlag
Sideantal: 114
Originalsprog: Dansk

Bogen er tilsendt som gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Små diskrete drab er to kriminoveller samlet i en lille, fin bog. Den indeholder novellerne Sprækken og Små diskrete drab. Begge tidligere udgivet. Den sidstnævnte under titlen Små pikante drab.

I Små diskrete drab følger vi Lars, der netop er blevet skilt. Hans kone mente, han var blevet kedelig. Derfor gør han nu en indsats og opsøger en skøndhedssalon. Men den slags er dyrt, og Lars har ikke råd til at fortsætte. Men det findes der måske en løsning på.
"Lars rynkede brynene. Hvad var det lige, kvinden sagde? Den skulle han godt nok have listet en ekstra gang rundt om hjernebarken, før den trængte ind. Hundrede tusinde kroner, ja hvad som helst - havde hun virkelig sagt det. Mon hun ligefrem mente, at hun ville betale hvem som helst hvad som helst for at skaffe hendes mand af vejen? Det var en interessant overvejelse." (Citat side 17)
Lars indser, at det er løsningen på hans problem. Han kan hjælpe disse fine kvinder i nød og samtidig skaffe alle de penge, han har brug for. Han skal bare sørge for, det ikke tager overhånd og at han ikke bliver opdaget. Men måske er det ikke helt så let, når det kommer til stykket?

I Sprækken findes et ældre ægtepar myrdet i en mindre, tysk by i 2009. Der er ingen oplagt gerningsmand og heller ej noget oplagt motiv. Faktisk skal vi helt tilbage til Anden Verdenskrig for at finde ud af, hvorfor dette ægtepar skulle slås ihjel.
"Første nat på loftet hørte han bombedrønene inde fra Dortmund, men han bad ikke til Gud. På Østfronten havde han hørt nok bønner blive sendt forgæves mod himlen. Nej, Gud var der ikke længere. Ikke for dem. Og bomberne faldt, og larmen syntes evig. I månederne efter, når Sigrid kom op på loftet med mad til ham, så hun på ham med kolde øjne, som om de aldrig havde elsket hinanden." (citat side 101/102)
Uwe må gemme sig på loftet i hans og Sigrids lejlighed. Han vil ikke arbejde som soldat for Naziregimet længere. Han forventer, krigen snart vil slutte, så han kan genoptage sit liv. Men i følge Sigrid, som kommer med mad til ham to gange i døgnet, vinder Hitler krigen og Uwe må fortsat blive på loftet. Snart flytter hans fætter ind. Kun for at hjælpe, proklamerer Sigrid. Men hvorfor må Uwe ikke få en avis? Eller en radio?

Små diskrete drab er to spændende noveller, der formår at gøre det, kriminoveller skal. De har en interessant grundhistorie og så et twist. Det er svært at skrive så meget om selve novellerne, for det ville være synd at spoile dem.

Faktisk er dette mit første bekendtskab med forfatteren. Jeg har tre af hans andre krimier stående i reolen, men er (desværre) ikke nået dertil endnu. Jeg kan godt lide skrivestilen og sproget er beskrivende og flydende. Det er tydeligt, forfatteren har sans for at skrive krimi og bygge historierne op, så man tror, man har en idé om, hvad der foregår - og så alligevel ikke ved noget.

Præmissen for en god krimi er selvfølgelig, at der sker noget uforudsigeligt. Så jeg blev ikke overrasket over, de ikke endte, som de lagde op til. Men jeg havde ikke forudset slutningen på fortællingerne . Og for mig er det et af succeskriterierne i en god krimi. At blive overrasket.

Novellesamlingen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Jeg har købt mine tre Jussi-krimier i genbrugen. Et af de bedste steder at lede efter billige bøger!

onsdag den 17. april 2019

Dødt kød - Dag 2


Af: Nick Clausen
Forlag: Facet
Sideantal: 112
Originalsprog: Dansk.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger mine egne.

Hvis du endnu ikke har læst Dødt Kød - dag 1, skal du gøre det først. Du kan finde anmeldelsen HER

Selina har været til fest dagen før, og vil bare gerne pleje sine tømmermænd. Men pludselig banker politiet på og spørger til en forsvundet pige. Det viser sig, at pigen render rundt i Selinas have. Faktisk har hun lige dræbt et barn. Og hun sårer også de to politimænd, da de forsøger at få styr på det hele.
"Søren får kæmpet sig på benene. Han har pistolen i hånden. Han peget den på Allan og halter nogle skrift bagud. "Du ... du er arresteret ..." puster han. "Du er smittet, Søren," siger Annal og sætter sig op. "Du kommer til at -". (citat side 25)
Allan må skyde sin politikollega, da han allerede er ved at blive grøn i huden. Zombiegrøn. Men Allan er selv smittet, og Selina kan ikke lade ham køre væk. Da hun jagter ham, møder hun Dan, der forsøger at finde og stoppe Jeanette. Sammen forfølger de Allan, men de når ikke at stoppe ham, før han får kradset Jesper. Hvordan skal de stoppe smitten, når Jesper ligger på hospitalet, omgivet at mennesker, han hvert øjeblik kan smitte?

 Endnu en gang er der fart over feltet, som i den sidste bog i denne zombie-serie. Der er masser af blod, splat og velbeskrevede detaljer. Forfatteren formår at sætte scenen, og det er ikke unaturligt for mig, at være i et univers, hvor der går levende døde omkring og leder efter mennesker, de kan æde. Det er en velskrevet fortælling og længden er tilpas, især til målgruppen.

Desværre har der sneget sig to fejl ind i fortællingen. Der er byttet rundt på nogle navne. Og den ene gang er det ret væsentligt, hvilket navn der bliver nævnt. Det ændrer ikke noget ved, at det er en spændende og læseværdig fortælling, men hvis man ikke lige er i stand til at se, at det er fejl, kan man godt blive forvirret. Men mon ikke det bliver rettet i andet oplag, som sikkert kommer - for det er en bog værd at læse.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg har egentligt aldrig været specielt interesserede i zombiehistorier. Meeeeeen, jeg er så småt begyndt at læse flere bøger og se flere film med zombietema.