torsdag den 8. april 2021

Grønlænderen - Lucy Kiehl #4


Af: Marianne Monteau
Forlag: Grønningen 1

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Bogen er fjedre bind i en serie. Den kan læses separat, men for den fulde forståelse for plot og karaktere anbefaler jeg, du læser dem i rækkefølge. De 3 andre bøger i serien kan du læsere mere om her: første boganden bog og tredje bog.

Lucy befinder sig stadig i København, selvom der er personlige ting, der skal klares i Aarhus. Dem må hun tackle samtidig med opklaringen af mordet på en ung mand med Grønlandsk baggrund. Selvom manden var misbruger og en borger på kanten, synes det ikke at være i misbrugsmiljøet, de skal finde morderen. Men hvor så? Og hvordan får man viden, når alle i omgangskredsen ikke bryder sig om politiet?
""Vi kommer for at tale om Carl," langede Gert ud. "Minik," mumlede kvinden i sofaen. Mascaraen, som sikkert var lagt ganske nænsomt på for nogle dage siden, var tværet ud, og læbestiften var gnedet ud i det meste af ansigtet. De matte øjne gled op og i, som om de ikke rigtigt kunne bestemme sig. "Han hedder Minik for fan'n. Fat det nu. Ikke Carl. Det er længe siden, noget har kaldt ham Carl. Det er et dumt navn."" (citat side 29)
Samtidig med opklaringen kæmper Lucy med voldsom hovedpine efter hendes voldsomme fald under den sidste sag - og hun finder mystiske billeder og beskeder i faderens gamle bøger, da barndomshjemmet skal sælges. Men der er ikke meget tid til at deale med det, for sagen er mere kompliceret end først antaget, og den menneskelige elendighed myldrer frem i takt med, hun kommer dybere ind i sagen.

Grønlænderen er en krimi, der rummer rigtig meget. Der er et stort persongalleri og flere sidefortællinger. Forfatteren formår endnu en gang at flette det rigtig godt sammen. Jeg var ikke forvirret undervejs og kunne fint følge hovedeplottet og de mange bifortællinger.
Enkelte gange benytter forfatteren sig af tilbageblik, hvor en karakter tænker tilbage på noget, der er sket kort forinden (timer eller dage), og det kan være lidt forvirrende, hvis man ikke lige fanger, at der IKKE er sket et skifte i historien, men er tale om et tilbageblik.

LILLE SPOILER FOREKOMMER HER
En enkelt ting, jeg ikke helt forstod i bogen, er fokus på Lucys hovedpine. Eller, faktisk forstår jeg godt, den nævnes - for i den forrige bog fik hun kraniebrud. Nu blusser hovedpine og kvalme op, og flere kolleger er bekymrede for hende  - men der sker aldrig noget. Den nævnes mange gange, men afsluttes aldrig. Ingen lægebesøg - men heller ingen konsekvens. Det føltes som om, der lige skulle følges op på dette fra sidste bog - det følges bare ikke til dørs.
LILLE SPOILER SLUT

Karaktererne træder tydeligt frem, og jeg kunne fint holde rede på de mange point of views der (som i flere af de andre bøger) er i denne. Det er tydelig gjort og den røde tråd er der - også når der er tilbageblik flere år tilbage.

Temaet er barskt, men ikke for meget. Det er realistisk, selvom det er voldsomt. Det stikker dybere end ens fordomme først antager. Jeg troede, jeg havde regnet plottet ud. At forfatteren havde "afsløret" det hele for hurtigt. Nope - det var ikke sådan, det endte. Det skete flere gange. Samtidig sker der en masse ting i Lucys familie, der også twister alting lidt. Slutningen af bogen kan både lægge op til, vi ikke hører mere til Lucy - eller at alting bliver anderledes fra nu. Hvem ved?

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg har hørt denne som lydbog - og der fungerer den også rigtig godt. Jeg er lidt skadet i forhold til lydbøger. Kan simpelthen ikke høre dem på normal hastighed. Hører dem ofte på 1,5 eller endda 1,75 x normal hastighed.

tirsdag den 6. april 2021

Håber ikke, jeg går midt over! - Bellas Dagbog 1


Af: Kirsten Ahlburg
Illustrator:  Katrine Louise Jakobsen
Forlag: Straarup&Co

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Bellas mor og far skændes. Hun kan høre det fra sit værelse. De prøver at skjule det - men så virker de bare helt mærkelige. En dag sker det, hun har frygtet under alle skænderierne. De skal skilles. Faderen har fået en ny lejlighed og flytter. Og det værste af det hele er, at Bella og moderen ikke kan blive i huset.
"Mor har ikke råd til at bo i huset alene. Vi skal flytte, så snart hun har fundet et sted at bo, og huset skal sælges. DET ER SYGT NEDEREN! Jeg har jo boet her hele mit liv. Mor siger, at jeg skal bo hos hende og besøge far hver anden weekend. Fint nok med mig, for far har alligevel altid så travlt, og jeg kan jo bare cykle hjem til ham, når det passer mig. SEJT, SÅ COOL KA JE VÆRE! Men det varer ikke længe. For så springer endnu en bombe. Bomben, der smadrer mit liv! Vi skal ikke bo i Aarhus!" (Citat side 21-22).

Hvordan skal noget nogensinde blive godt igen, når ens forældre ikke kan finde ud af at tale ordentligt sammen? Når man skal flytte væk fra sine veninder - langt væk? Når man skal starte på en nye skole? Hjælper det at holde ferie og få nye møbler, eller er det hele bare skod?

Håber ikke, jeg går midt over! er en rigtig fin fortælling fra et tween-perspektiv, når alting vælter. Når skilsmissen træder ind over dørtrinnet og fylder alt. Bella sætter ord på, hvordan det føles, når ens forældrene ikke tror, barnet har forstået, hvad der sker, men sidder tilbage med tanker og spørgsmål alene, eller endnu værre; må være den omsorgsfulde overfor forældrene.

Sproget er let og flydende og dagbogsformen fungerer rigtig godt. Jeg var virkelig vild med alle de små illustrationer hele vejen igennem. Der er tilpas med lethed, selvom det er et tungt emne. Der var en god balance, hvilket gør det nemmere at læse om noget svært, og samtidig have overskud til at tage det ind.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Mine forældre blev skilt lige før jeg fyldte 8. Jeg husker helt tydeligt, da jeg fik det at vide. Faktisk troede jeg, de lavede sjov med mig. Lige ind til alvoren ramte. Så nægtede jeg at tale med dem i flere timer!

søndag den 4. april 2021

Helt Nøgen


Af: Sigrid Agnethe Hansen
Forlag: Straarup&Co

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Anna er flyttet til en ny by med sine forældre og lillesøster. Faderen har fået nyt arbejde. Men det er ikke den rigtige grund til, de er flyttet. De er primært flyttet fra et rygte om Anna. Et rygte alle på skolen pludselig kendte til. Anna er usikker på, om hun nu også kan flygte fra det. Eller om det bare følger med hende?
"Skolelederen, der for lidt siden var ét stort smil, ser pludselig mere alvorlig ud, hun er gået fra at have solen i sit ansigt til at have månen. "Ja, Anne, jeg ved godt, det er svært, det, du har været igennem." Og så gør jeg det, jeg har gjort foran så utroligt mange voksne de seneste måneder: Jeg bliver rød i hovedet. Varm. Maven trækker sig sammen, jeg får en klump i halsen og kæmper med at trække vejret normalt, foran min øjne bliv alting orange og rødt og svært at se. (Citat side 19).

I de nye klasse går Thea. Hun er ikke som de andre. Og Anna har lyst til at komme tættere på hende. Lære hende at kende. Men hvordan gør man det, uden at fortælle om de ting, der er sket? Kan hun stole på Thea? Eller kan hun slippe afsted med aldrig at nævne det igen?

Helt Nøgen er en fortælling om at forelske sig og give sit hjerte til en anden. En anden, der ikke passer på det - som ikke skulle have haft adgang til det. Det er historien om, hvordan noget kan blive så stort og altoverskyggende at det ikke føles som om, verden bliver normal igen. At man ikke kan se, hvordan livet bliver normalt igen.

Det er en relativ kort bog, der alligevel rummer rigtig meget. Karaktererne og dilemmaerne er troværdige. Annas mange tanker og refleksioner er lette at følge og meget indfølelige. Det er ikke svært at forstå, hvorfor hun har gjort, hvad hun har. Men det er faktisk heller ikke svært at forstå, hvorfor der bliver handlet forkert i fortællingen. Det er ikke en retfærdiggørelse, men det er alligevel en form for forståelse.

Jeg ville ønske, forholdet mellem Anne og Thea fik lov at fortsætte lidt længere i fortællingen, end det gør til slut. Det havde givet lidt ekstra.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg har ikke snapchat. Det havde jeg en gang, men brugte mest chat-funktionen. Gider slet ikke tage så mange billeder og sende rundt til andre hele tiden.

søndag den 28. marts 2021

Viljepigen


Af: Mette De Fine Licht
Forlag: Linje H

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Mette er 15 år og meget aktiv. Hun rider, står på ski, løber, cykler og har ikke ret mange bekymringer. Godt nok får hun rigtig ondt lige under knæet af og til - men lægerne siger, at det ikke er noget, at bekymre sig om. Hun skal bare hvile benet lidt. Og det går da også fint. Indtil det ikke gør. Indtil smerterne viser sig at være kræft. Et Ewing-sarkom i knoglen.

Mette må gennem ikke bare voldsomme kemobehandlinger, med alt der følger med, men også en voldsom operation, hvor knogle erstattes med en metalprotese. Hvordan finder man rundt i livet, som kun lige er begyndt, når man har en dødsdom hængende over sig? Når ens liv hele tiden er styret af elementer udefra, og indefra kroppen selv, som man ikke har kontrol over? Kan man gå i gymnasiet, når man er så syg? Hvordan er det, når ens hår begynder at falde af? Hvordan kan ens venner forstå, hvordan man har det? Hvad med drømmene og håbene?

Viljepigen er en stærk fortælling om at være ung med kræft. Om alt det, der følger med, når kræften flytter ind i kroppen.

Det er svær at anmelde en bog, der handler om noget så alvorligt, som en "rigtigt" menneske har oplevet, og ikke blot en fiktiv karakter. Det er jo en dom over rigtige oplevelser. Berettermodel og plotmodel kan ikke rigtigt bruges her, men lad mig alligevel prøve.

Bogen har et let sprog og er kronologisk bygget op, så det er nemt at følge med i forløbet. Af og til er der nogle dagbogsnotater fra Mette selv. Dem kunne jeg godt ønske mig flere af. For selvom forfatteren gennem hele fortællingen beskriver egne tanker og følelser grundigt, så er dagbogsnotater virkelig gode til netop at understrege, hvordan det føltes, da det føltes. Ikke med en efterreflektion, der altid vil være, når noget skrives ned lang tid efter. Også selvom denne efterreflektion ikke fremgår tydeligt.

Bogen er letlæst på trods af sit tunge emne. Det er let at føle med Mette, med hendes familie, og med hendes venner, der prøver at forstå, men som aldrig vil kunne forstå.
Det er også en livsbekræftende fortælling om at stå ved, hvem man er, selvom sygdom fylder alt, selvom man er reduceret til blodprøveskemaer og kemokurer. Der er masser af håb og kærlighed og tro på en fremtid.

Bogen er til dig, der kan lide personlige fortællinger med smerte og håb.

Bogen får 4 af 5 stjerner: ****

Bonusinfo: Jeg læste halvdelen af bogen i én køre på en togtur fra København til Slagelse.

fredag den 26. marts 2021

Mæsker - Henretterlunden


Af: Majbrit Ravnholt Cramer
Forlag: Facet

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

I Katava er alle indbyggere lyse - pånær én. Byriel er kongelig falkoner - og kommer fra kannibalernes ø. Kongen selv bragte ham med tilbage som spæd og opdrog ham på slottet. Befolkningen tager afstand fra Byriel - for han er jo kanibal. Johanne er også lys - men hendes forældre har altid forsvaret Byriel. Johanne arbejder for skolemesteren, der også er god til urter og hvordan de kan bruges. Noget der kommer Johanne til hjælp, mod den hudsygdom, der gør hende næsten skaldet.
"Da jeg trådte ud i den dunkle sensommernat, blafrede lyset i lygten svagt. Den lune brise bar en fjern lyd af trommer med ind over lang, og hårene rejste sig på mine arme. Musikken, hvis mn kunne kalde de uhyggeligt dunkende toner sådan, kom fra kannibalernes ø. Ved fuldmåne, når vinden stod i nordvest, kunne vi nogle gange høre dem, og som altid gav tanken mig om kannibalernes fuldmåneritual blodige billeder på nethinden." (citat side 33)
En dag finder Johanne et brev, der nævner noget om hendes hår og Byriel og skyld. Men hun aner ikke, hvad det er. Samtidig bliver Byriel beskyldt for noget noget horribelt og dømt til døden. Johanne ved, det ikke er sandt, og sammen flygter de til Kannibalernes Ø, hvor både Johanne og Byriel opdager, at alting slet ikke er, som de er blevet fortalt. Der er mange hemmeligheder - og de stikkere dybere, end hun kunne forestille sig.

Henretterlunden er en fantasyfortælling med rigtig mange temaer. Der er både racisme, seksualitet og fordomme på spil. Især fordomme spiller ind, når befolkningen i Katava taler om mæskerne - kannibalerne. For hvad er sandheden - og hvem bestemmer over sandheden, hvis der er flere tolkninger?

Der sker rigtig, rigtig mange ting i denne fortælling. Den er en del af en serie, så jeg kan kun forestille mig, hvor meget mere, der skal ske, før alle svar er fundet. For selvom der er dukket svar op, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Fortællingen er virkelig spændende og det er en god historie.

Undervejs i læsningen følte jeg, der skete lige lovlig meget. Det er ikke fordi, jeg kan udpege det, der var for meget - men hvis man ser på berettermodellen, er der rigtig mange klimaks-spikes, også med ret kort tid imellem. Og selvom en bog skal være spændende og holde læseren i gang og fanget, så var det lidt for meget for mig. Mod slutningen sker der stadig en del, men på et lidt roligere plan, og så eksploderer fortællingen igen. Hvilket jeg godt kan lide i en slutning, men det var næsten for meget, når der havde været så mange "små eksplosioner" hele vejen igennem. Nogle vil helt sikkert elske den sags opbygning, da man hele tiden skal forholde sig til nye ting og være på. Jeg er ikke så vild med det.

Sproget i bogen er godt og karaktererne er troværdige og med god udvikling undervejs. Ligeledes er scenarierne vældig fint beskrevet og jeg kan hele tiden se landskabet for mig. Det bliver aldrig for beskrivende, men bruges godt i fortællingen. Selvom der skete lige rigeligt for mig, så glæder jeg mig til at læse den næste bog i serien.

Bogen får 3/5 stjerner: ***

Bonusinfo: Jeg har altid godt kunne lide fantasy, men denne slags uden alt for meget magisk indhold, har jeg altid bedst kunne lide.

søndag den 21. marts 2021

Neonazi


Af: Timo F
Forlag: Straarup&Co

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Timo vokser op i et splittet hjem. Moderen har forskellige mænd, der ikke behandler hende lige godt. Når hun er skilt fra den ene, flytter hun videre til den anden. Timo får flere små søskende, som moderen bedre kan lide end Timo. I skolen klarer han sig rigtig godt, da han begynder at have fokus på det, men ellers er ensomheden stor. Derhjemme har moderen, og ofte kæresterne, en antisemitisk holdning som Timo igen og igen møder. Nationalsocialismen er fascinerende og holdningerne, musikken og tøjstilen er dragende på Timo.
"Jeg hørte deres musik, jeg klædte mig som dem, jeg delte deres fælles holdninger. På den måde var jeg automatisk medlem af et højreorienteret miljø, der kun blev stærkere og stærkere." (citat side 59)
Som 14 årig finder Timo vej ind i det højreekstremistiske miljø. Der er et fællesskab. De er sammen om noget. De demonstrerer sammen. De tilhører den samme, overlegne race. Der er militærsportsøvelser og læren om, hvordan man skyder. Timo hører endelige til - og det er lige meget om moderen er der eller ej, om skolen går godt eller ej, om politiet er efter ham eller ej. For alting er fedt i fællesskabet. Men holder ideologien hele vejen? Kunnen nogle i fællesskabet finde på at udnytte Timo? Er det egentlig så godt, som det var i begyndelsen?

Neonazi er en selvbiografisk roman af den anonyme forfatter Timo F. Den handler om vejen ind og ud af det højreekstremistiske miljø. Jeg har faktisk været i tvivl om, om det er en selvbiografi eller en autobiografi, hvor der er taget sig kunstneriske friheder (udover anonymiseringen). For en anmeldelse afhænger ganske meget af det.

Som skønlitteratur holder den ikke helt som god litteratur. Det er en rigtig god fortælling og emnet er bestemt interessant og dragende - men den følger en irriterende plotstruktur. Det går simpelthen i store træk for godt for hovedpersonen - også selvom han møder modgang.

Er det ren biografisk fortælling kan man ikke lægge en en plotstruktur nedover livet. Det går jo, som det går. Måske er noget af Timos fortælling om vejen ud kortet af - for den virker ret let, når man tænker på, hvor meget han til at starte med, ønsker at være en del af det. Derfor ville den ikke holde som skønlitterær fortælling. Men det er livet så heller ikke. Det ville derfor for mig, være rart at føle mig sikker på, hvad præcist genren er.

Bogen er interessant, men selvom der er mange ting med fra det miljø, Timo graver sig dybere ind i, synes jeg ikke, den kom helt i dybden med det. Jeg savnede flere fortællinger, mere dybde, at komme mere under huden på Timo. Endnu mere end man gør.

Det er dog en fortælling, tror jeg, der vil tiltrække unge, der synes, det er interessant med sådan nogle ideologiske fællesskaber - på godt og ondt. Bogen er heller ikke svær at læse, selvom den handler om et tungt og svært emne.

Bogen får 3/5 stjerner: ***

Bonusinfo: Jeg har simpelthen ikke nogen god bonusinfo lige nu. Min hjerne er kogt efter en tid med gruppeeksamen, forskningspostere og generelt meget skole.

tirsdag den 16. marts 2021

Legendens Ridder #1 - I krig


Af: Jeanette Sigtenborg Rasmussen
Forlag: Straarup&Co

Bogen er sendt som gave. Alle meninger er mine egne.

Kriger hærger i prinsesse Elenas hjemland. Næsten alle mænd sendes ud for at kæmpe ved fronten. Det vil Elena også - ligesom sin bror. Men hun er tvunget til at blive hjemme bag slottets murer. Hun skal være, som alle kvinder før hende; rette ind, opføre sig korrekt, og holde af at sy og gå til middagsselskaber.
Legenden om en mystisk, hætteklædt ridder med et magisk svær viser sig, måske ikke kun at være en legende.
"Jeg bed mig i læben, mens jeg gik i cirkler på mit sovekammer. Hvis jeg rejste, ville far blive stiktosset. Han ville måske slå hånden af mig eller sende mig væk, hvis han fandt mig igen. Og hvordan skulle jeg kunne forlade slottet? Han havde jo beordret portneren til ikke at lukke mig ud. Det var en umulig og tåbelig idé." (citat side 60)
Elena nægter at underlægge sig sin ordrer fra kongen om at være en pæn pige, der ikke deltager i det store slag. Hun vil hjælpe. Også selvom det betyder, hun må stikke af fra alt det hun kender. Men er hun klar til de grusomheder, krig er? Med krig føler voldsomme handlinger og konsekvenser - og er hun klar til dem? Også selvom hun måske har fundet frem til noget, fra legenden.

Legendens Ridder 1 er en virkelig velfortalt historie. Historien om en pige, der alene på grund af sit køn, ikke må hjælpe dem, hun holder af. For krig er ikke for kvinder. Heller ikke kvinder, der kan svinge et svær. Det er en historie om en legende, der viser sig, formentlig at være sand. Det er spænding, fantasy og eventyr.

Det er en velskrevet roman, og især beskrivelserne af stæder og omgivelser var gode. Det var meget nemt at se det hele for sig. Der er ligeledes en fortælling med dybere lag, da det ikke bare er så let, at man kan drage i krig uanset køn. For hvad hvis man altid har været skånet for den ondskab, der findes? Kan man slå ihjel for et større formål? Hvad er man villig til at ofre, for at hjælpe andre?

Der en del blodige beskrivelser, som måske kan være lidt voldsomme for de yngre læsere. Selvom bagsideteksten insinuerer dette, havde det nok været meget godt, at det stod lidt mere eksplicit, for dem dem, der kan have det svært med blod og afhuggede lemmer.

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Jeg ville have elsket den her som 10-12 årig. Da havde jeg en stor kærlighed for fantasy, og denne bog havde helt klart tiltalt mig.