onsdag den 20. januar 2021

Isola


Af: Katrine Engberg
Forlag: Alpha

Bogen er lyttet til som lydbog.
Bogen er den 5. i en serie. Den kan læses som en enkeltstående roman, men for den fulde oplevelse anbefaler jeg, at du begynder med den første i serien.


Jeppe Kørner har taget orlov fra politiet og arbejder som skovhugger på Bornholm. Der befinder Esther de Laurenti sig også – hun er ved at skrive en bog om antropologen Margrethe Dybris, og er flyttet ind i hendes gamle hus. Imens må Anette Werner selv lede drabsefterforskningen, da der bliver fundet et halv lig i en kuffert tilbage i København. Et halv lig, der fører Anette rundt omkring – og også videre til Jeppe og Esther på Bornholm.

På Bornholm er Esther ensom og alene i det mørke hus, selvom datteren til hende, hun skriver om, også er i huset. Men hun er bekymret for sin bror, der ikke har givet lyd fra sig længe. Men det er ikke helt uvant. Selv politiet mener, han nok skal dukke op snart. Jeppe forsøger at lægge politibetjenten på hylden og bare være skovhuggeren, der alene, sammen med andre, fælder træer til skovværket. Men hvordan gør man det, når en tidligere kollega har brug for ens hjælp?

Katrine Engberg har gjort det igen. Skrevet endnu en krimi, der indeholder et persongalleri, man kan se for sig, selvom man ikke en gang læser bogen på skrift, men lytter til den. Der er så mange følelser på spil i denne roman, så mange personlige ting, der sættes på spidsen. Jeg synes, det er den roman i serien, hvor jeg kommer tættest på karaktererne. Hvor jeg lærer dem at kende og forstår en masse ting om dem – uden at det er udpenslet på en direkte måde.

Udover et eminent karakterkatalog er beskrivelserne i denne roman også virkelig gode. Den rå natur, husene, lydende duftene. Det er meget nemt at forholde sig til fortællingen og forestille sig, hvor det hele finder sted. Det gør det lækkert at læse bogen, fordi der er så meget show, oveni den tell, der også skal være en del af. Formidabelt arbejde.

Udover krimitemaet, som er gjort godt og vældig spændende, er ensomhed et stort tema hele bogen igennem. Den fysiske ensomhed, i at være adskilt fra en familie. Ensomheden i at være ny på en ø, hvor mange kender hinanden; hvor man forsøger at blive en del af noget større. Ensomheden i hemmeligheder og usagte ting. Ensomheden som et livsvilkår. Et tema, der er oppe i tiden og er vigtigt – og som flettes ganske fint ind, uden at overtage selve krimielementet, som jo, sjovt nok, er det vigtigste i en krimi.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo:
Jeg har selv været en del på Bornholm, især som barn, og det er en helt fantastisk ø. Alting er mere råt og brutalt – naturen sætter em stemning. Måske jeg snart skulle besøge øen igen?

fredag den 15. januar 2021

The Truth About Keeping Secrets



Af: Savannah Brown
Forlag: Penguin Books

Bogen er købt i udlandet og læst på engelsk. Den kan ikke købes på dansk. Den kan købes fysisk på nettet eller høres gratis på appen Libby gennem biblioteks login.

Sydneys far dør i en solobilulykke. Han er den eneste psykiater i området, og kender til rigtig mange hemmeligheder. Midt i sin sorg bliver Sydney næsten sygeligt optaget af, om faderend død nu også er et uheld. Politiet kan ikke finde årsagen til, han kørte galt. Og måske en syg patient ønskede ham af vejen? Samtidig dukker June op til begravelsen. Skoles homecoming queen, og bestemt ikke en af Sydneys venner.
"Twelve along, four down. I counted right. I knew I counted right. So it was definitely Dad's grave. It had to be. But I had no idea what June Copeland was doing there." (citat side 43)

June var patient hos Sydneys far. Hun er mystisk, sjov, smuk, og deler noget af Sydneys sorg over tabet. Også selvom hun aldrig deler sine tanker sådan rigtigt. Men hun forstår. Og hun og Sydney bliver tættere, da de begynder at følges til skole. Sydney ved godt, June har en kæreste. De er det perfekte par, men det sætter ikke en stopper for de følelser, der gror frem midt i sorgen. Samtidig begynder anonyme, truende beskeder at tikke end hos Sydney. Måske blev hendes far virkelig slået ihjel? Men af hvem? Og hvorfor?

The Truth About Keeping Secrets er en spændende fortælling. En fortælling om sorg, om hvordan den ikke er lineær. En fortælling om intense venskaber, forelskelse, mystik. Om at ville gøre alt, for at sandheden gør mindre ondt. Om at være vild med en, man ikke kan få. Om kærlighed, vold, vrede og sorgbearbejdelse. Der er så mange temaer, og de fletter sig ind og ud af hinanden på en fin måde, der hele tiden har en rød tråd. Jeg havde set plottwistet komme i lidt for god tid, hvilket trækker lidt ned min bedømmelse, men det var stadig interessant og vigtigt for fortællingen. 

Jeg kan godt lide karakterudviklingen hos Sydney. Og faktisk også June. Der sker rigtig meget i dem begge - og mellem dem. Der er fokus på LGBTQIA+ og hudfarve gennem fortællingen. På en måde der virker naturlig og ikke forceret.

Der sker rigtig meget hele tiden, men jeg tabte ikke tråden undervejs. Sproget er svært at skrive om. Jeg forstår ganske engelsk, men føler mig ikke stærk nok til at tale om den sproglige del i en bog, når det ikke er mit eget sprog. Det føltes dog ganske flydende hele vejen igennem.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo:
Det var den første bog, jeg læste/lyttede til i 2021.

tirsdag den 12. januar 2021

Den hvide enkes død



Af: Nicole Boyle Rødtnes
Forlag: Alvilda

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er i mine egne.
Bogen er nummer to i en trilogi. Den kan ikke læses separat. Du kan læses en anmeldelse af den først bog i serien på bloggen. 

Har du ikke læst den første bog i serien, vil der forekomme spoilers.

Emmas', nu Elias', hemmelighed blevet afsløret - og for det traffes han brutalt på dommens dag. Borgerne i Viduana er rystede og tanker om oprør spirer frem. De tre enker forsøger at holde styr på det hele og især den Sorte Enke er vred. Elias er hendes barnebarn og familie svigter ikke hinanden. I mændenes kvarter er Silas ikke afholdt. Han har dræbt Jastar i selvforsvar - men kæmper med skylden over hvad han har gjort. Især overfor Clara. Der bærer på en ny hemmelighed.
"Da vi krydser Skammens Cirkel, rammer stanken mig. Stanken af urin, afføring og blod fra de straffede. Siden Dommens dag har jeg undgået dette sted, men nu glider mit blik hen over gabestokkene på mændenes del af pladsen. Der hænger Emma ... eller Elias. Jeg skal stadig rette mig selv, for i mit hoved er han stadig Emma." (citat side 39)
Den hvide enke kommer til skade, og Claras job bliver at passe hende. Undervejs lærer hun mere om Viduanas historie, og forstår, hvorfor hendes mor valgte, de skulle bo der. Samtidig kæmper hun for at finde på en måde at flygte. Elias kommer tættere på at kunne få hævn over Den sorte enke og hendes brutale måde at styre byen på. Og Silas forsøger at hjælpe alle, der har brug for det. Men mest af alt Clara.

Den hvide enkes død er en eminent efterfølger til Den sorte enkes by. Som jeg skrev i den første anmeldelse: Hold. Nu. Op! Der er satme gang i alting i disse fortællinger. Alle følelser sættes på spil, og jeg skulle holde vejret flere gange for ikke at græde undervejs.

Bogen fortsætter hvor den første slap - og det er de samme karakterer vi følger. Dog er endnu en stemme dukket op - Justina. Den sorte enke. Det er virkelig spændende at høre fra hendes synsvinkel også, selvom jeg absolut ikke har meget til overs for hende.

Endnu en gang er det eminente sætninger, fyldige beskrivelser, og karakterer man virkelig føler for og med. Jeg hepper på dem, jeg sørger med dem, jeg holder vejret, når alt er galt. Forfatteren formår at fortælle med en kæmpe indlevelse og jeg har ingen problemer med at se omgivelserne eller karaktererne for mig. Der er sidefortællinger jeg slet ikke havde set komme og der træffes beslutninger, jeg ikke havde regnet med. Og så slutter vi med en noget voldsom cliffhanger - og der er godt nok lang tid til den næste kommer. Det bliver virkelig svært at vente!

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Endnu en gang jeg hørt bogen på lydbog. Og det er stadig formidabelt læst op - og jeg føler ikke, man overser detaljer eller vigtig viden.

onsdag den 6. januar 2021

Hvordan man overlever døden


Af: Kasper Lapp
Forlag: Calibat

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag og forfatter. Alle meninger er mine egne.

Robert har tænkt sig at hoppe i havnen. Han kan ikke længere se nogen logisk grund til at leve. Det, der skete med Frederik, har ligesom gjort noget ved Robert. Han er helt klar til at hoppe, da Victor ser ham. Og overtaler ham til at tage nogle chancer med sit liv, da han nu alligevel skal dø. Hvorfor så ikke leve fuldt ud inden?
"Det giver et gib i Robert, og han kigger tilbage. Der står en solbrun knægt med dreadlocks, læderjakke og et bredt smil. Robert har set ham på gymnasiet. Han gik i 3.g dengang Robert gik i 1.g, og han spankulerede altid rundt med en attitude, som om han ejede hele verden. Fyren tager sin telefon op af lommen. "Jeg har aldrig set et selvmord før." "Øh." Robert slipper rebet og rejser sig op." (citat side 9)
Robert kaster sig ikke hovedkulds ud i alt det, Victor foreslår - det tænker han alt for meget til. Hvad med konsekvenserne? Hvad med, hvad andre tænker? Selvom Robert skal dø senere, er det som om, alt alligevel betyder noget. Det bliver den værste og bedste dag i Roberts ellers ret korte liv.

Hvordan man overlever døden er en bog, der er let at læse. Lixtallet er ikke så højt - men indholdet er ganske interessant og tankevækkende. Hvis du alligevel skal dø - hvad holder dig så, fra at leve fuldt ud? Og hvis du ombestemmer dig - hvad er det så, der holder dig i live? Hvilke ting i livet, har betydning for døden - og livet?

Bogen rummer meget, trods sin lille størrelse. Den vil være god til klasselæsning og giver et godt udgangspunkt for refleksion og samtale om de lidt tungere emner. Spændingen holdes til det sidste med et twist, de færreste nok havde set komme. Der er en god balance mellem alvor og humor. Tunge emner kan sagtens indeholde humor, hvis det er gjort på en fin måde, og det mener jeg, det er her.

Det, at bogen ikke er længere, gør at karakterne, udover hovedpersonen Robert, bliver en anelse overfladiske. Jeg ville gerne lidt dybere ned i dem. Hvad driver fx Victor til de handlinger, han gør?

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Denne anmeldelse er skrevet lige inden jeg skal lave vegetarburgere til aftensmad. Vigtig viden - pænt ligegyldig info.....

lørdag den 2. januar 2021

Solvej elsker ord ...og monstre



Skrevet og illustreret af: Ane Gudrun
Forlag: Forlaget Ravn

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Solvej elsker ord. Sådan virkelig elsker ord. Så meget at hun også finder på sine egne ord. Det er ikke altid de voksne gider høre på hende. De beder hende være stille. Men Solvej er nødt til at fortsætte, for der er så mange ord i hende.
"Solvej ved godt, at ikke alle har det sådan med ord. Når Solvej for eksempel siger: "Hullu mælkegrød gråhat hamlej," svarer folk: "Vær lige stille, unge dame." Til det svarer Solvej bare: "Krapyl halsklud bumfisk." "Sikke dog et barn!" siger folk så. (citat fra bogen)
En dag går hun rundt og siger sine ord, da hun finder indgangen til en anden verden. En verden beboet af monstre, der ikke kan ret mange ord. Monstre der er triste, fordi de ikke har navne. Måske nogle af Solvejs mange ord kan hjælpe?

Fortællingen om Solvej og hendes kærlighed til ord er finurlig og sød. Den handler om at være god til noget, som ikke alle sætter pris på. Men der er næsten altid nogen, der kan bruge, det man kan, til noget.

Bogen er flot illustreret og farvene følger godt plottet. Der er en del tekst på siderne, så hvis den skal læses af barnet selv, skal de have et vidst niveau. Nogle af ordenen kan være svære at læse, fordi de er volapyk-ord - men det giver anledning til en god samtale om, hvilke ord der giver mening, og hvad de lidt sværere ord betyder. For mig var der af og til lidt for meget vrøvl, men jeg sikker på, at børn vil synes det er enormt sjovt at få læst de sjove ord op. Jeg tror, det taler godt til målgruppen.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg har også altid elsket ord. Og viden. Jeg stillede mange spørgsmål som barn, og insisterede på at få svar - også selvom der ikke altid var et svar. Jeg var nok lidt irriterende. Faktisk.

tirsdag den 29. december 2020

På røven gennem natten


Af: Søren Poder
Forlag: Brændpunkt

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger er mine egne.

Lukas og Viktor er barndomsvenner, men efter 10. klasse er de ved at glide fra hinanden. Derfor har de aftalt at hænge ud - ligesom i gamle dage. Viktor har overtalt Lukas til at hjælpe ham med en tjans. Han skal bare lige hente en pakke og aflevere den til nogle andre. Det er sikkert nok, selvom pakken er til banden Black Brotherhood, det er bare et par iPhones. Men pakken forsvinder, og da de to drenge opspore den igen, vise indholdet sig ikke at være et par telefoner - men noget, de slet ikke vil involveres i. Og nu skylder de pludselig en masse penge. Eller deres liv.
"Lukas gloede på boligblokkene på begge sider af vejen. Selvom det ikke var mørkt endnu, var der allerede tændt lys rundt omkring. Måske blev de overvåget lige nu? Trøjen klistrede som en karklud mod ryggen, hvor sveden var kølet af. "Jeg fatter ikke, at de tog røven på os," sagde han. "Bare nogle iPhones?" Han rystede på hovedet. "Alt der her pis, når det bare var meningen, at vi skulle hænge ud ligesom i gamle dage." (citat side 43)
Nu er både politiet og Black Brotherhood efter dem. Samtidig er Lukas' kæreste stukket af hjemmefra, da hendes familie har opdaget, hun er kæreste med Lukas. Det eneste Lukas kan komme i tanke om at gøre, er at tage hjem til sin Oldefar. Selvom han vidst nok er blevet lidt mærkelig, efter nogle ting, der skete under krigen. Oldefaren kan godt overtales til at hjælpe de to drenge og den bortløbne pige. Men hjælpen visere sig ikke at være helt så godt som forventet.


På røven gennem natten er noget af en fortælling. En fortælling, der deler mig i to. På den ene side er det hæsblæsende fortælling om to drenges eventyr, der bliver til et mareridt. På den anden side er det en alvorlig fortælling om bandekriminalitet, kulturforskelle og de konsekvenser, vores valg medfører.

Det er som om, bogen ikke kan beslutte sig for, hvilken vej den skal gå. Forsiden og bagsideteksten gav mig indtryk af en bog, der henvender sig til det lidt yngre publikum. Jeg forestillede mig, det ville være en sjov fortællingen om et to drenges meget dårlige beslutninger.

Men bogen er meget mere alvorlig end det. Det er voldsomme ting, der sker. Det er skyderier, trusler mod politiet, biljagter, racisme, store kulturforskelle. Det er ikke bare drengestreger, det er virkelig alvorligt, synes jeg. Og bogen har ligesom for meget... lethed over sig, til at tage så store emner op. Det er som om, den er for let til det alvorlige og for alvorlig til det lette. Netop som skrevet ovenfor: Forfatteren (og redaktør/forlag) skulle have besluttet om det var den ene eller anden vej. Det yngre eller ældre publikum.

Der er en del racistiske elementer i bogen. Og på trods af, en af hovedpersonerne siger fra og forsøger at italesætte det problematiske, synes jeg ikke, det har noget at gøre i bogen. Det giver ikke fortællingen noget, der er uundværligt. Det er med til at beskrive oldefarens væsen og person, men det kunne sagtens være gjort uden de racistiske indslag. Ligesom hele delen om den muslimske pige, der flygter fra sin kæreste, er ret alvorlig - men aldrig rigtig bliver taget hånd om. Nogle ting fletter sig sammen, og til sidst forstår jeg, hvorfor det er taget med, men det kunne godt være gjort på en anden måde. Jeg skal ikke kunne sige hvilken, men det var for mig ikke nødvendigt for historien, at hun stikker af. Det er ligesom for stort et emne til ikke t blive behandlet i dybden.

Som noget af det positive ved fortællingen kan jeg sige at sproget er velfungerende og karakterne har en god dybde. Det er en kort roman, og der sker virkelig, virkelig meget. Næsten for meget - men hastigheden i plottet hægtede mig ikke af. Det var alt det ovenstående, der gjorde det. Desværre.

Bogen får 2/5 stjerner: **

Bonusinfo: Jeg forsøger at komme i bund med min TBR-bunke af anmelderbøger her inden året er slut. Jeg når ikke i bund, men jeg har gjort et godt indhak. Det, synes jeg selv, er ret godt gået, midt i eksamensopgaveskrivning og -læsning.

søndag den 20. december 2020

Woodwalkers #6


Af: Katja Brandis
Illustreret af: Claudia Carls
Forlag: Straarup&Co

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne. Bogen er den sidste i en serie på 6. Bogen kan ikke læses separat. Du kan læse en samlet anmeldelse af de første 5 bind HER.

Det er eksamenstid for Carag og hans venner på Clearwater High. Carag terper både som menneske og som Puma. Men det er ikke nemt at koncentrere sig, når ærkefjenden Andrew Milling har planer om snart at gøre Hævnens Dag til virkelighed. Farer lurer alle steder - og Carag skal passe på, hvad han gør, og hvor han opholder sig. Det er heller ikke nemt for ham at passe på sin menneskefamilie, når han ikke kan fortælle dem, han faktisk er en puma.
"Pludselig standsede Tikaani med rejste børster, og det samme gjorde jeg. Der er nogen i nærheden, hviskede hun, og vi lyttede begge to. Kort efter hørte jeg en meget svag lyd, en knagen i underskoven. Det lød, som om en nøgen menneskefod knækkede en gren. Ja, svarede jeg. Ret mistænkeligt herude i skoven på denne tid af natten. ikke nogen af vores folk. Tror du, det kan være en spion?" (citat side 28)
Sammen med de andre elever, og en del af lærerene, forsøger Carag at gøre modstand. Men det er som om Milling altid er et skridt foran og hele tiden skaffer sig allierede. Også nogle af dem, Carag troede, han kunne stole på. Alt står på spil - både for mennesker og Woodwalkers.

Den sidste bog i Woodwalkers-serien er ren fart over feltet. Der er lagt op til den store kamp mod den onde Milling - og undervejs er det ikke givet, hvem der vinder. Der sker hele tiden noget nyt, og venner bliver til fjender. Og måske nogle fjender også viser sig, at være venner?

Der er også noget dragende i den del, der omhandler Carags menneskefamilie. Hvor kun den ene kender sandheden om ham - mens han skal redde dem fra at blive udslettet af Milling. Hvordan passer man på nogen, der ikke ved, de skal passes på? Og ikke ved, hvem man egentligt er?

Kærlighedselementet vokser også mere frem. Det er et godt lille afbræk til den voldsomme kamp og al den spænding der ellers fylder fortælling. Det er en værdig afslutning på serien.

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Endnu en bog jeg delvist har hørt som lydbog. Jeg kan dog anbefale af skaffe den fysiske bog også, da der er nogle rigtig fine illustrationer. Lydbogen er dog ganske god - og spændingen holder også, selvom den læses højt for en.