søndag den 28. marts 2021

Viljepigen


Af: Mette De Fine Licht
Forlag: Linje H

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Mette er 15 år og meget aktiv. Hun rider, står på ski, løber, cykler og har ikke ret mange bekymringer. Godt nok får hun rigtig ondt lige under knæet af og til - men lægerne siger, at det ikke er noget, at bekymre sig om. Hun skal bare hvile benet lidt. Og det går da også fint. Indtil det ikke gør. Indtil smerterne viser sig at være kræft. Et Ewing-sarkom i knoglen.

Mette må gennem ikke bare voldsomme kemobehandlinger, med alt der følger med, men også en voldsom operation, hvor knogle erstattes med en metalprotese. Hvordan finder man rundt i livet, som kun lige er begyndt, når man har en dødsdom hængende over sig? Når ens liv hele tiden er styret af elementer udefra, og indefra kroppen selv, som man ikke har kontrol over? Kan man gå i gymnasiet, når man er så syg? Hvordan er det, når ens hår begynder at falde af? Hvordan kan ens venner forstå, hvordan man har det? Hvad med drømmene og håbene?

Viljepigen er en stærk fortælling om at være ung med kræft. Om alt det, der følger med, når kræften flytter ind i kroppen.

Det er svær at anmelde en bog, der handler om noget så alvorligt, som en "rigtigt" menneske har oplevet, og ikke blot en fiktiv karakter. Det er jo en dom over rigtige oplevelser. Berettermodel og plotmodel kan ikke rigtigt bruges her, men lad mig alligevel prøve.

Bogen har et let sprog og er kronologisk bygget op, så det er nemt at følge med i forløbet. Af og til er der nogle dagbogsnotater fra Mette selv. Dem kunne jeg godt ønske mig flere af. For selvom forfatteren gennem hele fortællingen beskriver egne tanker og følelser grundigt, så er dagbogsnotater virkelig gode til netop at understrege, hvordan det føltes, da det føltes. Ikke med en efterreflektion, der altid vil være, når noget skrives ned lang tid efter. Også selvom denne efterreflektion ikke fremgår tydeligt.

Bogen er letlæst på trods af sit tunge emne. Det er let at føle med Mette, med hendes familie, og med hendes venner, der prøver at forstå, men som aldrig vil kunne forstå.
Det er også en livsbekræftende fortælling om at stå ved, hvem man er, selvom sygdom fylder alt, selvom man er reduceret til blodprøveskemaer og kemokurer. Der er masser af håb og kærlighed og tro på en fremtid.

Bogen er til dig, der kan lide personlige fortællinger med smerte og håb.

Bogen får 4 af 5 stjerner: ****

Bonusinfo: Jeg læste halvdelen af bogen i én køre på en togtur fra København til Slagelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar