lørdag den 22. august 2020

Mit navn er Viktor - Lucy Kiehl #3


Af: Marianne Monteau
Forlag: Grønningen 1

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger er mine egne.
Bogen er den tredje i serien om Lucy Kiehl. Den kan godt læses selvstændig, men jeg anbefaler du begynder med den første bog. Det kan du læse mere om HER. Har du allerede læst den første, kan du læse mere om nummer to HER.

Lucy befinder sig stadig i København. Faktisk ved hun ikke helt, om hun vil tilbage til Aarhus. Hun savner nogle af kollegerne, men bestemt ikke Geden, som ikke kan finde ud af, om han vil hende, eller sin kone. Desuden er der netop sket et mord på en kendt byggematador.
"Han nåede ikke længere, før skuddet faldt, og kuglen nådesløst præcist borede sig ind i hans brystkasse og splintrede hans hjerte. Han tog sig til brystet, men faldt så om på den våde terrasse. Den mørkklædte skikkelse stak en hånd ned i hans bukselomme og løb så hurtigt hen mod den åbne terrassedør og sprang ind i stuen. Skabe og skuffer blev endevendt, enkelte endda tømt ud på gulvet." (citat side 13)

Men mordet ser ud til alligevel ikke at være et røveri, der er gået galt. Komplicerede familieforhold og en enke der ikke anses for mistænkt, men alligevel skjuler noget, gør sagen svær at opklare. Hvad er der foregået i den familie, byggematadoren havde? Og har deres søns død, i en trafikulykke, noget med de at gøre? Alting er filtret ind i hinanden, og det er meget svært at skille ad for Lucy og de andre betjente.

Hvor Satans Yngel (nummer to i rækken) var meget voldsom og indeholdt ganske meget udpenslet vold og tortur, er Mit navn er Viktor helt anderledes. Det er en fortælling om familieforhold der ikke er, hvad de ser ud til. Om penge, magt, håb, sorg og om at ville høre til. Om at ville gøre det rigtige, men ikke vide hvordan.

Forfatteren har en evne til at have rigtig mange sidehistorier, som alle sammen passer med plottet. Som alle er vigtige for fortællingen. Det går også igen i denne roman, og som altid skal man følge godt med - men det er ikke svært. Der springes en del i tid og sted i denne roman, men det giver mening. Flowet er godt og jeg følte mig aldrig hægtet af. Ej heller selvom jeg hørte noget af romanen på lydbog.

Bogen er med sine 384 sider en lang krimi og af og til føltes den lige lang nok, men det er ikke fordi, jeg kan præcisere, hvad der skal fjernes. Det hele giver jo mening til sidst, ikke?

Jeg synes bestemt forfatteren udvikler sig for hvert bind. Jeg læste, nogle kaldte denne for urealistisk - og måske der sker nogle ting, der ikke lige sker så tit. Men jeg tror ikke, man skal underkende, hvad der foregår i de lag af samfundet, og hvordan magt og penge kan korrumpere selv den nærmeste familie. Og uanset om det så er urealistisk så fungerer det i denne fortælling. En DNA-prøve får man slet heller ikke så hurtigt svar på, som man gør i krimiserier på TV - og lægerne laver ikke alt det pleje, de gør i lægeserier på tv. Der må, for mig, gerne være en vis kunstnerisk frihed, så længe det fungerer og ikke er så meget på kant med virkeligheden at vi skal over i en anden genre.

Jeg tror faktisk, dette er min favorit om Lucy ind til videre. Det er også som om, man kommer lidt mere ind i hende. Lidt mere i dybden med, hvem hun er og hvad hun står for. Det kan jeg godt lide. Jeg glæder mig til at læse mere!

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg begyndte rigtigt at læse krimier i mine teenageår. Jeg havde brug for virkelig at flygte ind i nogle fortællinger, der kunne holde mig fra at overtænke. Krimiromaner og -serier blev mit fix. Jeg er vild med Patricia D. Cornwell - som jeg lærte at kende gennem min mor. Vil virkelig gerne genlæse hendes romaner. Men tid. Tid.....

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar