fredag den 10. august 2018

Jeg er den skyldige


Af: Marianne Monteau
Forlag: Many Minutes
Sideantal: 373
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren/forlaget. Alle meninger er mine egne.

Lucy Kiehl er politiassistent og netop flyttet til Aarhus. Allerede på første arbejdsdag kastes hun ud i opklaringsarbejdet af et brutalt mord. En ældre, stærkt handicappet kvinde er blevet voldtaget og myrdet på et af byens plejehjem. Der er ingen oplagt mistænkt, og Lucy må hurtigt lære sine nye kollegaer at kende, så de kan samarbejde om opklaringen.
"Lucy kantende sig ind, og da hun stod i gangen, pegede Jesper på indersiden af døren. "Se," sagde han. Og med et stort, rødt blokbogstav stod der skrevet: M. Det røde fra bogstavet var flydt ned ad den glatte finérdør og fik bogstevet til at ligne noget, der kunne være en overskift fra en gysertegneserie. "Det er skrevet med blod," udstødte Jesper og lignede en, der burde være besvimet for længst." (Citat side 42)
Lucy og kollegaerne kommer hurtig til kort. Der er masser af spor - men de peger ingen steder hen. Udover arbejdet skal Lucy også forholde sig til at bo til leje på en faldefærdig gård, og til sine nye kollegaer. Især Gedden, den charmerende politimand, der vidst nok er gift. Og så er der Thomas, en gammel ven, der pludselig dukker op. Hun har ikke set ham siden det med Hektor skete. Pludselig er der også endnu et mord - men hænger det sammen med plejehjemsmordet?

Jeg er den skyldige er første bind i en planlagt serie med Lucy Kiehl i hovedrollen. Det er forfatterens debutroman, og en udmærket en. Der er ikke så mange tekniske detaljer i forhold til spor og opklaring, men derimod mere fokus på mordene, på frustrationen under opklaring og på personernes interne forhold.

Undervejs i romanen er der fortællinger om andre personer. Personer, der er vigtige at vide noget om - men for mig var disse fortællinger for lange. Det er svært at skrive så meget om, uden at spoile for meget af handlingen, men der var for meget baggrundshistorie, der ikke var nødvendig for at få romanen til at hænge sammen.

Når jeg læser en krimi, vil jeg gerne tro, jeg ved, hvem der er den skyldige. Jeg vil gerne forvirres og snydes - men jeg har brug for at tro, jeg har regent den ud. Denne roman var meget sparsom med hentydninger og spor, jeg kunne følge. Der kunne godt have været flere ledetråde til læseren, og ikke kun til de fiktive personer. Jeg savnede at føle mig som en del af opklaringen.

Når det er sagt, vil  jeg gerne rose persongalleriet. Det er en broget flok, der skrives om, men jeg føler, jeg lærer dem ganske godt at kende. Både deres rare og irriterende sider. Jeg vil gerne vide mere om dem - og det kan jeg godt lide.

En fin debutroman, der dog har nogle faldgruber. Jeg har dog en tro på, at forfatteren kan lære masser gennem skriveprocessen og at næste bog i rækken bliver endnu bedre!

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Det er vidst første gang, der er en kat med på billedet i en anmeldelse. Det er vores nye killing, Ozzy.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar