mandag den 3. maj 2021

Dragernes Æra - Drageægget



Af: C.G Valentin
Forlag: Forlaget Klippe

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Juliana er på vej mod en eksamen. Eller, det troede hun. Lige ind til hun ufrivilligt trækkes gennem en portal og finder sig selv i Novahr Orbís - en parallelverden til den hun kommer fra. Landet er i krise og et syn har vist, at kun Juliana kan redde verden fra undergang. Det tvivler Juliana stærkt på. Hendes liv har været rodet og sårbart - ikke lige det, man forbinder med en, der skal redde verden. Heller ikke indbyggerne i den nye verden tror meget på hende, bortset fra nogle få.
"Den varme, runkne hånd berørte let hendes hud, og hun forsøgte at synke den klump, der pressede på i hendes hals. Hun forstod intet af det her!" "Hvorfor mig?" spurgte hun, "Hvorfor ikke en verdensleder eller en toptrænet soldat?" Mod sin vilje trillede en lille tåre ned ad hendes kind." (Citat side 37)
I Novahr Orbís virker det dog som om, hendes sårbarheder kan blive en styrke. Hun lærer at læse andres følelser og kan bruge det til sin fordel. For første gang oplever hun venskaber og kærlighed - og drageæg. Dragerne er ellers udryddet, men Juliana og en ung mørkelver er ikke i mod at genskabe Dragerens Æra. Men er det en god idé? Og er det farligt at forelske sig i en elver? Og kan hun virkelig opfylde profetien og forhindre verdens undergang?

Drageægget er første del af en trilogi om Julianas færd i Novahr Orbís. Om venskaber, kærlighed, profetier. Om at ville genskabe en tid, hvor de svage kan blive stærke - men også en tid, der for mange er lig med frygt og sorg. Det er fortællingen om at bruge gøre sin sårbarhed til styrke.

Lad mig starte med at sige, at jeg er vild med selve historien. Den måde, den kendte og ukendte verdens er flettet sammen på er vældig godt fundet på. Historien om den ukendte helt, der skal frelse en ukendt verden og må gå meget igennem er måske ikke ny - men det er ikke en kedelig historie. Der er mange elementer og de er flettet godt ind i hinanden og bliver også godt knudrede, så jeg rigtig gerne vil læse videre i den næste del.

Selve fortællingen er dog noget tid om at komme i gang. For mig var de første 200 sider meget langsomme. Jeg forstår, at der skal bygges en hel verden op, jeg som læser skal kunne forstå og tolke - men det tog meget lang tid. Først efter ca. 200 sider tager fortællingen fart og bliver til en pageturner. Så går det til gengæld også stærkt. Ikke for stærkt, men der sker rigtig meget, og det kunne med fordel (uden at jeg dog kan sige hvordan) være fordelt lidt mere ligeligt på de 338 sider. Epilogen lægger op til, der sker endnu mere i tiden mellem to bøger, hvorfor den næste bog måske er mindre langsom i begyndelsen - men det er kun et gæt.

Rent sprogligt bliver der, efter min mening, ikke overladt nok til læseren. Mange ting udpensles meget grundigt, hvor jeg som læser ganske fint har forstået og fanget det hele, uden at det kræver lange eller flere sætninger. Ligeledes er der rigtig mange beskrivelser af omgivelserne. Det er jo en smagssag, men jeg bliver træt af for mange naturbeskrivelser og uddybelser af, hvordan alting ser ud. Igen forstår jeg godt, at der skal beskrives en verden, jeg som læser ikke kender på forhånd, men for mig må det gerne flettes ind i fx dialoger eller beskrivelser af andre ting, der sker og ikke "bare" være beskrivelser.

Det er en god bog! Det er en god historie og der er ingen tvivl om, at forfatteren har en vild fantasi, der kan skabe verdener og væsner jeg ellers ikke kender til. Jeg glæder mig til at læse videre, selvom der var nogle ting, jeg var mindre vild med.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Det er i dag Store Bededag. Ikke vigtigt for denne anmeldelse, men den eneste bonusinfo, jeg kunne komme på.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar