fredag den 28. august 2020

Vådeskud

 

Af: Katrine Engberg
Forlag: People's Press

Dette er 4. bind i serien om Kørner og Werner. Den kan læses selvstændigt, men du vil få mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan læse om den første bog i serien HER.

Anette Werner er tilbage fra barsel, og hun og kollegaen Jeppe Kørner bliver kastet ud i en sag om en forsvunden 15 årig dreng. Familien er sikker på, der er tale om en kidnapning, da der lå et underligt formueleret brev på bordet. Anette har en underlig fornemmelse af, noget ikke er, som det skal være.
"Jeppe vendte papiret og viste det til Anette. Hun tog imod og nærstuderede ordene. "Kan det være..." Malin trak vejret overfladisk "...et afpresningsbrev? Det handler om at slå ihjel." "Det virker som en form for citat." Anette så på Jeppe og vidste, han tænkte det samme. De fleste kidnappere var ret konkrete i deres udmeldinger, ikke beskrivende og lyriske." (citat fra bogen)
Håbet om at finde 15 årige Oscar svinder, da han ikke findes inden for det første døgn. Da hans dansklærer fra gymnasiet findes dræbt i den store forbrænding på Amager, begynder flere og flere tråde at flette sig sammen og danner knuder, der er svære at finde rundt i, hvad der foregår. Imens forsøger Jeppe at finde ud af sit forhold til kollegaen Sara og hendes to døtre. Og Anette kæmper med følelserne for en af dem, der hjælper den med efterforskningen. Og Esther de Laurenti kæmper med at skrive en bog, der måske kan hjælpe efterforskerne på vej?

Katrine Engberg debuterede i 2016 med Krokodillevogteren, og jeg var begejstret for begyndelsen. Det er jeg stadig. Vådeskud er ikke en tam 4'er, der blot er skrevet for at gøre serien længere og tjene penge. Hvis det er, så kan jeg i hvert fald ikke læse det. Og det er jo også talent. Nå, spørg til side.

Vådeskud er interessant og fortællingen bæres fint frem hele plottet igennem. Der er plottwists og karakterer, der ikke nødvendigvis ender med at være, som vi troede, de var. Ligesom en god krimi skal være, hvis du spørger mig. Sproget er flydende og bliver ikke kedeligt eller kantet.

Der er mange karakterer med i fortællingen, og de er indlevende beskrevet. Ligeså er deres handlinger, og undervejs i læsningen måtte jeg spørge mig selv, hvem jeg troede på. Hvem var "den onde?" Og hvad fanden foregik der egentligt? Igen er det, hvad jeg kalder god krimi.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Jeg hørte bogen som lydbog på vej til skole. Samme dag træder jeg ind i klassen og er helt overbevist om, Katrine Engberg står og skal til forklare noget om psykopatologi. Det var selvfølgelig ikke forfatteren selv. Det var en helt anden, men de ligende hinanden virkelig meget. En dobbeltgænger?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar