torsdag den 16. november 2017

Bogforum 2017



Jeg har endnu en gang været til Bogforum. For mig er det nok en af årets største begivenheder. Jeg elsker det. Stemningen, duftene, stemmer der summer, folk der alle er vilde med det samme. Bøger.
Jeg skal for god ordens skyld nævne, at jeg havde presseadgang til Bogforum. Derudover er nogle af bøgerne på billederne sponsoreret fra forlagene. 

Luna og jeg var afsted fredag og søndag. Vi var faktisk på vej lørdag også, men det blev lidt for overvældende med alle de mennesker og indtryk - og da søndag var vigtigere for os end lørdag, skippede vi lige en dag.

Jeg vil ikke skrive så meget, men hellere lægge nogle billeder op og skrive en lille tekst - og på den måde give et indblik i, hvad vi oplevede.

*******************************************


Som barn elskede jeg Dennis Jürgensens bøge om Freddy og Monstrene. Jeg havde dem alle sammen, og bag i den ene bog kan man se, jeg sågar har begyndt en slags fanfiction. Skrevet i barlig skrift, med skæve bogstaver og stavefejl. Så hyggeligt. Jeg har de helt gamle udgaver fra 1980'erne. Jeg fik endelig signeret en af disse bøger! Derudover købte jeg de nye, læs-let-udgaver til min lillebror. Disser er godt nok skrevet af Jesper W. Lindberg, men baseret på de oprindelige fortællinger. Jeg håber, min bror vil elske fortællingerne ligeså meget som jeg gjorde.


Tidligere på året anmeldte jeg Cutter af Peter Solberg Dirksen. Jeg har skrevet en del med forfatteren omkring bogen, dens tema, og hvad det kan bruges til at dele sine oplevelser. Og på Bogforum fik jeg endelige hilst rigtigt på ham. Det var rigtig dejligt. Desværre fik jeg ikke set hans samtale med Sebastian Dorset, som jeg faktisk havde planlagt, da der kom noget i vejen. Var der nogle af jer, der så det oplæg?


Jeanett Veronica Hindberg blev i tidernes morgen kendt som Bitterfissen Bethany. Men efterhånden har hun skrevet en del bøger i eget navn - en slags dagbogsromaner. Luna og jeg fik købt og signeret den nyeste af dem og hilst på hende. Hun er mindst ligeså morsom i virkeligheden som i bøgerne.


Dette billede er fra Malene Sølvstens optræden på SPOTSCENEN om søndagen. Kvaliteten er ikke i top, men jeg elsker det øjeblik, jeg har fanget. Et lidt skævt smil om hendes læber - som om hun virkelig er i sit es. Senere, da hun signerede Ravnenes Hvisken 2, afslørede hun dog, at hun er sindssygt nervøs på scenen. Det lod sig og ikke vise og det var et forrygende interview. Uden alt for meget snak om moselig!


Noget af det, jeg havde glæde mig allermest til, var Sarah Engell på SPOTSCENEN. Hun fortalte om sin seneste roman Valget. En bog jeg i den grad nød at læse. Og det var virkelig interessant at høre om Sarahs tanker bag bogen. Om skriveprocessen, research og alt det andet, hun som forfatter arbejde med undervejs. Jeg har flere gange skrevet med Sarah, og har også interviewet hende til bloggen. Men det var første gang jeg mødte hende - og fik selvfølgelig signeret mit eksemplar af romanen.


Årets høst. Det blev alligevel til en del mere, end jeg havde regnet med - men det er jo aldrig dårligt med nye bøger, vel?



Til sidst et par billeder af de bøger, der blev signerede. Det er altid dejligt at forfatterne gider stille op til signering, billeder og en snak.

Hvis I vil se flere billeder fra dagen kan I besøge Lunas Kaffekrog, som jeg var afsted sammen med - og tog langt flere (og givet, bedre) billeder end jeg gjorde.

Tak til alle jer, der hilste på. Tak til alle forfattere, der gad signere og snakke. Tak til dem, der har stået bag Bogforum - både dem, der planlægger, forlagene og alle dem, der har gjort det muligt!

torsdag den 26. oktober 2017

Wytches vol. 1


Af: Scott Snyder
Kunst: Jock
Farver: Matt Hollingsworth
Forlag:Image Collins
Originalsprog: Engelsk

Wytches er en grafisk roman om en familie, der udsættes for usædvanlige hændelser. Datteren Sailor har haft en traumatisk oplevelse og familien flytter derfor til en  ny by, langt ude på landet. Men det hjælper ikke altid at flygte fra sine problemer.
"[...]Regardless, Sailor believes it's a bite from that girls, Annie. She believes the girl was sent back by the... The things in the woods to get her. Or she did, I mean, until we got her to understand how fucking insane that sounded." (citat fra bogen)
Sailor kan høre noget kalde på hende fra skoven. Væsener, der bor i træer. Hun flygter fra skolen og samtidig overfaldes hendes far i hjemmet af en gammel, skaldet dame, der fortæller, at hans datter er væk. Faderen begynder at tro, at de ting, Sailor talte om, måske er rigtige - og han tvinges ud på en rejse for at finde hende. Samtidig ser hand tilbage på den rolle, han har haft i hendes liv. Han har ikke altid været en god far. Men nu, hvor Sailor fanget af væsenerne må han handle. Og hvem kan man så få hjælp fra, når både resten af familien og politiet tror, man er blevet skør?

Det tog mig lidt tid at finde et læseflow i Wytches. Til dels fordi det stadig er nyt for mig at læse grafiske romaner, men historien var også lidt uklar for mig. Det tog mig tid at opdage tilbageblikkene og forstå sammenhængen i historien. Da jeg først fandt ud af, hvordan det hele hang sammen, var jeg dog ganske glad for historien. Den er creepy, indeholder plottwists og er ganske godt tegnes.

Jeg fik bogen, da jeg deltog i Hva' Fans All Hallow's Read Bog-bytte hygge. Jeg har derfor ikke selv valgt bogen, men fået den tilsendt. Det er jeg dog glad for, da jeg netop længe har haft lyst til at læse flere grafiske bøger (noveller, romaner, etc.).

Da jeg havde læst færdig, havde jeg lidt en "øhm!?"-følelse. Jeg forstod simpelthen ikke slutningen. Så gik det op for mig, at jeg var i gang med del 1 - og så følte jeg mig lidt dum. Og samtidig glad for, jeg formentlig kan få lov at læse mere, når jeg får opstøvet de næste dele af fortællingen. Selvom fortællingen var spændende og dragende, trækker det ned i den samlede bedømmelse, at det tog mig så lang tid at forstå sammenhængen i historien.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg vil rigtig gerne læse mere gys og horror, men jeg har SÅ mange andre bøger liggende i min TBR-bunke, der bare er noget helt andet.

tirsdag den 24. oktober 2017

Prinsen Løven & Falken


Af: Deniz Usudur
Illustrationer: Anna Emilia Lundberg
Forlag: Forlaget Det Evige Ønske
Sideantal: 93
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Prisen Løven & Falken er en eventyrbog til børn. Der er tre små eventyr fyldt med illustrationer, der passer til fortællingen. Der er prinser, prinsesser, kloge mænd, dyr og onde kræfter.
"Prinsen havde nu gået i to dage uden at hvile sig. an var så spændt på at se, hvad lykken var, og hvordan lykken overhovedet så ud, at han helt havde glemt at han var træt. Selv når han blev sulte, spiste han, mens han gik videre." (Citat side 12)
Prinsen kommer gennem de tre fortællinger ud på tre forskellige eventyr. Han leder først efter lykken, om bringer ham  langt væk hjemmefra og forbi en klog, gammel mand. Senere leder han efter prinsessen i hans liv, hvilket kræver mere end blot skønhed fra pigens side. Og til sidst må prinsen hjælpe folket, da sorte skyer lægger sig over byen og truer med onde kræfter. Alt imens får prinsen hjælp fra Løven, der er en manifestering af hans eget hjerte. En ganske fin metafor, for det modige hjerte, prinsen bærer i sig.

Det er nogle fine, små eventyr. Der er mange moraler undervejs, som er ganske fine for børn at lære. Lykken kan man ikke læse sig til, kærligheden kommer indefra og alle er ikke, hvad de giver sig ud for at være, er blot nogle eksempler. Lige som jeg husker eventyr, fra jeg selv var barn.

Selvom fortællingerne er ganske fine, er jeg desværre ikke ovenud glad for bogen. Det, der trækker en del ned for mig, er sproget. Det er kantet og klodset. Der er alt for mange fyldord og sætninger der ikke er noget godt læseflow i. Lad mig give et eksempel:
"En nat vågnede prinsen pludseligt. Han havde drømt, at der var en sød og smuk engel, som havde givet ham noget meget skinnende, som han ikke kunne se hvad var." (Citat side 8).
Selvom bogen er henvendt til børn, ville sætningen ikke være sværere at forstå, hvis den havde lydt noget i retningen af: "[...] Han havde drømt, at en sød og smuk engel havde givet ham noget meget skinnende, han ikke kunne se, hvad var." For mig giver det et langt bedre læseflow og ordene føles ikke kantede eller klodsede i munden.

Derudover irriterede det mig, at der ikke er helt styr på opremsningskommaer. Allerede i titlen på bogen, "Prinsen Løven & Falken," mangler et komma. Og selvom der rent faktisk bliver brugt opremsningskomma nogle steder i bogen, er det ikke konsekvent. Det er måske ikke noget en 10 årig vil lægge mærke til - men jeg gør. Og det ville genere mig at skulle læse højt.
Eksempel: "Den kloge gamle mand rejse sig stolt op og rettede ryggen og glattede sit lange, hvide skæg" (citat side 24).
Her er mangler der komma mellem "kloge" og "gamle," mens der til slut faktisk er brugt komma mellem "lange" og "hvide." Jeg lagde mærke til det, allerede da jeg så titlen på bogen og kunne ikke lade være at lægge mærke til det hele vejen gennem fortællingen. Det kan jo smutte af og til, men når det sker gang på gang trækker det desværre rigtig meget ned i min læseoplevelse.

Bogen får 2/5 stjerner: **. Jeg ligger på vippen mellem at give 2 og 3 stjerner. Men da det primært og de fine illustrationer, der trækker op, vælger jeg desværre at blive på 2, da det er selve fortællingen jeg lægger vægt på i  min anmeldelse.

Bonusinfo: Det er første gang nogen har kontaktet mig via Instagram for at spørge, om jeg ønskede at anmelde deres bog.

søndag den 15. oktober 2017

Wika og Oberons rasen


Manuskript og dialog: Thomas Day
Manuskript, tegninger og farvelægning: Olivier Ledroit
Forlag: Cobolt
Sideantal: 69
Originalsprog: Fransk (læst på dansk)

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Eventyret i denne grafiske roman handler om feen Wika. Som spæd får hun klippet vingerne af, for at redde hende fra den onde fyrst Oberon og hans ulvinde, der overtager dræver Wikas forældre og overtager landet. Wika vokser op hos en adoptivfamilie og lærer ikke sine kræfter at kende. Wika bliver træt af livet, som hun kender det, og tager til Avalon - hovedstaden i elverriget. Her møder hun mestertyven Bran som hun sår sig ned hos. Sammen ender de i et opgør mod Kabulguen - en trold der kender Wikas historie og ønsker at udslette hende. Sammen flygter Wika og Bran for at finde en måde at redde sig selv, og måske endda riget, på.

Se, det er svært at kommed med et citat, når nu fortællingen består af billeder og dialog - og ikke lange sætninger. Derfor udelader jeg dette. Desuden må jeg indrømme, at jeg ikke er helt sikker på, hvordan jeg helt skal gribe denne anmeldelse an, da det er første gang, jeg anmelder noget som helst grafisk. Så I må bære over med mig, denne gang!

Wika er en steampunkinspireret fantasysaga. Der er sommerfugle, tandhjul, magi, onde fyrster, sensualitet, feer, svulmende barme og eventyr. Dialogen er sjov og fængende. Det tog mig noget tid at vende mig til den måde, det skal læses på, når der ikke blot er lange sætninger og ord - men dette havde intet med selve denne fortælling at gøre men udelukkende mine skills. Da jeg først fandt måden at læse og forstå billeder og dialog på, havde jeg lyst til at vide mere og mere om Wika og hendes farlige eventyrrejse.

Billederne er sindssygt flotte - det er virkelig flor illustreret. Jeg er vild med brugen af gyldne farver og der er så mange detaljer, at jeg flere gange blot sad og betragtede billederne og sugede indtrykkene til mig.

Det var først, men bestemt ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i at læse grafiske romaner og jeg glæder mig til at læse mere om Wika og hendes kamp mod den onde fyrste.

Bogen får: 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Dette er min første grafiske roman, og jeg er fortryder, jeg ikke har forsøgt mig ud i denne genre af bøger noget før.

mandag den 9. oktober 2017

Provinspis


Af: Ditte Wiese
Forlag: Carlsen
Sideantal:229
Originalsprog: Dansk

Denne bog er en gave fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Provinspis er en rå ungdomsroman. Forfatteren har ikke lagt fingre imellem beskrivelserne af tanker, følelser, sex og stoffer. Den indeholder der hele, og så meget mere.
"Åh, hvor vil jeg gerne af sted. Jeg vil udforske og udfordres. Jeg vil opleve. Jeg vil se noget. Være noget. Nogen. Jeg vil være mig. Og ikke provinsskyggen af en, der ligner mig. Alle taler om, at man skal udfolde sit potentiale. Der er ikke noget, jeg hellere vil. Jeg er bare ikke sikker på, at mit potentiale kun rækker til at blive revisor ligesom min far og farfar. Og det er helt sikkert ikke mit potentiale kun at blive her." (Citat side 19)
Provinspis er fortællingen om Ida. Ida er intelligent og kan formeltig blive lige det hun vil. Men der er kun én ting, Ida vil. Væk. Væk fra provinsen og det pis, den byder hende. Idas mor er stukket af og hendes far holder alt for meget øje med hende. Det er kun bedstevennen, Jon, der nogenlunde forstår hende - og så alkoholen, der lægger en dæmper på det hele. Altså lige ind til Jon knalder med hendes næsten-veninde. Godt nok dukker Myggen op. Han vil Ida. Han vil også stofferne. Og Ida har svært ved at sige nej, når nu der er ikke er andet at lave i Provinsen. Men det er svært at holde sammen på det hele, når alting falder fra hinanden.

Provinspis er forfatterens debutroman - og en vældig god én af slagsen. Den rammer ned, lige der, hvor den skal. Sproget er ungt, men uden at være kliché. Forældrene er irriterende, skolen er irriterende, fremtiden er uvis. Jeg tror også, det er den ungdomsroman, jeg har læst, der beskriver sex så råt og detaljeret. Ikke vulgært - men ægte. Lige på.

Der er ingen løftede pegefingre. Der er stoffer, alkohol og pjæk. Noget, jeg ikke selv har stiftet så meget bekendtskab med. Jo, pjækket har jeg selvfølgelig - men den mængde alkohol og alle de stoffer kender jeg ikke personligt, men alligevel ganske godt fra mit job. Det fremstår troværdigt, den måde det er beskrevet på. Både virkninger og bivirkninger. Det fungerer. Ligesom karaktererne er troværdige på trods af deres (for mig) vilde liv.

En virkelig velskrevet og troværdig debutroman!

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Luna og jeg har doneret en del bøger til forfatteren, da hendes børns skole blev ramt af skimmelsvamp.

torsdag den 5. oktober 2017

Broer

Af: Ida Scharla Løjmand
Forlag: Tell me a story, Toru
Sideantal: 14 (læst via iBooks)
Originalsprog: Dansk

Novellen er sponsoreret af Tell me a story, Toru. Alle meninger i mine egne.

Obs, der kan forekomme små spoilere i anmeldelsen.

Broer er en novelle om en helt almindelig dag for en mand, der pendler mellem København og Malmö. Pludselig bliver han bedt om at hjælpe en flygtning over til sin familie, på den anden side af sundet. Er det noget, han egentligt har lyst til?
"Ham her kommer fra Afghanistan, og han vil gerne til Malmø Central, hvor hans familie venter på ham. Han taler ikke engelsk og kender ikke vejen. Kan du følges med ham?" (Citat side 6)
Michael skal faktisk ikke helt til Malmø Central, men vælger alligevel at tage den unge fyr med i toget. På trods af sprogbarriere og det, at han slet ikke ved noget om ham. Men hvis han kan hjælpe, er det da det mindste. Lige indtil fyren gemmer sig for kontrolløren, og Michael begynder at overveje, om der nu også er en familie der venter i Malmø. Eller om fyren er ude på noget helt andet?

Broer startede rigtig godt ud. Den satte fut i alle mine (desværre) egne fordomme om "de fremmede" der kommer hertil. Den angst, mange bærer rundt på, når det handler om flygtninge og deres intentioner. For vi ser hele tiden i medierne, at der igen har været terror. Og vi hører hele tiden, hvordan "de fremmede" stjæler vores penge, lukrerer på samfundet, ikke vil os noget godt. Personligt mener jeg, jeg er ganske god til at skelne skidt fra kanel - men alligevel nåede denne relativt korte novelle at sætte noget i gang hos mig.

Desværre døde det ret hurtigt ud igen. Måske fordi novellen ikke var længere end 14 (iPhoneskærm-størrelse) sider. Der nåede at komme en spænding - hvad var ham fyren for en, hvorfor havde han ikke billet, hvorfor forsøgte han ikke at kommunikere? Og så var det hele slut. Jeg sad efterladt men en ganske flad fornemmelse. Ikke sådan en "puha, det endte godt"-fornemmelse. Mere en "øh, var det, det?"-fornemmelse. Der var ganske meget potentiale, men for mig var det ikke nok.

Novellen får 2/5 stjerner: **.

Bonusinfo: Jeg læste denne novelle lige efter at have læst Valget af Sarah Engell, der også handler om flygtninge og de valg man træffer, når man hjælper til.

tirsdag den 3. oktober 2017

Valget

Af: Sarah Engell
Forlag: Carlsen
Sideaantal: 352
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Valget er en YA-roman der virkelig fik mig til at tænke. Xenia, bogens hovedperson, skal nemlig ikke kun træffe ét valg - men mange. Og, som bekendt, har alle har konsekvenser. På et tidspunkt må Xenia vælge mellem succes og og samvittighed - og hvordan gør man egentligt dét?
"Jeg forsøger at forstå, hvad Aleksander har sagt. Spidskandidat. Talentprogram. Dark horse. Det bobler indeni. Tænk, hvis jeg kan stille op til folketingsvalget allerede nu. Tænk, hvis jeg rent faktisk bliver valgt ind. Jeg ser mig selv i solskin, løbe op ad trapperne til Christiansborg med en kridhvid studenterhue på hovedet. Jeg ser mig selv gå om bag talerstolen i folketingssalen og ruske op i alle de gamle stivnakker derinde. Tvinge dem til at se verden gennem en ny genrations øjne" (Citat side 27)
Xenia er talentfuld. Hun er ikke en gang fyldt 18 og hun er formand for Etisk Partis ungdomsgruppe. Og godt på vej til at blive spidskandidat for partiet - endda på vej til at stille op til folketinget. For hun er intelligent og kan tale for sig. Hun lader sig ikke slå ud af politisk modstand. Men der kan også komme andet modstand i livet. For det er ikke nemt, når begge ens forældre er i Syrien med Læger uden Grænser. Og det er ikke nemt, når veninderne fra gymnasiet ikke forstår, hvorfor politik ofte er vigtigst. Og slet ikke nemt, at vælge det rigtige, når en 7 årig pige er flygtet alene til Danmark og Xenia pludselig er tvunget til at vælge mellem sin politiske karriere og pigens fremtid. Kan man overhovedet træffe det valg?

Valget er en ungdomsroman, der nærmest læser sig selv. Den er velskrevet og det er tydeligt at læse, at den også gennemresearchet. Personerne i romanen er troværdige. Fortællingen flyder derud af og Xeinas mange valg, blev næsten til mine valg. Valg, som jeg ikke tror, jeg ville kunne træffe. Der er vældig mange ting, der skal gå op. Veninder, forældre, skole, politisk karriere - og at hjælpe dem i nød. Jeg ville aldrig kunne balancerer så mange ting, som Xenia gør. Og Sarah Engell formår at skrive det, så det føles som om, jeg skal træffe beslutningerne.

Der er plottwistst til det sidste, og bedst som jeg troede, jeg vidste, hvordan det hele ville ende - så skete der noget nyt. Især den sidste tredjedel af bogen er hæsblæsende og jeg ønskede, at den aldrig ville slutte. Samtidig ønskede jeg brændende at vide, hvad det endte med. Sådan skal en bog være, synes jeg.

Som faste læsere af bloggen nok ved, har jeg et godt døje til Sarah Engell. Jeg har læst stort set alt, hun har skrevet og været ganske begejstret for det. Valget er dog, synes jeg, hendes bedste værk. Den satte så mange tanker og følelser i gang hos mig, at jeg sidder tilbage med en god omgang "bookhangover."

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: I går lyttede jeg til en podcast om Sarah Engell og hendes familie. På ingen måde litteraturorienteret - men det var ganske interessant alligevel.