På røven gennem natten

Af: Søren Poder

Forlag: Brændpunkt

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger er mine egne.

Lukas og Viktor er barndomsvenner, men efter 10. klasse er de ved at glide fra hinanden. Derfor har de aftalt at hænge ud - ligesom i gamle dage. Viktor har overtalt Lukas til at hjælpe ham med en tjans. Han skal bare lige hente en pakke og aflevere den til nogle andre. Det er sikkert nok, selvom pakken er til banden Black Brotherhood, det er bare et par iPhones. Men pakken forsvinder, og da de to drenge opspore den igen, vise indholdet sig ikke at være et par telefoner - men noget, de slet ikke vil involveres i. Og nu skylder de pludselig en masse penge. Eller deres liv.

"Lukas gloede på boligblokkene på begge sider af vejen. Selvom det ikke var mørkt endnu, var der allerede tændt lys rundt omkring. Måske blev de overvåget lige nu? Trøjen klistrede som en karklud mod ryggen, hvor sveden var kølet af. "Jeg fatter ikke, at de tog røven på os," sagde han. "Bare nogle iPhones?" Han rystede på hovedet. "Alt der her pis, når det bare var meningen, at vi skulle hænge ud ligesom i gamle dage." (citat side 43)

Nu er både politiet og Black Brotherhood efter dem. Samtidig er Lukas' kæreste stukket af hjemmefra, da hendes familie har opdaget, hun er kæreste med Lukas. Det eneste Lukas kan komme i tanke om at gøre, er at tage hjem til sin Oldefar. Selvom han vidst nok er blevet lidt mærkelig, efter nogle ting, der skete under krigen. Oldefaren kan godt overtales til at hjælpe de to drenge og den bortløbne pige. Men hjælpen visere sig ikke at være helt så godt som forventet.

På røven gennem natten er noget af en fortælling. En fortælling, der deler mig i to. På den ene side er det hæsblæsende fortælling om to drenges eventyr, der bliver til et mareridt. På den anden side er det en alvorlig fortælling om bandekriminalitet, kulturforskelle og de konsekvenser, vores valg medfører.

Det er som om, bogen ikke kan beslutte sig for, hvilken vej den skal gå. Forsiden og bagsideteksten gav mig indtryk af en bog, der henvender sig til det lidt yngre publikum. Jeg forestillede mig, det ville være en sjov fortællingen om et to drenges meget dårlige beslutninger.

Men bogen er meget mere alvorlig end det. Det er voldsomme ting, der sker. Det er skyderier, trusler mod politiet, biljagter, racisme, store kulturforskelle. Det er ikke bare drengestreger, det er virkelig alvorligt, synes jeg. Og bogen har ligesom for meget... lethed over sig, til at tage så store emner op. Det er som om, den er for let til det alvorlige og for alvorlig til det lette. Netop som skrevet ovenfor: Forfatteren (og redaktør/forlag) skulle have besluttet om det var den ene eller anden vej. Det yngre eller ældre publikum.

Der er en del racistiske elementer i bogen. Og på trods af, en af hovedpersonerne siger fra og forsøger at italesætte det problematiske, synes jeg ikke, det har noget at gøre i bogen. Det giver ikke fortællingen noget, der er uundværligt. Det er med til at beskrive oldefarens væsen og person, men det kunne sagtens være gjort uden de racistiske indslag. Ligesom hele delen om den muslimske pige, der flygter fra sin kæreste, er ret alvorlig - men aldrig rigtig bliver taget hånd om. Nogle ting fletter sig sammen, og til sidst forstår jeg, hvorfor det er taget med, men det kunne godt være gjort på en anden måde. Jeg skal ikke kunne sige hvilken, men det var for mig ikke nødvendigt for historien, at hun stikker af. Det er ligesom for stort et emne til ikke t blive behandlet i dybden.

Som noget af det positive ved fortællingen kan jeg sige at sproget er velfungerende og karakterne har en god dybde. Det er en kort roman, og der sker virkelig, virkelig meget. Næsten for meget - men hastigheden i plottet hægtede mig ikke af. Det var alt det ovenstående, der gjorde det. Desværre.

Bogen får 2/5 stjerner: **

Bonusinfo: Jeg forsøger at komme i bund med min TBR-bunke af anmelderbøger her inden året er slut. Jeg når ikke i bund, men jeg har gjort et godt indhak. Det, synes jeg selv, er ret godt gået, midt i eksamensopgaveskrivning og -læsning.

Woodwalkers #6

Af: Katja Brandis

Illustreret af: Claudia Carls

Forlag: Straarup&Co

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne. Bogen er den sidste i en serie på 6. Bogen kan ikke læses separat. Du kan læse en samlet anmeldelse af de første 5 bind HER.

Det er eksamenstid for Carag og hans venner på Clearwater High. Carag terper både som menneske og som Puma. Men det er ikke nemt at koncentrere sig, når ærkefjenden Andrew Milling har planer om snart at gøre Hævnens Dag til virkelighed. Farer lurer alle steder - og Carag skal passe på, hvad han gør, og hvor han opholder sig. Det er heller ikke nemt for ham at passe på sin menneskefamilie, når han ikke kan fortælle dem, han faktisk er en puma.

"Pludselig standsede Tikaani med rejste børster, og det samme gjorde jeg. Der er nogen i nærheden, hviskede hun, og vi lyttede begge to. Kort efter hørte jeg en meget svag lyd, en knagen i underskoven. Det lød, som om en nøgen menneskefod knækkede en gren. Ja, svarede jeg. Ret mistænkeligt herude i skoven på denne tid af natten. ikke nogen af vores folk. Tror du, det kan være en spion?" (citat side 28)

Sammen med de andre elever, og en del af lærerene, forsøger Carag at gøre modstand. Men det er som om Milling altid er et skridt foran og hele tiden skaffer sig allierede. Også nogle af dem, Carag troede, han kunne stole på. Alt står på spil - både for mennesker og Woodwalkers.

Den sidste bog i Woodwalkers-serien er ren fart over feltet. Der er lagt op til den store kamp mod den onde Milling - og undervejs er det ikke givet, hvem der vinder. Der sker hele tiden noget nyt, og venner bliver til fjender. Og måske nogle fjender også viser sig, at være venner?

Der er også noget dragende i den del, der omhandler Carags menneskefamilie. Hvor kun den ene kender sandheden om ham - mens han skal redde dem fra at blive udslettet af Milling. Hvordan passer man på nogen, der ikke ved, de skal passes på? Og ikke ved, hvem man egentligt er?

Kærlighedselementet vokser også mere frem. Det er et godt lille afbræk til den voldsomme kamp og al den spænding der ellers fylder fortælling. Det er en værdig afslutning på serien.

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Endnu en bog jeg delvist har hørt som lydbog. Jeg kan dog anbefale af skaffe den fysiske bog også, da der er nogle rigtig fine illustrationer. Lydbogen er dog ganske god - og spændingen holder også, selvom den læses højt for en.

Den sorte enkes by

Af: Nicole Boyle Rødtnes

Forlag: Alvilda

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

De Store Krige hærger i verden. Der er kaos og anarki overalt. Tre enker har derfor truffet et valg om at bygge en by omringet af en uigennemtrængelig mur. Bag muren er de i sikkerhed. Ind til de opdager, at mænd er en evig kilde til ondskab. Viduana, som enekernes by hedder, har 10 bud. Og dem, der ikke lever op til disse, kan straffes med døden.

"Kort efter mændene flyttede ind, skete der en række voldtægter. De tre enker begyndte at tvivle på deres beslutning. De ville have mændene ud, men de havde stadig brug for en hær. En aftale blev indgået. Mænd og kvinder skulle leve adskilt. Viduana blev delt i to: kvindernes kvarter og mændenes kvarter. Røde og blå fliser blev lagt for at sikre, at alle kendte deres plads." (citat side 12)

I kvindernes kvarter bor Clara. Hun er netop fyldt 18 og er nu en tvunget til at deltage i forplantningspligten. Noget hun ikke helt ved, om hun har lyst til. Emma, der også bor i kvindernes kvarter, må flytte ind til den sorte enke, som regerer Viduana med ekstremt hård hånd. Emma får ekstra svært ved at skjule en hemmelighed, der kan få hende slået ihjel. I mændenes kvarter bor SIlas under slavelignende tilsande. Han har ambitioner om at ændrer byen, men hvordan skal han få indflydelse på noget, når han er tilflytter?

Ovenstående resume yder ikke denne roman retfærdighed. For hold. nu. kæft. Den rummer så mange ting. Så mange fortællinger, sidespor, fyldige karakterer. Så mange hemmeligheder og plottwists. Så mange ubehagelige detaljer, der er helt og aldeles nødvendige. Og så mange velskrevne sætninger.

Jeg er ikke så bekendt udi dystopi-genren, og kan derfor ikke sammenligne denne fortælling med så meget andet. Men jeg vil stadig sige, det er en af de bedste bøger jeg har læst (okay, mest lyttet til) i år. Den rummer så mange ting, og den er så velfortalt. Karaktererne er så indfølelige og realistiske. Det er nemt at sætte sig ind i deres tanker, følelser og handlinger. De udsættes for så mange grusomme ting, og det er så velskrevet, at det gjorde ondt i hjertet at lytte til.

Jeg har været længe om at komme i gang med denne bog, men er glad for, jeg gjorde det. Og er glad for, jeg allerede kan gå i gang med det næsten. For jeg har så mange uforløste følelser. Så mange spørgsmål, tanker og håb.

Lydbogen er i øvrigt anbefalelsesværdig. Bogen fortælles fra de tre karakteres synsvinkel og hver karakter har sin egen oplæser. Det gør det let at genkende, hvem der fortæller. Og er lækkert at lytte til.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Jeg var inviteret til bloggerevent for den første bog, da den udkom. Men afstand og nattevagt gjorde, jeg ikke kunne deltage. Jeg er meget glad for, jeg fik bogen alligevel - for at have den stående på hylden, lokkede mig til at læse den. Og den skal læses!

Duftapoteket #3

 Af: Anne Ruhe

Illustreret af: Claudia Carls

Forlag: Straarup&Co

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne. Bogen er nummer 3 i række og kan ikke læses separat, hvis du ønsker den fulde læseoplevelse. Du kan se de andre anmeldelser HER for første bog og HER for anden bog.

Luzie er begyndt at lave dufte. Hun vil egentligt gerne vide, hvorfor hun kan det, hun kan. Hvorfor hendes talent stammer fra - siden hun tilsyneladende er den eneste i sin familie, der har talentet. Men inden hun når at komme svarene nærmere, finder hun ud af, den onde Syrell de Richemont, der via en bestemt duft kan leve evigt, vil åben duftapoteker over hele verdenen. Ikke for at sprede gode dufte og lykke - men for at overtage magten over hele menneskeheden.

"Det her måtte ikke være rigtigt! Det kunne ikke være rigtigt! Og alligevel stod det der. Min største bekymring var blevet til virkelighed: Syrell de Richemont havde fået fingre i noget nyt meteorpulver. Og hvor forfærdelig en plan han end havde ... ... Kunne han nu gøre den til virkelighed!" (citat tide 64)

Der er ingen tid at spilde og Luzie og Mats tager til Paris for at sætte en stopper for Syrell. Uden helt at fortælle det til deres forældre. I Paris er der endnu flere spørgsmål der venter på Luzie. Der venter flere farer og fjender. Og måske nogle familiehemmeligheder? Det er heller ikke nemt, når Mats pludselig synes at være mere end fjende end en ven. 

Mesterens falske spil, den tredje bog i serien om Duftapoteket, er endnu en finurlig fortælling om Luzie og hendes evner udi duftens kunst. Den følger godt i tråd med med de sidste to. Da man allerede er bekendt med historien fra de foregående bøger, der det dejligt, bogen begynder sådan lidt midt i det hele. Dog summeres der løbende op på de vigtigste pointer - og det er rart, for det er bestemt mange detaljer at huske.

Historien er spændende, og der sker noget hele tiden. Bedst som jeg troede, jeg havde regnet noget ud, blev det anderledes. Spændingen holdes til det sidste. Jeg havde enkelte tidspunkter, hvor jeg følte, bogen blev lige lidt lang. Nogle scener blev trukket meget ud, men det var dog ikke sådan at det blev kedeligt. 

Der kommer også mere gang i kærlighedselementet, der har været med i de forgående bøger, men ikke har fyldt meget. Det er fortsat ikke et kæmpe emne i bogen, men det er der - på den måde, som det spiller ind i en teenagers liv.

Alt i alt en rigtig fin fortælling. Jeg har netop fundet ud af, der kommer 3 bøger mere i serien, og dem vil jeg glæder mig til at læse. Jeg troede, dette var den sidste. Der bliver dog lagt op til flere eventyr i Luzies liv, så jeg er kun glad for, jeg får lov at følge med!

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Jeg har faktisk hørt det meste af bogen som lydbog. Kan virkelig godt lide at have den fysisk bog og lydbogen - for å kan jeg veksle. Desuden ser man ikke de smukke illustrationer via lyd!