På røven gennem natten

Af: Søren Poder

Forlag: Brændpunkt

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger er mine egne.

Lukas og Viktor er barndomsvenner, men efter 10. klasse er de ved at glide fra hinanden. Derfor har de aftalt at hænge ud - ligesom i gamle dage. Viktor har overtalt Lukas til at hjælpe ham med en tjans. Han skal bare lige hente en pakke og aflevere den til nogle andre. Det er sikkert nok, selvom pakken er til banden Black Brotherhood, det er bare et par iPhones. Men pakken forsvinder, og da de to drenge opspore den igen, vise indholdet sig ikke at være et par telefoner - men noget, de slet ikke vil involveres i. Og nu skylder de pludselig en masse penge. Eller deres liv.

"Lukas gloede på boligblokkene på begge sider af vejen. Selvom det ikke var mørkt endnu, var der allerede tændt lys rundt omkring. Måske blev de overvåget lige nu? Trøjen klistrede som en karklud mod ryggen, hvor sveden var kølet af. "Jeg fatter ikke, at de tog røven på os," sagde han. "Bare nogle iPhones?" Han rystede på hovedet. "Alt der her pis, når det bare var meningen, at vi skulle hænge ud ligesom i gamle dage." (citat side 43)

Nu er både politiet og Black Brotherhood efter dem. Samtidig er Lukas' kæreste stukket af hjemmefra, da hendes familie har opdaget, hun er kæreste med Lukas. Det eneste Lukas kan komme i tanke om at gøre, er at tage hjem til sin Oldefar. Selvom han vidst nok er blevet lidt mærkelig, efter nogle ting, der skete under krigen. Oldefaren kan godt overtales til at hjælpe de to drenge og den bortløbne pige. Men hjælpen visere sig ikke at være helt så godt som forventet.

På røven gennem natten er noget af en fortælling. En fortælling, der deler mig i to. På den ene side er det hæsblæsende fortælling om to drenges eventyr, der bliver til et mareridt. På den anden side er det en alvorlig fortælling om bandekriminalitet, kulturforskelle og de konsekvenser, vores valg medfører.

Det er som om, bogen ikke kan beslutte sig for, hvilken vej den skal gå. Forsiden og bagsideteksten gav mig indtryk af en bog, der henvender sig til det lidt yngre publikum. Jeg forestillede mig, det ville være en sjov fortællingen om et to drenges meget dårlige beslutninger.

Men bogen er meget mere alvorlig end det. Det er voldsomme ting, der sker. Det er skyderier, trusler mod politiet, biljagter, racisme, store kulturforskelle. Det er ikke bare drengestreger, det er virkelig alvorligt, synes jeg. Og bogen har ligesom for meget... lethed over sig, til at tage så store emner op. Det er som om, den er for let til det alvorlige og for alvorlig til det lette. Netop som skrevet ovenfor: Forfatteren (og redaktør/forlag) skulle have besluttet om det var den ene eller anden vej. Det yngre eller ældre publikum.

Der er en del racistiske elementer i bogen. Og på trods af, en af hovedpersonerne siger fra og forsøger at italesætte det problematiske, synes jeg ikke, det har noget at gøre i bogen. Det giver ikke fortællingen noget, der er uundværligt. Det er med til at beskrive oldefarens væsen og person, men det kunne sagtens være gjort uden de racistiske indslag. Ligesom hele delen om den muslimske pige, der flygter fra sin kæreste, er ret alvorlig - men aldrig rigtig bliver taget hånd om. Nogle ting fletter sig sammen, og til sidst forstår jeg, hvorfor det er taget med, men det kunne godt være gjort på en anden måde. Jeg skal ikke kunne sige hvilken, men det var for mig ikke nødvendigt for historien, at hun stikker af. Det er ligesom for stort et emne til ikke t blive behandlet i dybden.

Som noget af det positive ved fortællingen kan jeg sige at sproget er velfungerende og karakterne har en god dybde. Det er en kort roman, og der sker virkelig, virkelig meget. Næsten for meget - men hastigheden i plottet hægtede mig ikke af. Det var alt det ovenstående, der gjorde det. Desværre.

Bogen får 2/5 stjerner: **

Bonusinfo: Jeg forsøger at komme i bund med min TBR-bunke af anmelderbøger her inden året er slut. Jeg når ikke i bund, men jeg har gjort et godt indhak. Det, synes jeg selv, er ret godt gået, midt i eksamensopgaveskrivning og -læsning.