Illustreret af: Claudia Carls
Forlag: Straarup&Co
Sideantal: 258
Originalsprog: Tysk. Læst på dansk.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Dette er 2'eren i sen serie. Jeg anbefaler, du læser Duftapoteket #1 først. Du kan finde en anmeldelse HER.
Duftapoteket er nu i de rette hænder, og Luzi, hendes lillebror Benno og nabodrengen Mats hjælper Hanne med at fremstille dufte. Luzies forældre har endnu ikke opdaget det store apotek med flakoner og dufte, der ligger under det store, gamle hus. Så da en tyv bryder ind, og stjæler en af de vigtigste ingredienser, meteorpulveret, kan hun ikke fortælle dem, hvorfor hun er nødt til at tage med Hanne og Mats til Holland.
"[...] Derfor gik jeg igen ned i gangen, der første til Duftapoteket, og betragtede de gamle fotografier. På dem så Daan så venlig, varmhjertet og hjælpsom ud. Havde han virkelig snydt os alle sammen? Bare for at kunne leve evigt? Men hvorfor havde han overhovedet forladt Villa Evie og Duftapoteket?" (citat side 72)I Holland forsøger de at finde ud af, hvorfor Daan de Bruijn har solgt Evighedens Duft til alt for mange mennesker, og om det virkelig er den gamle gartner, Willem, der har stjålet det uvurderlig meteorpulver - og hvad han skal bruge det til. Det, de finder ud af, gør dem endnu mere forvirrede, end de var til at starte med.
Duftapoteket 2 er en fin fortsættelse til den første bog, som jeg var vild med. I denne bog kommer der lidt flere svar på de spørgsmål, man stadig sad tilbage med efter at have læst den første - men der dukker også nye spørgsmål op, som vi forhåbentligt får svar på, i de kommende bøger.
Fortællingen starter midt i det hele, fordi vi allerede kender til den fantastiske verden, Luzie og hendes venner lever i. Hvor dufte er magiske og mennesker kan leve for evigt. Jeg synes dog, denne bog alligevel blev en anelse lang i det. Rejsen til Holland er meget lang - og selvom det er nødvendigt, at der sker en masse, tog det meget lang tid, før der skete noget rigtig spændende.
Det gjorde ikke fortællingen dårlig, bare lidt langtrukken.
Der er fortsat mere i fortællingen end blod fantasy. Der er temaer som ansvar, familie og den første spirende kærlighed. Noget der gør den til lige lidt mere end "bare endnu en fantasyfortælling."
Der er fortsat de fineste illustrationer, som gør bogen levende.
Jeg glæder mig til at læse videre, og håber, de næste bøger bliver oversat til dansk også.
Bogen får 4/5 stjerner: ****.
Bonusinfo: Herhjemme er det Luna, der har den bedste næse. Hun kan i hvert fald dufte langt mere end jeg kan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar