Tigerhjerte

Af: Lise Villadsen
Forlag: Høst & Søn
Sideantal: 280
Originalsprog: Dansk

Kiki forældre er gået fra hinanden. Eller, det var vidst nok mest hendes mor, der ville skilles. Det er i hvert fald hende, der er kommet videre, og nu skal flytte sammen med sin kæreste. Mens Kikis far ikke rigtigt kan komme videre.

"Jeg bliver kørt helt hjem om aftenen. Vores far sætter mig af ude på vejen foran indkørslen til Patricks hus, beder mig om at hilse mor. "Vi du med ind og sige her?" spørger jeg, Som jeg plejer. Han miler undvigende i det gule lys over føresædet. Han har skygger under øjnene, hans pupiller er pludselig store og sorte Nogle gange, når vi er alene, kan jeg ikke holde ud at møde hans blik i mere end to sekunder ad gangen." (citat side 48)

Kikis bror har valgt deres far, og hun har valgt deres mor. Og derfor har hun nu fået et værelse på førstesalen i Patricks hus. Altså hendes nye papfar. Udover værelset medfølger Jonathan. Et styks papbror, der vidst nok har haft en turbulent ungdom. Og som er et arrogant røvhul. Men som også er sød. Sådan ret sød. Hvordan holder man fast i alt det gamle, når det ikke længere er der?

Tigerhjerte er en ungdomsroman om kærlighed, familie og venskab. Men også om forbudte følelser, savn, sorg og at finde ud af et nyt liv, der aldrig rigtig bliver som det gamle, uanset hvor meget man prøver at få det til at ligne.

Romanen er velskrevet, og selvom emnerne er i den tungere ende, er det hel serveret med smil og grin undervejs. Det bliver aldrig tungt-tungt, selvom der opstilles etiske dilemmaer. Forfatteren formåede at holde mig fanget hele vejen - jeg havde ingen anelse om, hvordan det ville ende. Om Kiki ville vælge det ene, eller det andet. Om der ville ske noget vildt, eller ej. Og det kan jeg godt lide, når jeg læser.

Sproget er nutidigt uden at være for nutidigt. Det er ikke fyldt med slang og ord, der er forsvundet om nogle år. Men det er heller ikke kedeligt. Jeg tror, det er et sprog, der vil tiltale de unge både nu og fremover.

Karaktererne fremstår troværdige. De fremstår ikke som akavede teenagere beskrevet af en voksen, der prøver at være hip med de unge. Men tværtimod som hele karakterer, der har noget på hjerte. Som bærer fortællingen frem på en troværdig måde.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg troede, forfatteren var yngre end mig. Det viser sig, hun er 5 år ældre...