Forlag: Gyldendal
Sideantal: 119
Originalsprog: Dansk
Bogen er en del af Gyldendals SPURT-serie, som er bøger, der er nemme at læse, men som stadig har meget på hjerte.
Der vil forekomme spoilers i denne anmeldelse, men det vil tydeligt være markeret, når afsnittet starter og slutter.
Johan er bøsse. Det fortalte han lige inden sommerferien før 9. Selvom Johan er Bjørns bedste ven, har han virkelig svært ved at håndtere det. Han kan ikke finde ud af, om det betyder noget, for deres venskab, nu hvor Johan er bøsse.
"Bjørn ryster med spraydåsen med den sorte maling. Så skriver han med store bogstaver "BØSSE" på asfalten. Bøsse. Så går han lidt tilbage og betragter sit værk. Det var sådan, det skulle være. Det var sådan her, han skulle gøre det. Han tjekker sin mobil. Nej der mangler noget. Så skriver han "JOHAN ER" foran bøsse. Nu har han gjort, som de sagde, han skulle. Snart er han ligesom dem." (citat side 11)Bjørn vil gerne være ligesom "de andre." Dem, der får han til at skrive grimme ting om Johan. Men han er også ked af, han gør det. For det er jo Johan. Men de andre er hele tiden efter ham. Og hvordan kan Johan overhovedet vide, han er bøsse? Og hvorfor er han så afslappet omkring alt det, de andre mener om ham?
Had mig, elsk mig er ikke svær at læse. Emnet er vedkommende, bogen er ikke lang, og sproget er interessant. Men den sætter rigtig mange ting i gang i mig. Rigtig mange tanker og spørgsmål. Jeg har hørt den på lydbog, oplæst af forfatteren selv, og det giver lige en ekstra dimension til læsning. Det kan klart anbefales.
Umiddelbart er det en fortælling om at finde sig selv, i et venskab dere har ændret præmis. Bjørn vil gerne være en af de andre, men han vil også gerne være ven med Johan. Han er usikker, og kan ikke forstå, Johan ikke er det. Han kæmper hele tiden med at gøre det rigtige, men det er svært, når han så ikke passer ind. Det er ikke svært at forstå Bjørn, selvom han gang på gang træffer forkerte valg. Jeg kan godt holde af ham alligevel, fordi han fremstår som en forvirret, ung fyr, der trænger til et kram, en kop te og en lang snak. Men han er også irriterende, fordi han hele tiden tror, han skal gøre noget bestemt, for at være noget bestemt. Som han alligevel ikke helt ved, hvad er.
Det er et dilemma, jeg tror, de fleste af os kan relatere til. Derfor er det også en oplagt bog til unge i udskolingen. Der er rigtig meget at arbejde med.
SPOILERAFSNIT
Vi har begge læst bogen herhjemme, og har talt om, hvad fanden der egentligt foregår i den. Jeg vælger at skrive dette spoilerafsnit, da jeg har behov for at stille nogle spørgsmål. Måske har du læst bogen, og har tanker omkring den? Måske du vil vende tilbage, når du har læst den, og hjælpe mig med mine tanker?
Bogen arter sig rigtig godt til analyse og tolkning. Undervejs i læsningen havde jeg mange tanker om, hvordan den kunne tolkes. Efter endt læsning, sidder jeg med følelsen af, at Johan og Bjørn er en og samme person. At "de andre" og Bjørn faktisk er Johans egne tanker om sig selv, og den process, Johan er igennem, nu hvor han står ved sig selv, og er sprunget ud. Alle de fordømmende tanker, man kan have om sig selv, når man anerkender noget, der er svært, kan sagtens passe, med alle de tanker, Bjørn har om Johan. Som altså kunne være tanker, Johan har om sig selv.
"De andre" har aldrig navne og ansigter. De er der altid bare. Der optræder få andre karakterer i bogen som har navne, ansigter og som optræder som personer. Mens "de andre" hele tiden kun er i Bjørns liv via telefonen eller hans egne tanker om dem. For mig er det nærliggende at tænke, at Bjørn og Johan derfor er samme person. En del af den samme person.
Alternativt at "de andre" i hvert fald er en del af Bjørn, såfremt han ikke er en del af Johan.
For mig får det tingene til at falde på plads, og giver rigtig meget mening. Hvad tænker du?
SPOILERAFSNIT SLUT
Tomas har en særlig skrivestil, og den synes jeg, man skal vænne sig til. De er korte nutidssætninger kan godt virke lidt abrupte, men da jeg først fandt flowet, var det ganske fint. Men flowet skulle lige findes. Måske det kan hægte nogen af, men det hjalp faktisk at høre ham læse op selv. Det gav ekstra liv til sætningerne.
Jeg kan godt forstå, hvis nogle synes, bogen er lidt sær, eller der måske mangler noget, eller måske endda er for hektisk, fordi der sker s meget, på relativt kort tid. Men jeg var vild med det!
Bogen får 4/5 stjerner: ****
Bonusinfo: Det er faktisk den første bog af Toma, jeg læser. Men jeg har set ham læse op i DR-programmet "Kære Dagbog" - og var vild med ham!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar