torsdag den 27. februar 2020

Det er okay at føle


Af: Simone Thourp Eriksen
Forlag: Grønningen 1
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er min egne.

Det er okay at føle er en bog om angst. Også om andre følelser, men i særdeleshed om angst. Det er ikke en klassisk selvhjælpsbog eller faglitteratur om angst. Det små tegninger og ord, der beskriver angst. Angst er virkelig svært at beskrive, selv for én, der har prøvet det. For forfatteren har det hjulpet at tegne sig gennem angsten. Både på gode og dårlige dage. Og det har hun gjort godt.

Det her er simpelthen så fin en bog. Den er simpel, men det er ikke en dårlig ting. På nogle sider står der tre ord, på andre er der en større tegning. Men alt sammen er relateret til og forklarer angst på sin egen, finurlige måde. Den er meget rammende. Både for mig, der selv har haft angst, for mig som pårørende, til en der har angst, og for mig som professionel, der arbejder med mennesker, der har angst.

Forfatterens drøm er, at man kan spejle sig i tegningerne og lære, at følelserne er helt normale. At se, man ikke er helt alene i verden. Og det tror jeg virkelig, denne bog kan være med til. Når man er midt i angsten, er der ikke overskud til at læse alle mulige gode råd, eller lange afhandlinger om, at angst ikke er farligt. Der kan derimod godt være overskud til, man bladrer lidt i denne bog. Endnu bedre vil det være at læse den, på sine gode dage, og suge den til sig. Så ved man måske, at den er god at bruge, på de dage der er svære.

Jeg får lyst til at anbefale den til de mennesker, jeg arbejder med, der lider af angst. Den vil være så fin at kunne dele med dem, når det hele er svært.
Jeg håber ligeledes, forfatteren vil sætte fokus på andre ting, på samme fine måde, som hun her har gjort!

Boge får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg kan så absolut ikke tegne. Måske en pindemand eller to. Men ikke en gang små, simple tegninger falder mig utrolig svært.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar