Og så drukner jeg

Af: Ditte Wiese
Forlag: Carlsen
Sideantal: 337
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Josphine har styr på det hele. Hun har en plan. En hel masse planer, faktisk. Hun skal læse jura, hun skal finde sammen med Oliver, hun skal træne, spise rigtigt, læse op til eksaminerne (og den rette skønlitteratur), og huske at være aktiv på Instagram. Og det skal nok lykkedes. For hun har styr på det hele. Så længe hun ikke glemmer sine betablokkere.

"Og så det unævnelige syvtal fra årskarakteren i 1.g, som stadig holder mig vågen. mor tog det forbavnsende roligt, men hendes og fars blikke efterlod ingen tvivl om, det ikke var, hvad de forventede. At jeg ikke levede op til deres forventninger. Hele min krop ryster igen. Jeg fatter stadig ikke, hvad der skete. Det er en gåde, at jeg kunne glemme både tøj og pille. Det er aldrig sket før." (citat side 14)

Josephine ved, hvad hun vil. Kalender-appen minder hende om at stå op, dyrke sport, spise, skrive til Oliver, sætte chiafrø over og vigtigst: Læse, læse, læse til eksamen. Hun skal læse jura, så det er vigtigt, hun får en god studentereksamen. Men der er så få timer i døgnet - og der er så meget, der skal holdes styr på. Oliver, der er den perfekte fyr på Josephine at blive kæreste med, er mere laid back. Han vil gerne knalde. Og feste. Miriam, den bedste veninde i verden, er også bare så god til at være i nuet. Pludselig skal hun også gå til kajakundervisning - og det er jo fedt nok, for hun er i hvert fald ikke bange for vand. Alting fylder, og alting falder fra hinanden, og alting er for lidt og for meget på én gang.

Ditte Wiese debuterede med Provinspis - en velskrevet og velkommen bog, som jeg var rigtig glad for. Denne her bog er jeg endnu mere glad for. Den tager emner op, som ligger mig meget på sinde - nemlig hele perfekthedskulturen. Det, at vi hele tiden skal præstere og hvis ikke det er på Instagram, er det ikke sket.

Josephine er en karakter, jeg bare har lyst til at kramme hårdt og længe. Hun er af og til pisseirriterende, men hun kæmper så hårdt for at holde sig ovenvande. Selvom Josephine er ekstrem i sin adfærd, fremstår hun troværdig og realistisk. Ligesom resten af karakterende. Romanen er velskrevet med et flydende sprog, der er tilpasset både genre og målgruppe. Der er mange sproglige finurligheder og sammenhænge med hele fortællingen. Sproget understreger temaet omkring vand. Alt sammen noget jeg er vild med.

Ditte formår at skrive uden løftede pegefingre. Der er ingen formanende voksentanker - jeg fornemmer en stor kærlighed fra forfatteren til Josephine. Ligesom jeg gennem hele fortællingen fornemmer den passion, forfatteren har skrevet den med. Der er ingen tvivl om, at hun har sat sig ind i det ting, der har krævet research - men heller ingen tvivl om, at hun har noget på hjerte. Og det kommer ud. Det kommer ud på fornem vis i en fortælling, der er relevant og især i denne tid, hvor unge skal præstere mere på mindre tid, og i øvrigt også hele tiden skal fremstår glade, motiverede og sociale.

Bogen tager mener op, der berør både min fortid og nutid. Det er så vigtige ting at få talt om, få brudt tabuet omkring og få delt. Jeg vil følge op på denne anmeldelse med et mere generelt indlæg om emnet, da jeg føler så meget omkring det.

Jeg håber, Ditte vil blive ved at skrive - for hun har noget på hjerte, som vi alle har godt af at læse. Hun skriver passioneret og med så meget omtanke for karakterer og målgruppe.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg var til et arrangement hos Carlsen, hvor Ditte fortalte om bogen og de emner, den tager op. Hun havde lavet personlige bogmærker til os alle sammen. Det viser også lidt om, hvilken fantastisk person hun er.