fredag den 23. august 2019

Monstervenner

Af: Sandra Schwartz
Illustreret af Kim Dalsgaard
Forlag: Straarup&Co
Sideantal: 43-46
Originalsprog: Dansk

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Monstervenner 1-3 er relativt korte fortællinger med lixtal 11-12. Bøgerne følger hver deres hovedperson, og kan læses separat - men jeg anbefaler at du læser dem fra begyndelsen, så du får alle detaljer med.

Vi møder børnene Ulf, Vik og Vera, der går i samme klasse. Mens Vik er en normal dreng, har både Ulf og Vera en hemmelighed. De er nemlig monstre - og det må ingen vide. For det er regel nummer et.
"Mor hiver mig i øret. "Hvad er regel nr. 1 som monster?" "At ingen måde vide, jeg er et monster," piber jeg. "Godt," siger hun og falder lidt til ro. Så hiver hun dynen af  mig". (citat side 9-10 i Ulf og den fæle lugt af lig)
Det er ikke nemt at skjule sin monsteridentitet. Ulf kommer tit til at ødelægge sit tøj, når hans indre varulv bryder frem. Og pludselig dukker Vera op og lugter af lig. Det viser sig, det er fordi hun er død. Eller udød, om man vil. Vampyr. I de følgende bøger er der både sjove forsøg med strøm, en død naturfagslærer og en juice fyldt med hvidløg, der ikke er god for vampyrer.
"I det samme sker det, der ikke må ske. SWUSH siger det, da et lyn slår ned i taget, Kun et sekund er rummet badet i lys. Men det er nok. Jeg glor på Mary, som glor på Ulf. Varulven Ulf vel at mærke. Så lyder der et skrig, og Mary falder om." (citat side 31 i Vik og det gale forsøg)
Det er bøger, der fortæller korte, sjove historier, der måske nok handler om noget, der ikke rigtigt kan ske i virkeligheden - men samtidig også handler om venskaber på tværs, at holde sammen, være der for hinanden og alt det der kan ske, når man er på mellemtrinnet i skolen og måske godt kan finde på, at lave lidt sjov.

Bøgerne er lette at læse, og kan formentlig fange børn, der er lidt længere end begynderstadiet. De vil også fungerer rigtig fint som højtlæsning. Illustrationerne er flotte og passer godt til fortællingerne. Sådan lidt tegnefilmsagtig stil, der passer godt til indholdet og målgruppen.

Det var lidt svært at finde ud af, hvilken rækkefølge bøgerne skulle læses i, idet det ikke er angivet på forsiden hvilket nummer de har. Desuden havde jeg lidt visuelle problemer med den helt blanke side, der er, når et kapitel er slut. Jeg forstår at hvert kapitel begynder med en illustration, og derfor må der være en hvid side, men visuelt giver det nogle udfordringer. Her kunne der med fordel være endnu en illustration, eller man kunne lave lidt om på opsætningen. I hvert fald hvis du spørger mig.

Alt i alt er det nogle fine børnebøger, der indeholder sjov og let uhygge og som jeg klart vil forsøge at få min bror til at læse!

Samlet vurdering af bøgerne er 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Jeg kom til at tænke på Freddy og Monstrene af Dennis Jürgensen da jeg fik bøgerne tilsendt. Og det er ikke dårligt!

mandag den 19. august 2019

Under Polarisen


Af: Line Renslebråten
Forlag: Straarup&Co
Originalsprog: Norsk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Under polarisen myldrer det med liv. Der er både sngle, krill, fisk, isbjørne og hvaler. Det er næsten som sin helt egen verden i verden.
"Plankton betyder "dem, som driver om" på græsk. De driver rundt med strømmen i havet. Planteplankton er som små støvfnug. Under mikroskopet ligner de små planter i sjove faconer. Planteplankton lever tæt på havoverfladen. De har brug for lyset fra solen." (citat fra bogen)
Vi bevæger os gennem det tykke lag af is, ned gennem alger, plankton, fisk og alle de andre dyr, der lever i havet.

Under Polarisen er en smukt illustreret faktabog om Arktis og det, der befinder sig i og under isen. Det føles næsten som en eventyrfortælling at bevæge sig med forfatteren og fortællingen gennem de smukke billeder og letfortalte beskrivelser.

Udover blot at være en fortælling om natur- og dyreliv er det også en fortælling om miljø og klima. Der er nemlig fokus på, hvor vigtigt naturen er for al liv på jorden, og bogen opfordrer til at passe på miljøet. Men ikke på en skræmmende måde, som børn vil finde ubehagelig. Nej, det er nærmere et oplæg til at få talt med sine børn om klima, miljø og hvad vi mennesker kan gøre for at passe på det hele.

Illustrationerne er helt fantastiske og kan i sig selv give anledning til snak om de forskellige dyr og planter der lever under isen. Helt klart en bog der vil være en fornøjelse af læse for både børn og voksne.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Jeg har selvfølgelig ikke været på Arktis. Men jeg har besøgt Grønland som barn og rørt ved indlandsisen og set, hvor smukt der er i de kolde, rå omgivelser. Jeg vil virkelig gerne besøge Grønland igen som voksen.

fredag den 16. august 2019

Sindstequila

Af: Sofie Riis Endahl
Forlag: Byens
Sideantal: 267
Originalsprog: Dansk

Anne er flyttet hjem til sin far, efter mange år i Jylland. Ikke nok med hun skal lære sin bror at kende, som har boet hos faderen siden skilsmissen, skal hun også starte på et nyt gymnasium. Og det er ikke ret nemt når man skiller sig ud. Det hjælper bestemt heller ikke at der bliver taget, og delt, et billede, hvor det ligner, hun er nøgen.
"Jeg puster på hænderne for at få varme i dem og stopper dem ned i lommen på min røde frakke. Det her er min chance. Hvis jeg kan få skabt et bånd til hende, bare et lille bitte et, behøver jeg måske ikke være klassens outsider længere. Måske kan hun får mig med ind i sin gruppe." (citat side 31/32)
Rei skille sig også ud. Men hun er trods alt en del af pigegruppen efter mange år uden at høre til. Så det er virkelig svært, ikke at tage sig af Anne, der er startet i klassen. Men det er også virkelig svært at være en del af en pigegruppe der hele tiden taler om sex. Rei har ikke lyst til sex, men det kan hun ikke sige. Hun har lyst til at lære Anne at kende Men det kan hun heller ikke sige. Ikke hvis hun vil være en del af gruppen. Og det vil hun virkelig, virkelig gerne.

Sindstequila er forfatterens debutroman. Og det bare i en alder af 17 år - mens hun selv gik i gymnasiet. Meget imponerende. Der er heller ingen tvivl om, hun har fingeren på pulsen, når det kommer til at skrive om unge, der er amme sted i lovet som hende selv.

Romanen er virkelig velskrevet og er meget let at læse. Sproget er flydende og og passer til fortællerne i bogen. Jeg er også virkelig glad for de emner, der tages op. At være ensom kan være et kæmpe tabu. Især i gymnasiet, som så mange taler om som "de bedste år af dit liv." Det kan være svært nok at leve op til de faglige krav - men også virkelig svært at leve op til det sociale. Hvis man ikke passer ind, er tre år rigtig lang tid. Det formår forfatteren at skildre rigtig godt. Alt det, man er villig til at gøre, for at passe ind. For at være en del af gruppen. Også selvom det betyder, man må gå på kompromis med sig selv.

Et andet tema, som egentligt hænger fint sammen med ovennævnte, er de sociale medier og den måde, de kan bruges negativt på. Anne får taget et billede, som hun bestemt ikke ønsker, andre skal se. Men hun spiller cool, fordi hun gerne vil være en del af gruppen. Billedet bliver delt mange gange, og selvom hun beder om at få det fjernet, sker det ikke. Dette er også et vigtigt emne, som i den grad er vigtigt for tiden. Forfatteren får på fin vis flettet ind i fortællingen, hvordan grænser kan opløses og forsvinde, når man gerne vil passe ind - men hvordan de alligevel altid er derinde, hvor man er helt sig selv.

Jeg har brugt meget tid på at tænke over venindegruppen i fortællingen. De populære piger, der går til de rigtige fester og scorer de rigtige fyre - som kan gøre dig usynlig, hvis de ønsker det. De taler enormt meget om sex. Faktisk handler det næsten ikke om andet, når de er til fest. Hvem sjal score hvem? Hvem skal snave hvem? Skal de have sex til en fest eller ej. Og måske er jeg bare blevet ældre. Måske er det fordi, jeg aldrig gik i gymnasiet? Men jeg følte det blev for meget. At det hele gik op i og Rei var jomfru eller ej. At hun blev nødt til at gå så meget på kompromis med sine følelser, fordi hendes (såkaldte) veninder syntes, hun skulle have sex. Er det virkelig sådan derude blandt de unge? Handler det udelukkende om sex? For det er ikke den oplevelse jeg har. I hvert fald ikke på en måde, hvor veninder presser hinanden til at miste deres mødom - hvor det er alt, der betyder noget. Hvad er det for en slags mennesker, der går op i det? Det er derfor det fremstår lidt skævt for mig. Jeg følte, det ligesom var for meget. Men jeg bliver i tvivl om, om det er mig, der ikke ved, hvad der foregår i den virkelig verden?

Det er en velskrevet, velfunderet ungdomsroman, som jeg håber mange vil læse og finde noget af dem selv i, så de ved, de ikke er alene.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg gik ikke selv i gymnasiet. Jeg tog HF på VUC. Jeg har derfor ikke gået i en klasse med andre unge på min alder, men haft fag med mange forskellige mennesker i alle mulige aldre. Jeg har heller aldrig kørt studenterkørsel!

tirsdag den 13. august 2019

Skovrå


Af: Astrid B. Z. Madsen
Forlag: People's Press
Sideantal: 238
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Cas flytter til Granhjem med sine forældre. De skal forske i skoven, der omgiver byen, og hvorfor den vokser så hurtigt og synes at gøre noget ved byen også. Cas har besluttet sig for, han er færdig med piger, efter den der episode med Cecilie. Men så møder han Sara den allerførste dag i gymnasiet.
"Det giver et stød mellem os. Jeg ved ikke helt, om det er sådan et elektrisk stød, man nogle gange får, når man rører ved hinanden. Eller om det er noget hel andet. Pigen kigger lige så overrasket på mig. Hun står et øjeblik og stirrer på mig med knyttede hænder. Så sænker hun skuldrene og retter sig op. Rynken mellem øjnene glattes ud, og så kigger hun på mig, som om det først er nu, hun rigtig ser mig." (citat side 25)
Sara dukker op og forsvinder ud af det blå. Hun er mystisk og hænger ud med Morbus, der er filosofisk og mener, mennesket snart vil uddø. Cas' forelskelse i Sara tager til, men hun bliver ved at skubbe ham væk. Samtidig vokser skovens træer ind i bygninger og breder sig. Og på hospitalet ligger mennesker, der er blevet syge efter at have været i skoven. Hvad er der med skoven? Hvad er det, den vil fortælle?

Skovrå er en fatasyroman, og så alligevel ikke. Den foregår i det univers, jeg kender som værende mit. Samtidig sker der en masse nærmest magiske ting. Jeg er vild med den måde, hvorpå skoven beskrives. Den måde den overtager byen på. Breder sig og får alting til at vokse hurtigere. Det er en utrolig skræmmende tanke for én, der altid har været ret bange for at blive væk i en skov.

Jeg har nogle problemer med sproget. De mange korte sætninger afbrød mit flow en anelse, men det blev mere naturligt, jo mere der skete i fortællingen. Til gengæld er jeg flere gange stød på ord, jeg synes er malplaceret. Foreksempel bruges ordet "levret" - som jeg måtte google. Jeg havde foretrukket "størknet" som det også betyder. Ligesom der gentagende gange bruges "tekste" om at sms'e. "Jeg tekster dig" - det lyder næsten som om, det er oversat forkert fra engelsk, hvor man normalt ville sige "I will text you." Jeg har aldrig hørt det brugt i en dansk sammenhæng.

Det er svært at kommenteret på den måde, samfundet er bygget op på, i fortællingen, idet den netop er en fantasyfortælling, og der kan alt ske. Men det virker næsten som om, forfatteren har forsøgt at skabe et amerikansk miljø. Gymnasiet virker mere high school agtig end som et dansk gymnasie.
Derudover har jeg nogle problemer med de scener, der foregår på hospitalet, fordi de simpelthen ikke er realistiske (lyder det fra sygeplejersken). Hvis jeg skulle købe de scener, skulle der være yderligere forklaring på, hvorfor de er, som de er.

Jeg savner en uddybelse af den myte, fortællingen er bygget op om. Jeg forstår, der ikke kan fortælles for meget, uden at røbe alting for hurtigt - men jeg savner flere karakterer der ved noget, en brøkdel af myten, eller har oplevet noget. Det er som om, mange bare er helt uvidende. Men det der sker, som jeg ikke vil spoile, må være sket før - men ingen taler om det. Enten skal det frem, hvorfor de ikke taler om det, eller også skal de tale om det.

Det var måske lidt mange ord, der ikke lød positive. Jeg kan som helhed godt lide fortællingen. Den er dragende og interessant og ikke som noget, jeg tidligere har læst. Det er et spændende emne, og det er en dragende historie. På trods af de udfordringer, jeg havde undervejs, læste jeg bogen ad to omgange, inden for det samme døgn. Så den er bestemt spændende.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg har altid været enormt bange for skove. Jeg kan sagtens gå i skoven og nyde det, men jeg tør simpelthen ikke gå ind mellem træerne, hvis jeg ikke har en med mig, der kender skoven virkelig godt.



fredag den 9. august 2019

Kærester - en bog om Mille


Af: Pernille Sloth Lindhardt
Illustrator: Mette Bødker
Forlag: Alvilda
Sideantal: 85
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag. Alle meninger er mine egne.
Bogen er nr. 2 i serien om Mille. Jeg har ikke selv læst nr. 1 og den kan læses selvstændigt, men jeg vil altid anbefale, man starter fra begyndelsen.

Mille og Markus er blevet kærester. Hvilket er fantastisk. Men Mille er ikke helt sikker på, hvordan man egentligt er det der kærester. Skal de tale sammen i klassen eller ej? Og hvad med Sofie? Hun var jo kærester med Markus. Men han slog op for at være sammen med Mille.
"Mille står ubevægelig med mobilen i hånden. Hendes mave begynder at trække sig sammen til en knude. Hvor er de bare tarvlige. Det er så tydeligt, at de fryser hende yd. Og så på Tik Tok, hvor alle kan se det. Hun stirrer tomt ud i luften. Hun kan mærke, at vreden inden i hende vokser side om side med gråden. Hvor er de bare leder, tænker hun." (citat side 38)
Det er ikke helt let at være Mille. For udover at prøve at finde ud af, hvordan man er kærester, og der også fnidder i pigegruppen i 5. klasse. Det kommer så langt, at nogen opretter en falsk profil på Instagram hvor Mille bliver hængt ud som løgner. Og så er der også pludselig Stor fra 6. klasse, der smiler så sødt til hende.

Kærester en en sød og fin fortælling om, hvordan det er at gå i 5. klasse og prøve at finde ud af alt der, der følger med at blive ældre. Temaet med sociale medier, og det der kan gå skævt med dem, er en af de ting, jeg synes er rigtigt godt at inddrage. Det fandtes ikke, da jeg var barn, og er derfor ikke med i mange af de ældre børne/tween-bøger. Men det er vigtigt at få sat fokus på.

Sproget og karaktererne fremstår troværdigt i forhold til målgruppen. Jeg husker selv 5. klasse som noget af det mest forvirrende. At være 11-12 år er ikke nemt. Der er så mange følelser og tanker og ting, man skal til at lære og forholde sig til. Derfor er det vigtigt, der er bøger som denne, man kan spejle sig i og se, man ikke er den eneste, der ikke ved, hvordan man kysser. Eller hvem man skal tale med det om.

Jeg kunne godt ønske mig, delen med de sociale medier og den falske profil havde været mere uddybet. Der er så meget på spil i dag, når det kommer til sociale medier. Men jeg forstår godt, hvorfor den ikke er længere, da det er en bog, til en aldersgruppe, hvor det ikke skal være alt for langtrukkent. Ligesom bogens længde er god til børn, der ikke har mod på en lang bog, men er træt af at læse om lidt for simple emner.

De små illustrationer undevejs bryder lange tekststykker på en måde, så det ikke føles som tung læsning, hvilket er rart, hvis man endnu ikke har mod på længere bøger eller ikke er så læsestærk.

Alt i alt en rigtig fin fortælling om Mille og de ting, der følger med at være 11 år. Jeg vil glæde mig til at læse videre om Mille og de ting, hun møder på sin vej.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Da jeg havde læst denne bog, fik jeg helt lyst til at skrive tweenbøger. For der er bare så mange vigtige ting, jeg synes børn og unge skal kunne læse om, og spejle sig i.

tirsdag den 6. august 2019

Katinka og Bøvserne


Af: C.G Valentin
Illustreret af: Thea Bæhrenz
Forlag: Forlaget Petunia
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Katinka har drukket rigtig meget sodavand hjemme hos sine bedsteforældre. I bilen slår hun en bøvs. Hendes mor siger, hun skal sige undskyld, fordi det ikke er pænt at slå en bøvs. Det sætter virkelig gang i tankerne og fantasien hos Katinka.
"Måske er en bøvs en lille person? En lille person som bor i hendes mave. Hvordan mon sådan en lille fyr ser ud? Katinka forestiller sig, at den er rund og ligner en lille sky. den kan også forme sig til det, den gerne vil, ligesom skyer kan. Men Katinka tror ikke, den er hvid som skyerne. Den må helt bestemt være brun eller grøn. Det passer bedst til en bøvs" (citat fra bogen)
Katinka får fantaseret sig til en hel fortælling om Bøvserne. Deres liv i maven, familier og hvordan de mon har det. Så da hun igen skal bøvse, er hun helt bekymret for, hvordan det skal gå, hvis hun slipper en Bøvs fri, så den forsvinder fra sin familie.

Katinka og Bøvserne er en fin lille fortælling, der formår at billedeliggøre den måde, børn kan tænke meget konkret på. Ord bliver taget bogstavligt og kan sætte gang i en hel masse. En fin billedebog, der kan bruges til at tale med børn om den måde, vi taler på. Om ord, der kan betyde flere ting og om hvordan sprog kan være ganske forvirrende.

Eller det kan være en bog, om en familie af bøvser, der bor i Katinkas mave. Det behøver ikke altid være dialogisk læsning - men jeg kan godt lide, når bøgerne lægger op til dette. Så kan man selv vælge, om dagen eller tiden lige passer til det ene eller det andet.

Illustrationerne er farverige og med klare farver, der gør det spændende at kigge på dem. De kan fint inddrages i læsningen og bruges som udgangspunkt for samtale.

Alt i alt en fin billedbog, jeg er sikker på, mange børn vil kunne lide.

Bogen får 4/5 stjerner: ****


Bonusinfo: Jeg har aldrig kunne slå falske bøvser/bøvse på kommando. Kan du?

søndag den 4. august 2019

KNUST


Af: Anne Mette Kirk
Forlag: People's Press
Sideantal: 320
Originalsprog: Dansk

Jonathan er død i en frygtelig bilulykke. Men Mathilde, hans søster, kan ikke tro på, han ville stjæle en bil og kører under påvirkning af alkohol. Slet ikke med tre andre i bilen. Alligevel er det, hvad de tre overlevende fortæller. At Jonathan sagde, han var ædru og kunne give dem et lift. Og så var det, de ramte træet. Mathilde er dog sikker på, de lyver.
"Alt for fuld og alt for hurtigt i en bil, det var historien om Jonathan, journalisterne og politiet var tilfredse med. Som passede i deres skabelon, men det værste var, at deres forældre også accepterede den version. For den passede ikke på Jonathan. Mathilde fulgte knasterne i loftet med øjnene. Prøvede at forbinde dem. Hvorfor var Jonathans liv endt sådan? Hvad var der sket i hans liv, som han åbenbart ikke kunne dele med hende eller deres forældre? De spørgsmål optog ikke længere deres mor og far tre måneder efter ulykken" (citat side 20/21)"
Mathilde er så sikker i sin sag, at hun forsøger at tal med de tre overlevende. Den nyuddannede politibetjent Marc synes også, der er noget, der ikke stemmer. Jonathans promille var over 2, da han døde - så hvordan kunne ingen af de overlevende se, han var fuld? Han forsøger at grave i sagen, som allerede er lukket. Og mens de to graver sig dybere ind i, had der skete den nat, forsøger de overlevende desperat at glemme det.

Knust er en vild debutroman. Et filmselskab har allerede købt rettighederne til at lave den om til et manuskript. Og det er tydeligt, forfatteren har noget på hjerte. Der er rigtig mange temaer i fortællingen. Sorg, (u)venskab, forhold og magt. Mange små fortællinger flettet ind i et stort drama om Jonathans død.

Karaktererne fremstår troværdige. De føles ikke forcerede eller skrevet af en, der prøver at være ung med de unge. Der er en sikkerhed over karaktererne, selvom deres liv er turbulent og kaotisk. Der en enorm fremdrift i fortællingen. Der sker rigtig meget, men ikke så meget, at man ikke kan følge med. Selvom der trækkes flere tråde hele tiden samles de til sidst i et plottwist jeg virkelig ikke havde set komme!

Måden den er skrevet på, skulle jeg lige vende mig til. Sætningerne ville jeg ikke selv have skrevet eller bygget op, som de er. Der bruges kommaer mange steder, hvor jeg personligt ville have sat et punktum. Det tog mig lidt tid at finde et flow, men det kom - og faktisk blev det en del af fortællingen, at sætningerne var, som de var. Det var dog noget, jeg lagde en del mærke til i begyndelsen.

Bogen skulle lige fordøjes, efter jeg havde læst den. Følelserne er på højtryk under læsningen, og der er så mange ting at forholde sig til. Og med et det plottwist, der kommer, skal man lige nå at ændre den måde, man tænker om hele fortællingen på. På den gode måde altså.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg har aldrig været med i en bilulykke. Jeg er væltet på cykel flere gange end jeg kan tælle - men aldrig været i en bil, der kørte galt.