Forlag: Facet
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
I Katava er alle indbyggere lyse - pånær én. Byriel er kongelig falkoner - og kommer fra kannibalernes ø. Kongen selv bragte ham med tilbage som spæd og opdrog ham på slottet. Befolkningen tager afstand fra Byriel - for han er jo kanibal. Johanne er også lys - men hendes forældre har altid forsvaret Byriel. Johanne arbejder for skolemesteren, der også er god til urter og hvordan de kan bruges. Noget der kommer Johanne til hjælp, mod den hudsygdom, der gør hende næsten skaldet.
"Da jeg trådte ud i den dunkle sensommernat, blafrede lyset i lygten svagt. Den lune brise bar en fjern lyd af trommer med ind over lang, og hårene rejste sig på mine arme. Musikken, hvis mn kunne kalde de uhyggeligt dunkende toner sådan, kom fra kannibalernes ø. Ved fuldmåne, når vinden stod i nordvest, kunne vi nogle gange høre dem, og som altid gav tanken mig om kannibalernes fuldmåneritual blodige billeder på nethinden." (citat side 33)
En dag finder Johanne et brev, der nævner noget om hendes hår og Byriel og skyld. Men hun aner ikke, hvad det er. Samtidig bliver Byriel beskyldt for noget noget horribelt og dømt til døden. Johanne ved, det ikke er sandt, og sammen flygter de til Kannibalernes Ø, hvor både Johanne og Byriel opdager, at alting slet ikke er, som de er blevet fortalt. Der er mange hemmeligheder - og de stikkere dybere, end hun kunne forestille sig.
Henretterlunden er en fantasyfortælling med rigtig mange temaer. Der er både racisme, seksualitet og fordomme på spil. Især fordomme spiller ind, når befolkningen i Katava taler om mæskerne - kannibalerne. For hvad er sandheden - og hvem bestemmer over sandheden, hvis der er flere tolkninger?
Der sker rigtig, rigtig mange ting i denne fortælling. Den er en del af en serie, så jeg kan kun forestille mig, hvor meget mere, der skal ske, før alle svar er fundet. For selvom der er dukket svar op, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Fortællingen er virkelig spændende og det er en god historie.
Undervejs i læsningen følte jeg, der skete lige lovlig meget. Det er ikke fordi, jeg kan udpege det, der var for meget - men hvis man ser på berettermodellen, er der rigtig mange klimaks-spikes, også med ret kort tid imellem. Og selvom en bog skal være spændende og holde læseren i gang og fanget, så var det lidt for meget for mig. Mod slutningen sker der stadig en del, men på et lidt roligere plan, og så eksploderer fortællingen igen. Hvilket jeg godt kan lide i en slutning, men det var næsten for meget, når der havde været så mange "små eksplosioner" hele vejen igennem. Nogle vil helt sikkert elske den sags opbygning, da man hele tiden skal forholde sig til nye ting og være på. Jeg er ikke så vild med det.
Sproget i bogen er godt og karaktererne er troværdige og med god udvikling undervejs. Ligeledes er scenarierne vældig fint beskrevet og jeg kan hele tiden se landskabet for mig. Det bliver aldrig for beskrivende, men bruges godt i fortællingen. Selvom der skete lige rigeligt for mig, så glæder jeg mig til at læse den næste bog i serien.
Bogen får 3/5 stjerner: ***
Bonusinfo: Jeg har altid godt kunne lide fantasy, men denne slags uden alt for meget magisk indhold, har jeg altid bedst kunne lide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar