Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen

Af: Sofie Riis Endahl
Forlag: Byens

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlag og forfatter. Alle meninger er mine egne.

To uger hver sommer mødes en gruppe unge mennesker i Marseille. Resten af året bor de langt fra hinanden, men skriver sammen i en online gruppe. De deler bekymringer, sorger, glæder, tanker og følelser. De skriver også sammen individuelt - og her deler de endnu flere af deres inderste tanker. Også om de andre fra gruppen, der ikke kan læse, hvad der skrives om dem.

"Rachel: Ved du, hvad der er med Frejs?

Piil: hvad mener du?

Rachel: Er hun sur på mig? Hun svarer ikke på mine beskeder...

Piil: æh, jeg vil helst blandes udenom jeres konflikt

Rachel: Vores konflikt? Det ville være rart, hvis hun rent faktisk gad inkludere mig, hvis det absolut skal være "vores konflikt"

Piil: giv hende tid, Rachel <3" (citat side 21. Korrekt opsætning er muligt at gengive).

Noget er sket denne sommer, der har splittet gruppen. Nu er de med hinanden og mod hinanden på tværs. Hvordan skal det gå, når alting er ændret? Hvem kan man tale med, når de eneste man har, ikke svarer p ens beskeder? Hvad sker der, når det man tror, man kan ikke lykkes? Hvad hvis ens familie bare er til låns? Hvis det man gerne vil, ikke er det, andre gerne vil for en? Hvad nu hvis ens families værdier ligger langt fra dem, man selv har, men man ikke vil miste dem? De unge skriver og skriver og forsøger at løse de mange problemer, der opstår efter deres ferie er slut. Men kan det overhovedet lade sig gøre at være de samme, når alting ændrer sig?

Forfatterens nyeste roman er en såkaldt chatroman. Der er udelukkende chatbeskeder og billeder (der skal forestille at være taget fra Instagram) gennem hele fortællingen. Fungerer det? Ja! Ja, det fungerer, selvom der ikke er (objektive) beskrivelser af hvad der foregår. Selvom det ikke er lange beskrivelser af settingen eller karaktererne. Der er kun karakterenes egne ord og tanker. Men det virker. Det står faktisk rigtig stærkt.

Min "frygt" for en bog, baseret udelukkende på (skriftlige) samtaler, var at karaktererne ville være flade. At fortællingen ikke kunne bæres frem, når der ikke var scener, settings - når der ikke var noget uden om samtalerne. Men det sker ikke. Samtalerne kan godt bære fortællingen frem. Det, at der er (bevidste) stavefejl, at hver karakter har en særlig måde at skrive på og at der er fulde-beskeder gør det ganske troværdigt og virkeligt for mig. Virkelig godt gået af forfatteren.

Undervejs i læsningen blev jeg simpelthen så irriteret på karakternen. På deres valg og handlinger. Men ikke fordi fortællingen er dårlig - fordi fortællingen er så ægte, at konflikterne kan mærkes. At karakterne kan mærkes på en måde, der går ind under huden. Jeg havde lyst til at råbe ad dem. Ryste dem. Bede dem tage sig noget så gevaldigt sammen. Det sker jo ikke, hvis det er en flad fortælling.

Alt i alt en rigtig fin fortælling, med flere vigtige budskaber og en god dybde. Der er også et par små påskeæg undervejs, hvis man kender til forfatterens andre bøger.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Karakteren Piil er fra Grønland. Jeg har selv været der, men jeg var 9 år og satte slet ikke nok pris på naturen, kulturen og alle de oplevelser, der var mulighed for. Vil gerne derop igen - men øj, det er dyrt.