Bøgerne er anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Dette er en dobbeltanmeldelse af Kysseklar og Reality star.
"Så var det problem løst! Hvis de ikke kontaktede hende, blev hun ikke nødt til at lyve. Så følte hun næsten, at det, hun netop havde gang i, var helt i orden. Hun løj i hvert fald kun en lille smule. Sidste forhindring var nu bare Ingeborg. Hvis de stødte på Ingeborg, ville hun afsløre deres hemmelighed. Ingeborg ville straks blive mistænksom, hvis hun så dem midt i skoletiden og i gang med at pakke," (citat side 92, Rosalindes My Story 1)
Det lykkes at komme afsted. Elvas mor er optaget af at finde på nye opskrifter, og Rosalindes familie tror hun er hos Elva. Så meget snart vil Rosalinde finde sig en kæreste. Og måske endda blive reality star. Men cruiset er ikke så ligetil, som hun havde regnet med. først og fremmest lider Elva af voldsom søsyge og er ikke til megen hjælp. Dernæst møder de Hugo fra klassen. Den underlige dreng, med et ar
tværs over ansigtet. Og hans irriterende ven Samuel, der hele tiden blander sig i det, der sker.
"Rosalinde kunne se, at Liam Sonny kiggede strengt på ham. Milo sendte ham et hurtigt, overlegent blik og fortsatte efter endnu en kort kunstpause. "... Rosalinde skal nu vælge, hvem af disse nu, ups, jeg mener ti kærlighedshungrende og håbefulde singlefyre, som er hendes drømmefyr og kommende kæreste, og tage ham med på en romantisk date i aften""(citat side 55, Rosalindes My Story 2)
Alt er bare ikke så ligetil, som de virker. Det skulle være The Perfect Love Match på det cruise. Rosalinde ville finde kærligheden og blive lykkelig på den tur. Men alting går ligesom skævt. Og hvordan ved man egentligt, om man er rigtigt forelsket?
Fortællingerne om Rosalinde er fine og hyggelige. Jeg tror, de vil ramme målgruppen ganske godt. Der sker hele tiden noget, og på intet tidspunkt i læsningen keder man sig. Jeg er selv voksen, og dermed lidt ældre end bøgernes målgruppe. Måske derfor er der nogle ting, der sprang mig i øjnene.
I fortællingen rejser de to piger, der ikke er ældre end 14 år, alene afsted. Med forfalskede underskrifter. det er ligesom præissen for fortællingen, og selvom jeg mener, det er lidt søgt, at det kan lade sig gøre, så køber jeg den. Men det, at Rosalindes forældre aldrig stiller spørgsmålstegn ved, at hun uden videre ikke vil kontaktes af dem - og at de i flere dage ikke skriver til hende, efter et skænderi, køber jeg ikke. Jeg forstår, at for at fortællingen skal fungere, må det være sådan - men jeg synes, det er for urealistisk.
Havde fortællingen været, at familien var på ferie sammen, og Rosalinde sneg sig til at være med i showet, havde jeg købt den uden forbehold. At tv-produktionen ikke tjekker mere op er også urealistisk.
Rent skriveteknisk generer det mig, at der er så mange afsnit - teksten bliver hele tiden brudt og dermed også mit læseflow. Jeg ved ikke, om det er tænkt, at det er lettere for børn/unge at læse, hvis teksten er brudt op, men for mig fungerer det slet ikke.
Det fungere heller ikke for mig, at karakterne har så lange talestrømme. For mig er det unaturligt at der tales i 10-15 linjer ad gangen. Også selvom det er hektiske, teenagepiger der taler om kærester og kærlighed. Nogle gange lyder karaktererne lidt for gammelkloge. Det kan sagtens være deres personlighed, men når det er i mere end en karakter virker det desværre forceret.
Alt i alt er det en sjov og hyggelig fortælling, men for mig holder fortællingen ikke i længden. Det kan sagtens være at den yngre målgruppe køber det hele - det skal jeg ikke kunne sige.
Bøgerne får 2/5 stjerner: **.
Bonusinfo: Jeg har altid gerne ville på et cruise. Har sejlet på Nilen i en uge, men det var ikke særlig luksus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar