torsdag den 5. marts 2020

Under huden - Mestenes serien #2


Af: Pernille L. Stenby
Forlag: Ulven og Uglen
Fortællingen er fordelt på 2 bøger på hhv. 364 og 421 sider. Bøgerne sælges sammen.
Originalsprog: Dansk.

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle meninger er min egne.
Bøgerne er anden del af en trilogi. De kan ikke læses separat. Du kan læse anmeldelsen af den første del HER.

Mestenes, eller Desron, som kroppen bliver kaldt Roevel, er ved at falde til. Eller prøver i hvert fald på det. Der er et billede på Mestenes nye ID-kort, men Mes (kort for Mestenes red.) er ikke sikker på, hvad det egentligt betyder. Om det er en pige eller dreng. Det eneste Mes ved, er at der er rigtig mange minder om Ham. Om kælderen. Og at ingenting giver mening. Minderne sidder lige under huden. Under arrene.
"Hende desperate stemmer ekkoer igennem mig. Hvorfor forstår jeg ikke ordene? Jeg bliver nødt til at forstå dem. "Vent!" udbryder jeg. "Bliv hos mig!" Mestenes. Du skal ikke lytte til Ham. En stol knirker bag mig. Jeg vender mig på trægulvet. Foran mig, midt i rummet, tårner en lænestol sig op. På den sidder en sort menneskeskikkelse. Den har ingen ansigtstræk. Ingen detaljer. Den er kun kaotisk, flimrende mørke. Lige meget hvad Han siger, så må du ikke svare. Hører du?"(citat side 73/74 i Del 1)
Der er så mange minder, og Mes prøver at få hoved og hale i dem alle. Hvor er Mor? Hvad ved Norvig? Kan professor Keemen hjælpe? Og hvorfor bliver Axten og Mite uvenner? Mes forstår ikke ret meget, og så alligevel begynder det hele at give lidt mere mening. Også alt det med skelsættere, dræning og skjoldkrebs. De bor også under huden. Og de husker. De husker alting.

Det har taget mig lang tid at få læst del 1 og 2 af Under huden. Ikke fordi det er en dårlig fortælling, bestemt ikke. Men den er lang. Næsten 800 sider til sammen. Og den er kompliceret. Der er så sindssyg mange detaljer og ting at holde styr på. For det meste er de en god ting, for det er et stort univers forfatteren har beskrevet. Der er forskellige evner, distrikter, karakterer, og virkelig mange ting, der sker. Og det hele har behov for at blive flettet sammen på en måde, så det giver mening, så det hele falder på plads. Hvilket endnu ikke er, selvom vi er to bøger inde i en serie på tre. Det tror jeg dog, er meningen. Og rigtig mange ting ER faldet på plads. Mange flere ting begynder at give mening.

For hvor den første bog handlede om at finde ud af, hvor, hvem og hvordan, så er der flere forklaringer i denne. Flere ting, der skaber en helhed og en mening. Sproget er flydende, også selvom hovedpersonen ofte er forvirret og ikke helt ved, hvad ord betyder. Karaktererne er fortsat virkelig velskrevet og troværdige. Både deres desperation, deres vrede, deres forvirring, deres kærlighed, deres ønsker og tanker er til t forstå og til at sætte sig ind i. Det på trods af, der sker så mange ting, at jeg ofte var lidt sat af.

Der er mange detaljer. Rigtig, rigtig mange. Af og til fik jeg en følelse af, at nogle scener godt kunne være gjort kortere. Så længe de ikke havde vildt vigtig betydning for forståelsen, kunne de være beskrevet enklere, eller kortere. De var ikke "spild-scener" eller ligegyldige, og jeg føler ikke, der er ting, der skulle skrives ud. Men noget kunne beskrevet og fortalt på 2 sider i steder for 4. Eller på en i stedet for 2. Det havde, for mig, gjort det lidt mere overskueligt og nok gjort, at jeg havde fået læst bøgerne lidt hurtigere. For rigtig mange af de detaljer der er med, kan ikke skrives ud og kan ikke gøres kortere, uden at fortællingen mister mening. Der er ingen tvivl om, forfatteren er ganske detaljeorienteret og har sat sig ind i alt, der beskrives og skrives om. Fra uniformernes udseende til hvordan ting virker og ser ud. Det er lækkert med noget, der er så velskrevet, men det kan også blive en anelse for meget. Alting behøver ikke være forklaret ned i mindste detalje.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg havde egentligt sagt, og ment!, jeg kunne være klar med en anmeldelse i december. Det tog så lige to måneder mere. Maaaaaan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar