Inkarnation #1

Af: Pernille L. Stenby
Forlag: Ulven og Uglen
Sideantal: 429
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

En krop vågner op i et lighus. Der er en inden i kroppen, altså en person. Eller i hvert fald hovedpersonen. På en seddel om kroppens fod står: "Mestenes." Måske er det navnet på kroppen? Hovedpersonen ved kun, at alting er forkert. Kroppen, stedet - bare det, at være i live.

"Er jeg en mestenes? Er det dét, denne krop er? Jeg giver slip på sedlen og gnider mine fugtige håndflader. Hvorfor jeg er levende, det ved jeg stadig ikke, men det har noget at gøre med skikkelsen og det blå lys, det er jeg helt sikker på. Jeg har brug for en plan. Jeg skal lægge en slagplan. Jeg kan ikke blive her." (Citat side 12)

Det er svært at lægge en plan, når man ikke ved, hvem, hvor eller hvad man er. Når man ikke kan huske andet, end at tågen var tryg og rar. Men hovedpersonen bevæger sig ud på en forvirrende rejse. Først væk fra lighuset - og ud i kaos. En slags monster bryder gulvet op og skaber panik. En mand prøver at hjælpe - men det er ikke nemt. Måske hovedpersonen hedder Mes? I hvert fald møder Mes to elever på det akademi, det hele foregår på. Axten og Mite. Som gerne vil hjælpe. Men hvad er Mes? Og hvorfor er der så mange minder knyttet til kroppen? Hvad fanden er det egentligt, der foregår?

Inkarnation er svær at lave en beskrivelse af, uden at spoile. Og jeg vil ikke en gang spoile en lille smule, for så ødelægges læseoplevelsen fuldstændig. Det er første bog i Mestenes-serien og beskrives som en psykologisk fantasyfortælling med LGBTQ-elementer. Det er også lige, hvad det er. En kringlet, psykologisk fortælling i et univers, der både er som vores verden, og så overhovedet ikke.

I starten havde jeg svært ved at finde hoved og hale i noget som helst. For det første har jeg aldrig været særligt begejstret for jeg-fortæller i nutid. Det tog mig derfor lidt tid at falde ind i en læserytme. Men da jeg først var fanget af bogen, betød det ikke noget overhovedet. Hvilket er en stor ros til forfatteren!

Først var jeg irriteret på bogen. Jeg forstod intet, fik ingen oplysninger om noget, og havde svært ved at følge med. Jeg nåede at tænke: "Åh gud, 400 sider mere af det her?" Men så gik det op for mig, at jeg jo var samme sted som hovedpersonen. Med samme (mangel på) viden, sammen forvirring, ja nærmest samme frygt. Og efter 100 sider var jeg vant til det også.

Jeg tror, at den første voldsomme forvirring kan skræmme nogle læsere fra at fortsætte. Jeg har allerede set et par stykker spørge til, om tingene giver mere mening senere hen. For det var svært lige i starten - skulle jeg tro på fortællingen? Var jeg fanget nok? Heldigvis gav jeg det en chance, og det er jeg virkelig glad for. For tingene faldt mere og mere på plads - og så alligevel ikke. For det er jo kun starten af en serie, så mon ikke det giver mere mening med tiden? Det er lidt af et sats, at starte ud med sådan en forvirring, men for mig fungerede det. Jeg skulle dog lige overbevise mig selv om det - og jeg håber, andre også vil tro på, der er en mening med det hele!

Karaktererne er ganske troværdige, og det element der er af LGBTQ er så fint skrevet ind. Det er ikke forceret eller virker malplaceret - faktisk er det vigtigt for hele fortællingen. Det var jeg virkelig vild med!

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Bogen har rejst lidt rundt i landet. Slagelse, København, Stillingen. En rigtig feriebog, der har været med mig rundt.