mandag den 23. marts 2020

En dygtig havfrue


Af: Sanne Munk Jensen
Forlag: Gyldendal

Bogen er en gave fra forfatteren. Alle meninger er mine egne.

Stephanie er en dygtig svømmer. Eller faktisk er det ikke bare en svømmer - hun er en dygtig havfrue. Et naturtalent. Det siger Tarek, hendes unge, flotte træner, selv. Hun kan holde været i virkelig lang tid, især når Tarek tager tid. For ham vi hun være den bedste. Den allerbedste.
"Tarek holder vejret i over tre minutter, og da det er mig, presser jeg mig selv så meget for også at nå op over to, at loftet svimler for mig, og mine arme prikker, som om de sover, da jeg giver op. Jeg forsøger at løfte den ene for at lave thumbs up, men underarmen vil ligesom ikke forlade vandoverfladen." (citat side 16)
Det er rart at kunne fokusere på at blive en god havfrue, for hjemme hos Stephanie er der ikke helt så roligt, som under vandet. Hun er flyttet hjem til sin far, efter at have boet længe hos sin mor. Måske lidt fordi han havde snakket om at give hende en havfruehale. Måske lidt fordi hendes mor ikke er helt fed at bo med. Men det er som om, det ikke helt er, som Stephanie forventede. Og pludselig begynder Tarek at lægge mærke til Selina på holde. Stephanie kan slet ikke være i det. Tarek skal være hendes. Uanset hvad.

En dygtig havfrue er er en fortælling om at mangle fodfæste. Om ikke rigtigt at kunne begå sig socialt. Om at være fanget mellem to forældre, der slet ikke kan samarbejde, efter de er blevet skilt. Det er en fortælling om at skulle være noget, andre synes er vigtigt. Stille, tynd, dygtig, en der indordner sig, og om hvordan det hele vælter, når man ikke passer ind, og ikke ved, hvem man skal række ud til, når det hele falder fra hinanden.

Stephanie er ikke svær at holde af, for hun mangler i den grad nogle, der tager sig af hende. Men hun er også irriterende og træffer nogle rigtig dårlige valg undervejs - som jeg dog som læser godt kan se, hvorfor hun træffer, selvom jeg har lyst til at hive hende væk fra den verden, hun er i. Men hvem kan ikke huske, hvordan det var, som ung, at ville noget, så meget, at man overvejede at gøre noget rigtig drastisk for at opnå det? Eller som voksen for den sags skyld. Voksne er, som regel, bare bedre til at vurdere konsekvensen af deres handlinger.

Bogen er let at læse, jeg læste den næsten i en sitting, og på den måde ikke svær; men den indeholder mange store følelser og tanker, som jeg er sikker på, mange unge kan spejle sig i. Det er godt at se, at disse følelser og tanker også kan komme i let(tere)læste formater til de lidt yngre, eller til dem, der ikke er helt så læsestærke (som det så fint hedder).

Sanne Munk Jensen er formidabel med ord, og jeg kan kun anbefale alle at læse denne lille sag. Også de voksne!

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg sad og læste i denne bog på arbejdet, da jeg sad fast vagt ved en patient. Jeg lod den ligge, da jeg kort var væk fra stolen, og pludselig var den væk! Det viste sig, en patient havde "lånt" bogen, fordi hun mente, jeg ikke passede godt nok på den. Det er også en meget flot bog, der skal passes godt på!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar