søndag den 22. marts 2020

Anstalten


Af: Stephen King
Forlag: Hr. Ferdinand/Politiken
Sidetal: 619
Originalsprog: Engelsk. Læst på Dansk.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Luke er ikke bare et klogt barn. Han er et geni. Ikke nok med det - så har han opdaget, han kan få pizzabakker til at falde på gulvet blot ved at tænke på det. Hvad han ikke ved er, at der er andre, der kender til hans evner. Og de er meget interesserede i at få fat i ham.
"Halvvejs hende af den buede, stille vej slukkede han lyst, holdt ind ved kantstenen og standsede motoren. "Du er sikker på, at ham her ikke er TP, ikke? For jeg har altså ikke taget min sølvpapirshat med." "Haha," sagde Robin med helt tonlæs stemme. Hun sad omme på bagsædet. "Han er bare en helt almindelige TK," sagde Michelle. "Der er ikke noget at være bange for. Lad os komme i gang." (citat side 70)
Luke vågner pludselig op på et værelse, der er magen til hans eget, men alligevel ikke er derhjemme. Han finder ud af, han er på "Anstalten." Et sted der udnytter børn med paranormale evner. Han ved ikke til hvad, eller hvorfor. Men de andre børn og unge fortæller om horrible undersøgelser og om at se prikker.  Lukes begavelse er ikke noget, der er behov for på anstalten. Men den kommer ham alligevel til gode, da han forsøger at finde ud af, hvordan han kan redde sig selv og sine nye venner fra at blive brugt som brikker i et kompliceret spil, udført af mennesker, der er ligeglad med børnene, så længe de besidder bestemte evner.

Det er ikke nemt at lave et resumé af anstalten, der indfanger alt det, den indeholder. Ikke kun fordi det er en lang bog. Men fordi den rummer så utroligt meget. Det er historien om en dreng, der kan flytte ting med tankens kraft, og bliver en del af et eksperiment mod sin vilje. Men det er også historien om mod, venskab, sorg, verdens undergang, konspirationsteorier og om målet altid helliger midlet. Det er en fortælling om at tro på sig selv, tro på en større helhed, og om at gøre det rigtige.

Der er ingen tvivl om, det er Stephen King, der har skrevet denne roman. Det står selvfølgelig på forsiden - men den rummer så meget af ham. Hvis du har læst andet af ham, er du ikke i tvivl. Jeg er vild med ham og hans forfatterskab. Også selvom jeg endnu har mange af hans romaner til gode (har dog seng en del filmatiseringer), og det er jeg næsten glad for - for de er altid velskrevne, fyldt med underlig twists og samtidig formår han altid at samle trådende, så jeg aldrig bliver forvirret, når romanen er færdig.

Som altid skriver King nogle formidable karakterer som kommer ind under huden på én, uanset om de træffer valg undervejs, som man ikke synes om. De et velskrevet, velformuleret, godt oversat og flydende læsning.

Anstalten er lang. De første 50-60 sider handlede om noget helt andet, end jeg troede, romanen ville handle om. Igen er det typisk King. Vi starter lige ét sted, så tager vi til noget HELT andet, for så at ende ved begyndelsen. Eller måske slet ikke. Man bliver revet rundt, og ender alligevel med at forstå.

Undervejs blev jeg også konfronteret med mine egne følelser og tanker om, om målet helliger midlet. Må man "bruge" nogle få, til at få ram til nogle flere? Og hvem må man i givet fald "bruge?" Hvornår er det okay, at udsætte andre for fare, fordi det kan hjælpe mange flere? Det er altid spændende, når e spændingsroman ikke "bare" er spændende (omend det jo også er godt!), men også formår at sætte en masse tanker igang, som man ikke helt ved, hvor ender, før bogen hjælper en på vej med et svar.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Luna er virkelig stor King fan, og vi har over 30 af hans romaner stående i reolen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar