#tyndogrig - det, jeg taler om

Af: Ditte Okman
Forlag: Grønningen 1
Sidetantal: 231
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Måske kender du Ditte Okman fra radioprogrammet "Det, vi taler om" på 24syv. Eller måske har du hørt om hende, fordi hun en gang for snart et årti siden skrev noget grimt om en kioskmedarbejder på Christiansborg. Måske kender du hende slet ikke - men det kan du komme til, hvis du læser hendes bog. Det er Ditte med Dittes egne ord. Og det er Dittes tanker om alle mulige emner. Fra tidligere Prinsesse Alexandra til unge mødre. Over sorg og samsovning til parforhold og bodyshaming.

"Lad os dele det grimme, engang imellem. De platte. Det fejlbehæftede. De uperfekte. Lad os dele virkeligheden, alle menneskets facetter - både når vi er #tyndogrig,  når vi har tømmermænd og er i livskrise. Så er vi alligevel nok ikke helt alene." (citat side 9)

Verden skal vide, jeg langt fra er enig med Ditte i mange af livets facetter. Men jeg har stor respekt for hende som menneske og som journalist. Jeg har uge efter uge slugt Det, vi taler om som podcast. Raset over noget, hun har sagt, og grint over noget andet. Med denne bog sætter Ditte ord på en hel masse - og rigtig meget er noget, jeg også har tænkt. Formentlig også noget du har tænkt.

Jeg er vild med Dittes fortællermåde. For jeg kan kun læse de skrevne ord, som jeg ved, Ditte taler. Og det er skønt. Det er sjovt, ironisk, sarkastisk, vredt, følelsladet og ægte. For uanset hvor uenig jeg kan være med hvad Ditte mener - så kan jeg ikke andet end føle, hun er ægte. Og ægthed trumfer uenighed og forskellighed.

Noget af det, jeg især nød gennem læsningen var vekslingen mellem personlig fortælling og generel fortælling. Jeg orker ikke en bog, der nærmest udelukkende handler om noget meget personligt. Men havde det været en god bog, hvis det udelukkende havde været om alt muligt andet end Ditte selv? formentlig ikke. Derfor er det en rigtig fin vekslen.

Bogen er som sådan ikke bygget op over en rød tråd eller sammenhængende fortælling, men nærmere en rejse ind og ud af emner der ligger Ditte på sinde. Og jeg ved jo, hun er en kvinde med mange holdninger. De formidles i et lækkert sprog, helt i Dittes ånd (som jeg kender hende fra forskellige medier), med både grimme gloser og lange mere snørklede sætninger. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv, om jeg ønskede mere rød tråd gennem bogen. Den fungerer helt fint uden, men samtidig er det lidt som en åben samtale der tager alle mulige veje og vinkler. Det fungerer, men jeg er nok bare en sucker for røde tråde og opsamling. Det er dog ikke nødvendigt her, da det ikke som sådan er en biografi over Dittes liv. Tværtimod. Jeg tror ikke, hun er typen der sætter sig og skrive rom livet fra 1974 og til nu. Det ville ikke være hende. Tror jeg nok.

Er du til sladder, personlig fortælling, grin, vrede og rapkæftethed? Så vil du sikkert læse denne bog med velbehag.

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Jeg fandt bogen i postkassen på vej til nattevagt. Bogen er læst mellem 23.30 og 04.00 selv samme nattevagt - hvor også denne anmeldelse er skrevet.