Min skønne Onkel Ofelia

Af: Charlotte T Frobenius
Illustreret af forfatteren selv
Forlag: Forlaget Petunia
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Onkel Ofelia er en helt særlig onkel. Slet ikke som nogen anden. Han spiller fodbold, går i høje hæle, går med kjole, reparerer biler, og er ikke bange for at slå en prut. Onkel Ofelia er vidst lidt både mand og kvinde, men det betyder ingenting, for han er den bedste og kærligste onkel uanset hvad.

"Min skønne Onkel Ofelia går med flæsekjole og laksko. Han vrikker lidt med numsen, når han tripper hen ad gaden. Hvis folk peger fingre, fniser eller glor, nejer han bare og rynker på næsen af balladen. Han er ligeglad med, hvad andre folk tror." (citat fra bogen)

Jeg glædede mig til at læse denne lille, farvestrålende børnebog på rim, da den dukkede op i postkassen. Jeg synes nemlig, det er vigtigt, at litteratur (til alle aldre) afspejler den verden, vi lever i. Verden er ikke en heteronormativ, ciskønnet verden, hvor alle familier består af far, mor og børn, samt onkler og tanter, der ligner henholdsvis mænd og kvinder. Derfor gør det mig glad, når der udgives litteratur med andre familiekonstellationer.

Men, for der er desværre et men. Jeg havde det svært med denne bog. For det første havde jeg svært ved at finde en rytme i de små vers. De er ellers simple at forstå. Men når den første linje ikke rimer på noget, og de to næste kører krydsrim, forstyrrede det min læsning. Det faldt mig simpelthen ikke naturligt. Jeg prøvede at læse versene højt, for at se om det gjorde det lettere, men det gjorde det faktisk kun sværere for mig. Og denne bog er jo netop i højtlæsningskategorien.

Illustrationerne i bogen er ganske fine. Jeg kan godt lide farverne, og at der er mange små ting med på hver illustration. Der er noget at kigge på, mens man læser bogen sammen med et barn. Der var dog én ting, der irriterede mig mere, end den måske burde. Et vers fortæller, hvordan Onkel Ofelias kæreste har hvidt skæg. Men illustrationen viser en rødskægget mand. Det er muligvis end mindre ting, men det irriterede mig. Derudover forstår jeg ikke den lille del, med frøen, der er med på hver side. På trods af forklaringen bag i bogen. Frøen skal vidst understrege versene og hvordan Onkel Ofelia er, men for mig er det det blot en frø, der viser noget af det, der tales om. Den understreger ikke noget tydeligere. Den er fin, og den kan helt sikkert bidrage til snak - men hvad den end skal understrege, har jeg ikke forstået det.

Jeg hepper på mere af denne slags litteratur, og jeg synes idéen bag er god. Men for mig er bogen ikke gennemarbejdet nok. Desværre.

Bogen får 2/5 stjerner: **.

Bonusinfo: Min lillebror på næsten 10 år, har aldrig stillet spørgsmålstegn ved, jeg er gift med Luna. Han omtaler os bare som "Julie og Luna." Jeg ved ikke, om han taler om os i skolen, eller nogen stiller ham spørgsmål. Men når vi er sammen, er han bare på besøg hos "Julie og Luna" og dét er en ting der gør mig glad.