fredag den 11. oktober 2019

Girl Hearts Girl


Af: Lucy Sutcliffe
Forlag: Scholastic
Sideantal: 273
Originalsprog: Engelsk. Læst på engelsk.

Denne bog er købt i London. Den er ikke udgivet i Danmark, en kan købes på bookdepository.com

Lucy vil virkelig gerne passe ind. Hun har altid skilt sig lidt ud, og den første tid i skolen bruger hun frikvarterene på at sidde og læse. De stærke, kvindelige hovedpersoner bliver hendes helte. Hun tænker på dem, når hun bliver drillet af de andre børn. Heldigvis ændre det sig, da hu skifter skole.
"I got a sudden, almost overwhelming feeling of relief. This is way easier than I anticipated, I thought. I felt like an entirely different person as I walked out of the school gates that day." (citat side 25-26)
Med veninder følger også snakkene om drenge. Men det interesserer ikke rigtigt Lucy. Hun føler, der er noget galt med hende. Hun prøver virkelig at kunne lide drengene. Gå ud med dem. Men det siger hende absolut intet. Det tager lang tid, men Lucy begynder at indse, hun måske er lesbisk. Så møder hun Kaelyn online...

Da jeg begyndte at læse denne bog, troede jeg, det var en skønlitterær bog om at finde frem til sig selv. Jeg skulle muligvis have læst ordenligt på bagsiden, for det viser sig, at være forfatteren "memoir" om sit eget liv. Hvilket faktisk ikke gjorde det bedre.

Jeg læser gerne på engelsk, men synes det er svært helt at bedømme sproget helt på samme måde, som jeg gør med danske bøger. Omend jeg føler, jeg er ret god til engelsk. Undervejs følte jeg dog, det blev lidt ensformigt og mange af de samme ord blev brugt til at beskrive handlinger.

Rigtig meget af bogen handler om, at det er helt okay, at være sig selv. Være den man er. Man behøver ikke gøre noget for andre, men udelukkende for sig selv. Og det er jo sådan set helt korrekt og et godt budskab, men det blev simpelthen alt for forceret. Jeg følte, det blev gentaget så meget, at det blev irriterende.

Jeg sagde undervejs i læsningen til Luna, at det her simpelthen ikke var en realistisk bog. Det var før det gik op for mig, at det var en virkelig fortælling. Men sådan føltes det. Det hele gik.... for nemt. Også selvom hovedpersonen kæmper med sin seksualitet, sit selvværd social angst og at passe ind. Alt falder alligevel hele tiden på plads for hende. Og hvor dejligt det end er, så skaber det ikke en god fortælling eller læseoplevelse. Der var intet point of no return, ingen stor begivenhed der ændrede alt (altså udover at møde en kæreste. Ikke noget stort, næsten uløseligt problem, vel?). Det er en fortælling om at finde sig selv, møde kærligheden, og tro på, man er god nok - fortalt uden de store udsving, følelser eller hændelser.

Det er en sød nok kærlighedshistorie om at møde den, der gør livet værd at leve, selvom man bor tusindevis af kilometer fra hinanden. Lucy og Kaelyn har et online forhold gennem mange år, før de møder hinanden. Og selvom det er svær at savne hinanden, klarer de det. Det viser sig, at de som par har en Youtube-kanal med mere end 25 millioner views. Og åbenbart er ret store LGBT+-personligheder. Der kan man bare se.

Bogen får 2/5 stjerner: **

Bonusinfo: Jeg kan normalt virkelig godt lide at læse på engelsk, fordi sproget indeholder så mange flere ord og vendinger end på dansk. Denne bog var bare virkelig flad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar