fredag den 16. august 2019

Sindstequila

Af: Sofie Riis Endahl
Forlag: Byens
Sideantal: 267
Originalsprog: Dansk

Anne er flyttet hjem til sin far, efter mange år i Jylland. Ikke nok med hun skal lære sin bror at kende, som har boet hos faderen siden skilsmissen, skal hun også starte på et nyt gymnasium. Og det er ikke ret nemt når man skiller sig ud. Det hjælper bestemt heller ikke at der bliver taget, og delt, et billede, hvor det ligner, hun er nøgen.
"Jeg puster på hænderne for at få varme i dem og stopper dem ned i lommen på min røde frakke. Det her er min chance. Hvis jeg kan få skabt et bånd til hende, bare et lille bitte et, behøver jeg måske ikke være klassens outsider længere. Måske kan hun får mig med ind i sin gruppe." (citat side 31/32)
Rei skille sig også ud. Men hun er trods alt en del af pigegruppen efter mange år uden at høre til. Så det er virkelig svært, ikke at tage sig af Anne, der er startet i klassen. Men det er også virkelig svært at være en del af en pigegruppe der hele tiden taler om sex. Rei har ikke lyst til sex, men det kan hun ikke sige. Hun har lyst til at lære Anne at kende Men det kan hun heller ikke sige. Ikke hvis hun vil være en del af gruppen. Og det vil hun virkelig, virkelig gerne.

Sindstequila er forfatterens debutroman. Og det bare i en alder af 17 år - mens hun selv gik i gymnasiet. Meget imponerende. Der er heller ingen tvivl om, hun har fingeren på pulsen, når det kommer til at skrive om unge, der er amme sted i lovet som hende selv.

Romanen er virkelig velskrevet og er meget let at læse. Sproget er flydende og og passer til fortællerne i bogen. Jeg er også virkelig glad for de emner, der tages op. At være ensom kan være et kæmpe tabu. Især i gymnasiet, som så mange taler om som "de bedste år af dit liv." Det kan være svært nok at leve op til de faglige krav - men også virkelig svært at leve op til det sociale. Hvis man ikke passer ind, er tre år rigtig lang tid. Det formår forfatteren at skildre rigtig godt. Alt det, man er villig til at gøre, for at passe ind. For at være en del af gruppen. Også selvom det betyder, man må gå på kompromis med sig selv.

Et andet tema, som egentligt hænger fint sammen med ovennævnte, er de sociale medier og den måde, de kan bruges negativt på. Anne får taget et billede, som hun bestemt ikke ønsker, andre skal se. Men hun spiller cool, fordi hun gerne vil være en del af gruppen. Billedet bliver delt mange gange, og selvom hun beder om at få det fjernet, sker det ikke. Dette er også et vigtigt emne, som i den grad er vigtigt for tiden. Forfatteren får på fin vis flettet ind i fortællingen, hvordan grænser kan opløses og forsvinde, når man gerne vil passe ind - men hvordan de alligevel altid er derinde, hvor man er helt sig selv.

Jeg har brugt meget tid på at tænke over venindegruppen i fortællingen. De populære piger, der går til de rigtige fester og scorer de rigtige fyre - som kan gøre dig usynlig, hvis de ønsker det. De taler enormt meget om sex. Faktisk handler det næsten ikke om andet, når de er til fest. Hvem sjal score hvem? Hvem skal snave hvem? Skal de have sex til en fest eller ej. Og måske er jeg bare blevet ældre. Måske er det fordi, jeg aldrig gik i gymnasiet? Men jeg følte det blev for meget. At det hele gik op i og Rei var jomfru eller ej. At hun blev nødt til at gå så meget på kompromis med sine følelser, fordi hendes (såkaldte) veninder syntes, hun skulle have sex. Er det virkelig sådan derude blandt de unge? Handler det udelukkende om sex? For det er ikke den oplevelse jeg har. I hvert fald ikke på en måde, hvor veninder presser hinanden til at miste deres mødom - hvor det er alt, der betyder noget. Hvad er det for en slags mennesker, der går op i det? Det er derfor det fremstår lidt skævt for mig. Jeg følte, det ligesom var for meget. Men jeg bliver i tvivl om, om det er mig, der ikke ved, hvad der foregår i den virkelig verden?

Det er en velskrevet, velfunderet ungdomsroman, som jeg håber mange vil læse og finde noget af dem selv i, så de ved, de ikke er alene.

Bogen får 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg gik ikke selv i gymnasiet. Jeg tog HF på VUC. Jeg har derfor ikke gået i en klasse med andre unge på min alder, men haft fag med mange forskellige mennesker i alle mulige aldre. Jeg har heller aldrig kørt studenterkørsel!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar