Skovrå

Af: Astrid B. Z. Madsen
Forlag: People's Press
Sideantal: 238
Originalsprog: Dansk

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Cas flytter til Granhjem med sine forældre. De skal forske i skoven, der omgiver byen, og hvorfor den vokser så hurtigt og synes at gøre noget ved byen også. Cas har besluttet sig for, han er færdig med piger, efter den der episode med Cecilie. Men så møder han Sara den allerførste dag i gymnasiet.

"Det giver et stød mellem os. Jeg ved ikke helt, om det er sådan et elektrisk stød, man nogle gange får, når man rører ved hinanden. Eller om det er noget hel andet. Pigen kigger lige så overrasket på mig. Hun står et øjeblik og stirrer på mig med knyttede hænder. Så sænker hun skuldrene og retter sig op. Rynken mellem øjnene glattes ud, og så kigger hun på mig, som om det først er nu, hun rigtig ser mig." (citat side 25)

Sara dukker op og forsvinder ud af det blå. Hun er mystisk og hænger ud med Morbus, der er filosofisk og mener, mennesket snart vil uddø. Cas' forelskelse i Sara tager til, men hun bliver ved at skubbe ham væk. Samtidig vokser skovens træer ind i bygninger og breder sig. Og på hospitalet ligger mennesker, der er blevet syge efter at have været i skoven. Hvad er der med skoven? Hvad er det, den vil fortælle?

Skovrå er en fatasyroman, og så alligevel ikke. Den foregår i det univers, jeg kender som værende mit. Samtidig sker der en masse nærmest magiske ting. Jeg er vild med den måde, hvorpå skoven beskrives. Den måde den overtager byen på. Breder sig og får alting til at vokse hurtigere. Det er en utrolig skræmmende tanke for én, der altid har været ret bange for at blive væk i en skov.

Jeg har nogle problemer med sproget. De mange korte sætninger afbrød mit flow en anelse, men det blev mere naturligt, jo mere der skete i fortællingen. Til gengæld er jeg flere gange stød på ord, jeg synes er malplaceret. Foreksempel bruges ordet "levret" - som jeg måtte google. Jeg havde foretrukket "størknet" som det også betyder. Ligesom der gentagende gange bruges "tekste" om at sms'e. "Jeg tekster dig" - det lyder næsten som om, det er oversat forkert fra engelsk, hvor man normalt ville sige "I will text you." Jeg har aldrig hørt det brugt i en dansk sammenhæng.

Det er svært at kommenteret på den måde, samfundet er bygget op på, i fortællingen, idet den netop er en fantasyfortælling, og der kan alt ske. Men det virker næsten som om, forfatteren har forsøgt at skabe et amerikansk miljø. Gymnasiet virker mere high school agtig end som et dansk gymnasie.
Derudover har jeg nogle problemer med de scener, der foregår på hospitalet, fordi de simpelthen ikke er realistiske (lyder det fra sygeplejersken). Hvis jeg skulle købe de scener, skulle der være yderligere forklaring på, hvorfor de er, som de er.

Jeg savner en uddybelse af den myte, fortællingen er bygget op om. Jeg forstår, der ikke kan fortælles for meget, uden at røbe alting for hurtigt - men jeg savner flere karakterer der ved noget, en brøkdel af myten, eller har oplevet noget. Det er som om, mange bare er helt uvidende. Men det der sker, som jeg ikke vil spoile, må være sket før - men ingen taler om det. Enten skal det frem, hvorfor de ikke taler om det, eller også skal de tale om det.

Det var måske lidt mange ord, der ikke lød positive. Jeg kan som helhed godt lide fortællingen. Den er dragende og interessant og ikke som noget, jeg tidligere har læst. Det er et spændende emne, og det er en dragende historie. På trods af de udfordringer, jeg havde undervejs, læste jeg bogen ad to omgange, inden for det samme døgn. Så den er bestemt spændende.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg har altid været enormt bange for skove. Jeg kan sagtens gå i skoven og nyde det, men jeg tør simpelthen ikke gå ind mellem træerne, hvis jeg ikke har en med mig, der kender skoven virkelig godt.