man må sgu da ikke bande

Af: C.G Valentin
Illustrator: Thea Bæhrenz
Forlag: Forlaget Petunia
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Jonathan kommer til at bande, da han taber et glas. Det synes hans mor ikke om. Heldigvis kan hans farfar nogle gode ord, man kan bruge i stedet. Og endnu bedre - han kan fortælle om god historie om, hvor de kommer fra.

"Hvem er de syv Søren?" spørger Luna. Jonathan himler med øjnene af sin lillesøster. "Det er ikke nogen. Det er bage noget, man siger, Luna." "Næh hov, det skal du ikke' sige," bryder farfar ind, og Jonathan ser forbavset på ham. "Søren Syv var en god mand, omend har var en lidt uheldig en af slagsen. Faktisk ret meget. Men jeg må nok hellere starte fra begyndelsen..." (citat fra bogen)

Farfar fortæller historien om Søren Syv, der er så heldig at komme til at arbejde for Kaptajn To-Gode-Sko. Det er den mest ordentlige kaptajn, der findes, men han sættes på prøve af Søren Syv, der hele tiden r ude for uheld, der også går udover kaptajnen selv. Kaptajnen har aldrig nogensinde sagt et bandeord - men han bliver presset til det yderste af Søren Syv. Og hvad gør man så?

Man må sgu da ikke bande er en finurlig billedebog med masser på hjerte. Der er masser af tekst, men hver sides tekst er efterfulgt af sjove illustrationer, der understreger det fortalte. Det er en historie, de fleste børn vil kunne genkende. For hvorfor er det egentligt, vi ikke må bande? Og hvad gør man i stedet?

Bogen lægger op til dialogisk læsning, og der er små spørgsmål undervejs som kan stilles til dem, der lytter. Ligesom der lægges op til, børnene deltager i læsningen ved at råbe med, når kaptajnen er ude for et uheld. Dette illustreres med talebobler, så det er tydeligt, hvornår der er tale om fortællingen og hvornår der er tale om oplæg til inddragelse af børnene. Bagerst i bogen findes også en oversigt over, hvad man elles kan tale om, undevejs i læsningen.

Jeg sætter pris på dialogisk læsning, da jeg mener, børn i langt højere grad profitere af at blive læst med og ikke blot for. Men det er også fint, at man kan springe den del over, hvis situationen ikke lige passer til dialogisk læsning.

Fortællingen er skrevet i et fint sprog og der er en rød tråd fra start til slut. Jeg undrer mig lidt over navnet "Kaptajn To-Gode-Sko," da det som sådan ikke har en betydning for fortællingen, udover at hans gode sko viser, han er velklædt. Navnet er så usædvanligt, at jeg havde tænkt, der ville være en længere historie bag. Alt i alt er det dog en velfortalt historie, der kan bidrage til gode snakke inden sengetid - eller når som helst, der læses højt.

Bogen får: 4/5 stjerner: ****.

Bonusinfo: Jeg bander virkelig meget. Men forsøger at holde igen, når jeg ikke er hjemme på egen matrikel.