Five Feet Apart

Af: Rachael Lippincott
Forlag: Politikens Forlag
Sideantal: 283
Originalsprog: Engelsk

Bogen er en gave fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Stella er altid i kontrol. Eller - hendes krop er ikke. For hun lever med cystisk fibrose og er nede på en lungekapacitet på 35%. Men hun forsøger at tage styringen over sygdommen ved at lave lister for alting. Og programmere en app, der skal hjælpe hende, og andre kroniske syge, med at passe deres behandling.

"Jeg læner mig tilbage i sengen og puster langsomt og længe ud. Sandheden er, at jeg er nervøs for den her tur på hospitalet. Min lungefunktion faldt til 35% så hurtigt. Og nu freaker det mig ud, at jeg skal være på hospitalet den næste måned og gennemgå behandling efter behandling for at holde sygdommen stangen, mens mine venner er langt væk - det freaker mig endnu mere ud end feberen og den ømme hals. Meget." (citat side 23/24)

Hospitalet er velkendt for Stella. Hun har kendt personalet siden hun var 6 år gammel. Poe er heldigvis også indlagt - fyren hun mødte den allerførste dag på hospitalet. Så selvom det er svært, er det næsten, som det plejer. Altså lige indtil hun møder Will. Will, der er alt andet end i kontrol. Han er latterligt træt af at få behandling efter behandling for den kroniske infektion i hans lunger, der sammen med CF'en nok vil ende med at slå ham ihjel. Han vil hellere ud og opleve verden. Stella må kæmpe for at bevare kontrollen, da Will sætter gang i en masse følelser. Og det gør det ikke nemmere, at de altid skal være to meter fra hinanden.

Five Feet Apart er forfærdelig. Forstå mig ret - det er en god bog. Men den indeholder så mange emner, der gør ondt. Jeg måtte opgive at læse den færdig på en nattevagt, fordi jeg sad og græd. Og det harmonerer ikke så godt med mit arbejde. Lige fra start havde jeg en fornemmelse af, at den ikke kunne ende godt. At noget forfærdeligt ville ske. Jeg vil ikke afsløre, hvordan den ender, det må du selv læse - men du kan godt finde en pakke servietter frem.

Fortællingen om Stella, Will og Poe og deres kamp mod den kroniske sygdom cystisk fibrose er velfortalt og med mange genkendelige emner, selv for mig, der ikke fejler noget så alvorligt. Det er en fortælling om venskab, kærlighed, ensomhed, sorg - men flettet ind i et helvede af sygdom og dertilhørende frygt for at dø. Og nødvendigheden af ikke at komme for tæt på andre. Fysisk og psykisk.

Jeg følte, karaktererne var troværdige. Både Stellas behov for komplet kontrol over noget, så ukontrollerbart som CF og Wills næsten ligegyldighed overfor sin sygdom, fordi han hellere vil så meget andet. Reaktionsmønstre jeg begge har mødt i mit liv som sygeplejerske. Derudover er det en klassisk "sød pige møder bad-boy" YA-fortælling, som dog rummer meget mere, end blot det.

Der sker en del ting i bogen, men jeg følte, det hele lå i den sidste halvdel. Første halvdel var ikke kedelig eller uden handling, men jeg ville ønske, at dramaet måske var lidt mere ligeligt fordelt gennem fortællingen.

Jeg har læst mig til, at der er delte meninger om fortælling blandt dem, der selv lider af cystisk fibrose. Nogle mener fortælling er mindre realistisk. Jeg kender kun ganske lidt til sygdommen selv, og kan derfor ikke svare på, hvor realistisk sygdomsbeskrivelserne er - men selve hospitalsmiljøet er ganske godt beskrevet. Selv de følelser, der beskrives hos personalet. VI er profesionelle - men vi er ikke uden følelser. Slet ikke, når vi har kendt patienter i flere år.

Kunne du lide En flænge i himlen af John Green - så skal du læse denne bog!

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Jeg har været i praktik på infektionsmedicinsk afdelingen på Rigshospitalet, hvor jeg mødet flere patienter med CF.