Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sidenatal: 381
Originalsprog: Engelsk. Læst på dansk.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Tara bor for foden af det store bjerg. Sammenholdet i hendes familie er stort. Alt foregår hjemme på gården. Selv skoleundervisningen. For man kan ikke stole på systemet. Ikke en gang når man får børn. Så Tara og tre andre af hendes 6 søskende har ikke en gang en fødselsattest. Dagene går med at at bruge tid udendørs, hjælpe til på faderens skrotplads eller i hjemmet, samle til forråd og det vigtigste: Forberede sig på Dommedag.
"En søndag kaldte far familien sammen. "Vi har et god madforråd," sagde han. "Vi har oplagret brændstof. Det, vi ikke har, det er penge." Far tog en tyver på af sin tegnebog og krøllede den sammen. "Ikke de her falske penge. Når vi når frem til Vederstyggelighedens Dage, vil de ikke være noget værd. Folk vil bytte hundrededollarsedler bort for en rulle toiletpapir. Jeg forestillede mig en verden. hvor grønne pengesedler lå strøet ud over landevejen som tomme sodavandsdåser." (citat side 57)Taras far driver familien med hård hånd. "Systemet" skal ikke få fat i hans familie. Der er både tale om infiltreringer i kirken og Illuminati, når han fortæller om systemet. Tara tror på det hele. På fortællingerne om alt det onde, som hun ikke vil opleve, fordi hun er hjemme på gården. Selv ikke da familien kører galt og kommer slemt til skade tager de på hospitalet. De har altid klaret sig urter og olier. Men som Tara vokser op, kalder verden uden for gården. Selvom Tara ikke har fået godkendt undervisning formår hun har læse op og lære sig selv alt det, der skal til, for at komme på college. Men selv langt væk fra familien er båndet, troen og det, hun har lært hjemme så stor en del af hendes liv, at det er svært at se udover det.
Oplysning er en vild fortælling. Den er svær at anmelde. Ikke fordi den ikke var god - for det var den. En af mine bedste læseoplevelser længe. Men hvordan anmelder man så vild en fortælling? Hvordan beskriver jeg en fortælling om et liv, så langt fra mit? Et liv så vildt, at det kunne have været en eventyrfortælling?
Westover skriver fantastisk malende og beskrivende. Naturbeskrivelserne er levende, og jeg følte, jeg selv var på bjerget med hende, at jeg selv samlede urter, sorterede skrot, gik lange ture i det brutale landskab. Da jeg var lille, drømte jeg om at bo på en gård som i romanen. Langt væk fra alt, med heste, bjerge og dagevis af opdagelser. Så jeg følte mig meget draget af beskrivelserne.
Men det er ikke kun det, forfatteren formår at beskrive godt. Det er dynamikken i familien, det er de store, svære, tunge følelser. Det er den voldsomme brutalitet som en af brødrene har overfor Tara, og den angst, det planter i hende. Det er tvivlen, der opstår, når verden udenfor familien åbenbarer sig. Jeg læste med tilbageholdt ånderag og det var svært at tro på, at nogen kan leve så isoleret, med så forskelligt et verdenssyn fra mit.
Jeg synes, forfatteren formår at skrive med en hvis omsorg overfor sin familie, på trods af det, de har budt hende. Der er også vrede og afmagt i hendes ord, der er sorg og angst - men hun udviser også en form for forståelse for, hvorfor de har handlet, som de har. Det er en stor ting, når jeg tænker på, hvordan hendes far gennem hele livet har plantet angsten for dommedag i hende. Hvordan han har set til, mens broderen har banket hende, hvordan han har tyranniseret familien og nægtet dem lægehjælp, fordi systemet var for farligt.
Oplyst er mere end en erindringsroman. Det er en livsfortælling om at finde sig selv. Om sorgen ved at miste hele sin fortid, men accepterer sin fremtid. En fortælling om at stå ved sig selv, uden helt at vide, hvem man er. Det er en storslået beskrivelse af et liv, vi andre ikke kan forstille os stadig forekommer.
Bogen får 5/5 stjerner: *****.
Bonusinfo: Jeg måtte lægge bogen væk flere gange, fordi der var så meget at fordøje. Ikke fordi den var svær eller tung, men fordi der er så mange indtryk og beskrivelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar