Lige nu er jeg her

Af: Isabelle Ståhl
Forlag: C&K Forlag
Sideantal: 275
Originalsprog: Svensk (læst på dansk)

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Elise dater på Tinder. Tager til fester. Scorer fyrer i nattelivet, kombinerer halve sovepiller med et glas vin. Hun er hele tiden et skridt foran - hun skal videre, inden tomheden rammer.

"Jeg slår GPS'en til og åbner Tinder, gennemsøger nærområdet for at mærke, at jeg stadig findes." (Citat side 16)

På studiet møder Elise Victor. Eller, hun opdager, at han er til. I lang tid følger hun hans væren og gøren. Dukker op til de samme fester, forsøger at tale med hans venner, stalker ham på Facebook. Alt i mens hun stadig swiper til højre, fester og forsøger at leve. Indtil Victor opdager hende. Kysser hende. Beder hende flytte ind. Nu har Elise dét, hun længtes efter. Dét, hun kæmpede for. Men hvad så? Hvad skal man så, når man faktisk får det, man gerne ville have?

Jeg forstår godt, hvor forfatteren vil hen med fortællingen. Jeg er fra en generation hvor vi konstant skal vide, hvor vil hen, og hvad der skal ske lige om lidt. Dermed er vi også konstant mentalt på vej videre - for hvad skal der ske, hvilke valg skal vi træffe næste gang? Men jeg synes, det bliver for karikeret. Det bliver udpenslet for meget, for tydeliggjort på en måde, hvor jeg ikke skal tænke mig til noget, men blot kan læse at hovedpersonen er urolig. Mentalt såvel som fysisk.

Der er mange tanker i fortællingen. Om livet, fremtiden, nutiden. Tilvalg og fravalg. Konsekvenser af vores valg og handlinger. Store tanker jeg tror, mange sidder med, når alderen rammer nogen-og-tyve og man skal forestille at være voksen. Det er altid rart at blive bekræftet i, man ikke er alene med sine tanker og følelser. Men igen - det bliver for meget i denne fortælling. Der var ikke ro nok til, jeg kunne fordøje alle tankerne.

Til gengæld er sproget i romanen fantastisk. Velskrevede, velformulerede sætninger. Mange sproglige finurligheder. Og det flyder, sproget. Det er letlæseligt uden at være kedeligt. Karaktererne er også velbeskrevet. Det er er kompliment til forfatteren, at jeg blev irriteret på flere af karaktererne. For hun formåede at beskrive dem og fortælle om dem på en måde så de fremstår så ægte, at de virkelig kom under huden på mig. På den jævnt irriterende måde. Men netop fordi de var, som de var. Skide irriterende.

Måske er det en fortælling der giver mere mening om 10 år, når jeg ikke selv er midt i det, forfatteren skriver om. Når jeg kan distancere mig selv og se tilbage på de her år, jeg er midt i lige nu.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg er selv rigtig dårlig til bare at være lige her, lige nu.