onsdag den 4. juli 2018

Mission feriekys


Af: Sandra Schwartz
Forlag: Alvilda
Sideantal: 173
Orignalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Siri skal på ferie med sin familie. Lige da hun ellers er blevet inviteret med til fest. Så det er ikke fordi hun gider. Og så skal hun ovenikøbet være sammen med familien i en hel uge. For at holde det ud, laver hun en mission. Mission feriekys.
""Hey" siger en stemme så. En blød og lækker stemme, der øjeblikkelig får mig til at se op og lige ind i et filmstjernersmukt ansigt, som jeg lynhurtigt skyder til at tilhøre en dreng på alder med Sara eller måske lidt ældre. "Jeg tror vist, vi har en plads her." Ansigtet smiler og afslører en perlerække af hvide tænder. Oh. My. God." (Citat side 41)
Det bliver hurtigt en mission at få kysset Mr. Hot, der sad ved siden af Siri hele flyeturen. Han og hans irriterende bror, Gigaidioten, skal nemlig bo på samme hotel som Siri og familien. Problemet er bare, at Siris søster, Sara, også ser ud til at være vild med Mr. Hot. Og Gigaidioten blander sig hele tiden i alting. Ligesom Siris dumme lillebror. Der kommer konstant noget i vejen for Mission feriekys. Og Siri må ændre kurs et par gange.

Trænger du til en hyggelig sommerferiebog? Eller kender du en 12-15 årig der gør? Så er det her er godt valg! Der er lige dele teenagefølelser, akavethed, forelskelse og skænderier. Der er bankende hjerter og rødmende kinder.

Det er en velskrevet og sjov fortællingen som rammer ned der, hvor de unge er. Der er ingen moraliserende slutning, selvom hovedpersonen må træffe valg undervejs.
Sproget er tilpasset målgruppen og er let læseligt. Karaktererne er troværdige. Jeg følte med dem, forstod dem, flovede mig med dem - og håbede, de traf de valg, jeg ville vælge for dem.

Forfatteren formår at forstå de unge, hun skriver til. Jeg er lidt ældre end målgruppen - men jeg var alligevel godt underholdt. Måske forælde også ville få noget ud af at læse serien, og på den måde lære lidt om deres barn/teenagers verden - og forstå dem lidt bedre!

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo:
Jeg har set, hvor Sandra Schwartz bor. Faktisk drukket kaffe hos hende. Jep, jeg er så sej!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar