Forfatterinterview #1 - Marie-Louise Rønning

Jeg var egentligt godt i gang med at læse Helbrederen af Marie-Louise Rønning, og tænkte, det kunne være fedt at få et interview, der kunne postes i forlængelse af anmeldelsen af bogen. Men som I måske ved, genudgiver Marie-Louise bogen hos et andet forlag, og da jeg hellere vil læse de udgave, får I interviewet her først. Jeg overlader derfor ordet til Marie-Louise. 

***

Bogbloggeren Julie fra Julie The Book Cat har skrevet og spurgt om ikke jeg har lyst til at besvare et par spørgsmål i forbindelse med genudgivelsen af min bog – det vil jeg super gerne, Julie!

Julie beder mig fortælle lidt om mig selv – hvorfor er det bare aldrig særlig nemt? Nå, men jeg er rundet 20+20+1, jeg er gift og har tre skønne og meget livlige drenge! Jeg er oprindelig uddannet allround kontorassistent, men jeg fandt hurtigt ud af, at stillesiddende kontorjob ikke matcher mit til tider alt for livlige væsen. Så lige så snart mit læretid var slut, tog jeg på guideskole og videre ud i verden. Da jeg var færdig med det og ikke længere havde tålmodigheden til turister (tag det endelig ikke ilde op J) tog jeg hjem og fik et vikariat på en skole. Efter 4 dage vidste jeg hvad klokken havde slået og søgte straks ind på læreruddannelsen. Jeg har siden uddannet mig i Professionel Kommunikation ved RUC, men arbejder stadig som lærer, og jeg elsker det.

Jeg har aldrig været den helt store læsehest, og min stavning har heller aldrig været i top, så det at skrive var ikke noget, jeg havde set i mine kort. Men jeg har altid godt kunne lide at fortælle en god historie … og det er jo lidt det sammen man gør, ik? Jeg begyndte for alvor at skrive i sommeren 2013. Nogle af mine 6. klassepiger sad med snuden begravet i Twilight konstant, og dagen inden vi gik på sommerferie, fik de mig overtalt til at tage bind 1 og 2 med på ferie. Jeg tænkte hold da op – men jeg kunne se frem til mange timer i bilen på vej til Italien – så why not? Da vi nåede ud af Tyskland var bind 1 slugt – så jeg besluttede mig for at vente med bind 2 – men nej (jeg er lidt utålmodig af natur) – jeg fandt bind 2 frem ved næste stop og tre dage inde i min ferie, måtte jeg erkende at jeg ikke havde mere læsestof – så hvad gør man? Man ringer hjem til svingermor og siger – tag lige resten med når I kommer.

Det var min Fantasy-fødsel. Man kan tænke, tro og mene hvad man vil om Twilight – men det var den serie der åbnede en helt ny og spændende bogverden for mig, og for det er jeg så taknemmelig.

Nok slugte jeg historien – men der var ting der prikkede til min skeptiske side … hvorfor skulle al vampyrlitteratur foregå i USA? Hvordan kan man lade et dødt menneske (den kære Edward) fædre afkom? Niks – den holder bare ikke, folkens! Så jeg satte mig til tasterne og tænkte – what the hell – hvis det kan se i Forks – kan det sgi også ske i Hillerød.

Jeg havde ikke gjort mig nogle tanker om, hvad historien skulle handle om – jeg havde ikke planlagt noget – intet mindmap og karakteroversigt – intet – og det har jeg bødet for i form af uendeligt mange skrivetimer – men jeg kan ikke planlægge mine historier – jo måske nok det overordnede – men lige så snart jeg planlægger, går mine personer i sort.  Jeg satte mig simpelthen bare ned, fandt på to navne og gik i gang. Det er en meget lang og frustrerende skriveproces og jeg ville virkelig ønske jeg kunne blive bedre til at planlægge og forhåbentlig bliver jeg det en dag. For mig er det meget sådan at det er mine personer der fortælle mig hvad der skal ske – jeg føler så meget med dem, at de overtager fuldstændig. Specielt Matthew er genstridig J

Julie spørger mig om hvor meget af mit eget liv jeg bruger i mine historier … rigtig meget – det er ikke nødvendigvis aktuelle hændelser – men mere de følelser som mine personer gennemgår. Vi er jo en sum af vores erfaringer, erfaringer vi bruger, både bevidst og ubevidst.

Min meget løse skriveproces har givet mig store problemer og krævet alt for meget tid – og jeg ved, at jeg ikke ville kunne stå her i dag – på tærskel til en udgivelse – hvis ikke jeg havde haft Mette Sejrbo ved min side – hun er den ondeste plotspotter og har hjulpet mig så mange gange, når trådene stak af. Jeg har tit oplevet skriveblokeringer – og når det sker – er det om at træde lidt væk – slå hjernen fra og lave noget andet eller skrive på et andet projekt. Jeg har haft et andet skriveprojekt på sidelinjen til når Skaberens Våben bare ikke ville lystre – en anden genre og et helt andet persongalleri. Det er en realistisk YA-roman om en ung kvinde med mange ar på sjælen, der gør at hun er splittet og ude af stand til at agere normalt – og det er først i mødet med kærligheden at hun må se din dæmoner i øjnene. Romanen er blevet antaget og jeg håber den kan udkomme til sidste i 2017.

Som skrevet i begyndelsen har jeg jo både fuldtidsjob, mand og tre børn og taget min master mens Skaberens Våben blev til. Hvordan gør jeg det? Jeg aner det simpelthen ikke. At skrive er for mig et frirum – et pusterum fra alle hverdagens forpligtelser og strabadser. Det er her jeg ånder, her jeg giver mig selv lov til at føle, tænke og tro, det jeg vil, så på en eller anden måde finder jeg tid og plads til det. Søvn er ikke noget jeg får så meget af … men jeg kan sove, når jeg bliver gammel!

Julie spørger, hvad mit bedste tip til forfatterspirer er – sæt dig … sæt dig foran skærmen og skriv – skriv dig varm – mærk dine ord – lev igennem dem – og læs! Tag dig tiden til at forfine dit sprog – find din indre stemme og leg med den. Eller – fortæl din historie til dig selv – ja, gå en tur og snak med dig selv – fortæl den til dig selv J Hvis du synes du er værd at lytte til, jamen så go for it.

Til sidste spørger Julie ind til mit valg om at skrifte forlag, og om hvad I som læsere kan forvente af denne genudgivelse. Som mange af jer ved, blev min oprindelig bog udgivet hos Egolibris – vores samarbejde kunne ikke fortsætte af mange forskellige grunde, og til sidste valgte jeg at trække mig. På min blog på min hjemmeside www.marielouiseroenning.com kan du læse mere om dette emne. Ganske kort havde jeg tre valgmuligheder; jeg kunne lukke ned for drømme og lade bog vær bog – jeg kunne selvudgive – eller prøve lykken hos et andet forlag. Jeg valgte, som I nok kan regne ud, at prøve lykken hos DreamLitt. Til mit held så DreamLitt potentiale i min historie og sprang ud i en genudgivelse.

Det I som læsere vil kunne forvente er en langt mere gennemarbejdet og gennemredigeret historie – der er kommet langt mere af min oprindelig mytologi ind i historien og blevet tilført rigtig meget af det der skulle have været bind 2 således at I, der har læst "Helbrederen", får mere af den fortsatte historie. Jeg håber af hele mit hjerte, at I vil tage godt imod den!

***

Jeg kunne desværre ikke selv deltage i receptionen, da Marie-Louise genudgav sin bog i går, da jeg havde aftenvagt på arbejdet. Men søde Haidi Wigger Klaris, var med. Hun har givet mig lov til at bruge et par billeder derfra. Tak, Haidi.