lørdag den 23. april 2016
Readathon #1 - Et døgn med bøger (opdateres undervejs)
13.45
SÅ er det endelig tid til det halvårlige Dewey's 24 Hour Readaton. En begivendehed jeg faktisk også deltog i sidste år - men der var bloggen endnu ikke levende. Derfor glæder jeg mig endnu mere i år, da jeg kan følge med hos alle jer andre og selv får lov at holde jer opdateret omkring mit døgn. Jeg læser hjemmefra sammen med min dejlige kone, der også løbende holder jer opdateret fra sin blog.
Min bunke af bøger består af
Hjerter er 1 organ af Sarah Engell
Blå Nætter af Cecilie Sund Knudsen
Som stjernerne står (Losing it 1) af Cora Carmack
Nikolaj - bøsser, bumser og beskidte sokker af Mark Liebst
- rækkefølgen er endnu ikke helt fastlagt, men som skrevet opdaterer jeg undervejs. Følg med, det bliver pissehyggeligt!
20.25
Den første bog er læst. Jeg lagde ud med 'Hjertet er 1 organ' af Sarah Engell. En bog jeg fik i fødselsdaggave af Luna, og har glædet mig til at læse lige siden. Jeg har også glædet mig til at skrive en anmeldelse af den - for der er meget, jeg gerne vil fortælle, sammen med den anmeldelse. Derfor vil jeg ikke skrive ret meget her, men vil reservere et helt indlæg til den. I må lige vente til en gang i næste uge, for at få detaljerne - men det bliver klart 5/5 stjerner herfra: *****.
I øvrigt ved jeg ikke, om jeg har læst langsomt eller hurtigt - men jeg har givet mig selv lov til at blive opslugt af fortællingen. En vigtig fortælling, der ikke må læses i hast!
22.32
Valget faldt på 'Nikolaj - bøsser, bumser og beskidte sokker' af Mark Liebst, da jeg skulle vælge bog nummer 2. En lille, fin fortælling om Nikolaj der bliver tvunget til at konfrontere sig selv og verden med sin seksualitet - og endnu værre, forelskelsen i vennen Jannik. En rigtig fin fortælling om at finde sig selv - og turde stå ved den person, man finder. Undervejs i læsningen blev jeg en smule forstyrret af manglende kommaer og forvirring omkring brugen af hans og sin. Ikke noget der som sådan ødelægger læseflowet, men det trækker en anelse ned bedømmelsen. Bogen får 4/5 stjerner herfra: ****.
Jeg vil også lige give jer, der følger med, et lille indblik i aftenen herhjemme.
Scene: Katten går på bakken. En knapt så flaterende lugt breder sig i stuen.
Vi prøver at læse videre, men forstyrres af lugten. Vi åbner døren ud til for at få lidt dejlig kølig luft ind.
Luna: "Hvem fanden lavere bål?"
Julie: "Det lugter sgu da bedre end lort!".
- ja, sådan kan man hygge sig til Readathon.
24.04, 08.55
Luna og jeg overgav os til vores dejlige seng omkring klokken 23.00 i går. Til hverdag skal jeg helst sove senest klokken 22, da jeg jo står op omkring klokken 05. Kroppen er vanedyr og den syntes at 23.00 var et passende sovetidspunkt! I morgen skal jeg igen op og tage vare på andre mennesker, så så ingen grund til at presse mig ud i at være alt for smadret på forhånd :)
I går var så fin. Vi hyggede med mængder af snacks, bøger, kaffe og cola. Katten puttede med i sofaen, der var afslappende musik at læse til (læs: spalyde fra Lunas app) og de to bøger jeg læste, var begge fine fortællinger. Nårh ja - og så blev jeg udtrukket som "Hourly Winner" hos Dewey's YES!
Nu fortsætter dagen med 'Som Stjernerne Står' af Cora Carmack. Følg med senere!
11.50
Tre kopper kaffe og en bog senere. Som stjernerne står er en rigtig sød fortælling. En fortælling om at være jomfru i en alder, hvor det næsten føles som om, det så også bare kan være ligemeget. Om den første, vilde forelskelse - det der begær, der brænder og pumper rundt i kroppen og som ikke kan stoppes. Uanset om den, der er skyld i det, er ens nye dramalærer, som man forlod i sin seng, fordi man ikke turde 'gå hele vejen'. Det er sådan det er for Bliss. Og dramalæreren er en stædig fyr, der ikke giver op. En rigtig romantisk fortælling - på grænsen til det pladderromantiske. Fortællingen overskred ikke den hårfinegrænse før til allersidst. Hele vejen igennem sørgede humoren for at holde den på den rigtige side af grænsen, men jeg må ærligt indrømme at slutningen (som jeg selvfølgelig ikke røber) var liiiiige lidt for romantisk for mig. Men måske er jeg bare ikke helt så romantisk anlagt? Da jeg ikke går ind for halve stjerner får bogen 4/5 stjerner herfra: ****. Humoren lægger en halv stjerne til, så den ikke ender med 3½!
Jeg håber at kunne nå den sidste udvalgte bog i rækken. Følg med og se, om jeg kommer igennem bunken!
12.54
Dette Readathons afsluttende fortælling var Cecilie Sund Kristensens 'Blå Nætter'. En digtsamling om et forhold de er dømt til at mislykkedes, men alligevel aldrig helt slutter. Om blå nætter, blowjobs og den måde, han aldrig er hendes på, men alligevel altid ender med at være det. En samling af digte, der rammer spot on. Forklarende, fortællende, forløsende. Digte, der fortjener at blive læst. Også igen - og en gang til. En virkelig fin samling fortællinger, der lukkede mig langt ind i et univers, der ellers kun var forfatterens. Som tak får hun 5/5 stjerner fra mig: *****.
Digtsamlingen var den sidste i min bunke af bøger. Og selvom der er en time endnu, vil jeg ikke finde en bog mere, da jeg så ikke kan gøre den færdig. Jeg vil hellere slutte af nu og rent faktisk have nået alle de bøger, jeg havde sat mig for.
Så tak for denne gang - jeg glæder mig til om et halvt års tid, hvor jeg forhåbentligt også har fri til at læse i et døgn, fylde mig med snacks og følge med hos jer alle sammen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
From one Julie to another: Enjoy the read-a-thon!
SvarSletHello Julie all the way from across the ocean! You might not understand my Danish blog - but I'm kinda honored you commented! Thanks! Enjoy your books :)
SletRigtig god læselyst - jeg glæder mig til at følge med! :)
SvarSletDejligt du følger med :)
SletÅh, det ser fantastisk ud! Gid I begge får et skønt læsedøgn!
SvarSletI øvrigt er jeg stjerneglad for 'Som stjernerne står'. Nøj, den er sjov. Og sød!
Jeg glæder mig helt vildt til at læse den (i morgen) - har hørt så meget godt om den!
Slet'Som stjernerne står' er bare hammer god! Humoristisk og sød - som Rikke også skriver ovenfor!
SvarSletGlæd dig, nyd den! <3
Glædeligt læsedøgn til dig.
Glæder mig allerede!
SletHåber, du har et dejligt læsedøgn <3
Det har jeg i hvert fald. <3
SletKunne også lige se at du har vundet en hourly prize! Tillykke med det! :D
Uanset om du har læst hurtigt eller langsomt, så er det vigtigste jo, at du har hygget dig. Desuden fortjener nogle bøger bare at blive gennemtygget ordentligt :)
SvarSletJa, læsehastighed er jo egentligt fuldkommen ligegyldigt. Og den her bog fortjente god tid :)
SletJeg ved ikke, om du selv har opdaget det. Men jeg vil lige tippe dig om, at du var en af vinderne i "Hour 10". Tillykke! :D http://www.24hourreadathon.com/?p=6042
SletOh, no. Not English... but it looks like you're really active and have finished a couple of books. Good luck for the rest. Just over 12 Hours to go! #TeamRogue
SvarSletThank you so much for taking your time to write :)
SletHope your last hours of the readathon will be nice :)
'Hjertet er 1 organ' lyder virkelig som en god bog.
SvarSletDet er den virkelig! :)
SletHvor lyder det bare godt!
SletGod slutspurt!
Det lyder til at du har haft et skønt læsedøgn - hvor dejligt! :D
SvarSletEt rigtigt dejligt døgn, tak :)
Slet