Paper Towns

Af: John Green
Forlag: Høst & Søn
Sideantal: 336
Originalsprog: Engelsk

Paper Towns er endnu en fin fortælling af John Green. Jeg var ret begejstret for både 'En Flænge i Himlen' og 'Will Grayson, Will Grayson' af samme forfatter. Jeg er også temmelig begejstret for fortællingen om Quentin og Margo. Omend ikke helt så begejstret som for de andre.

"Margos mor svarede med skinger stemme. "Altså," sagde hun, "det ser ud til, at Martog er løbet hjemmefra. Igen." Hun sukkede. "Det må være - hvad er det, Josh, fjerde gang?"
"Jeg har opgivet at tælle," svarede Margos far irriterede. Så tog den afroamerikanske mand ordet. #Det er femte gang, det er blevet anmeldt." (Citat s. 116)

Quentin har været vild med Margo siden de var små. Hun er populær, styrer grupperne på skolen og ser ikke rigtigt ham som andet end end nabo. Indtil den aften hun dukker op iført sort tøj og ansigtsmaling og beder ham være chauffør. Det bliver en vild nat med knuste ruder, fisk i folks biler og et indbrud i SeaWorld. Og så forsvinder hun. Men ikke uden at efterlade sig spor, som Quentin bliver besat af at forstå og forfølge.

Fortællingen er god og som altid, er det en velskrevet roman. Sproget er flydende og det føles ikke som en voksen, der leger teenager, når karaktererne snakker sammen - men som teenagere, der er teenagere. Selve historien er jeg faktisk også begejstret for. En vild nat, en mystisk pige, der pludselig viser helt andre sider af sig selv og løber hjemmefra. Det emmer lidt af dybere problemer med et hint at mysterier (jeg elskede mysterier som yngre og kan også stadig læse en god krimi!). Desværre skuffede slutningen mig. Jeg skal lade være at spoile den, for de af jer, der endnu ikke har læst bogen (det er der sikkert mange, der har!). Jeg føler, jeg mangler en reel afslutning, på fortællingen. Jeg føler, Margo stadig er så stort et mysterium, at bogen er føles ufærdig. Ikke på den måde, hvor afslutningen er et mysterium i sig selv, men på en måde, hvor jeg føler mig... Tom.

Boge får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Den første sang jeg lyttede til, da jeg læste bogen var 'Kamikaze' med Mø.