Hjertet er 1 organ

Af: Sarah Engell
Forlag: Carlsen
Sideantal: 408
Originalsprog: Dansk

Hjertet er 1 organ er en ungdomsroman, jeg har ventet på i spænding. Jeg var så heldig at få den i fødselsdagsgave af min dejlige kone, endda med en personlig hilsen fra forfatteren selv! Det er en roman med masser på hjerte (jo, det kan en roman godt have) - og som jeg personligt kan relatere virkelig meget til. Derfor bliver dette både en anmeldelse og en slags personlig fortælling.

"Adrenalinen pulserer indeni, og jeg holder det skarpe barberblad mod huden og laver 1 hårdt snit. Endelig. Kødet åbner sig i 1 rød bane, og jeg tømmer lungerne i 1 tavst hvirvlende tåge,"

Hjertet er 1 organ handler om Lucca. Hun er 17 år, går i 1.g og kan virkelig godt lide matematik. Og tal. Så meget, at hun lader tal, spillekort og terninger bestemme for sig. Når det hele bliver for meget og tallene ikke hjælper nok, skader hun sig selv. Og så er der også den der hemmelighed, hun ikke kan dele med nogen. Slet ikke med sin (homofobiske) far.

Sarah Engell har skrevet en rigtig vigtig roman. En fortælling, om en ung pige med et sårbart sind. En ung pige, der har svært ved at rumme og accepterer følelserne for en anden pige. En ung pige, der lades for meget alene, både fysisk og psykisk. Sproget i romanen er flydende og der gik ikke mange sider, før det var helt naturligt, at alle tal var skrevet med... ja, tal. Det understregede blog Luccas logik og den måde, hendes sind fungerer på. Det er ikke en løftet pegefinger, fra en voksen der tror, hun forstår de unges svære præmisser, men en fortælling, der er flydende og ER på de unges præmisser.

Det er en roman, der har flere store temaer. Selvskade, (manglende) kontrol, homoseksualitet og kommunikationsvanskeligheder er blot et lille udpluk. Men det fungerer. For det er tit sådan det er, her i livet. Et tema, et problem eller en sårbarhed kommer sjældent alene. Jeg ved, hvad jeg snakker om. For jeg har selv været der. Jeg har selv forsøgt at finde hoved og hale i rodede tanker om seksualitet - og jeg har selv siddet med barberbladet i hånden. Jeg har selv haft svært ved at tale med mine forældre. I dag er jeg ikke længere selvskadende og jeg har ingen problemer med at finde ud af, hvem jeg er. Men arrene på mine arme og ben fortæller historien om, at det en gang var svært. At jeg kæmpede en sej kamp for at nå hertil.

Jeg ville ønske, der havde været en roman som denne, dengang jeg var 15-16 år. Selvom en roman ikke havde forløst alle mine problemer, ville det have hjulpet, at have en at spejle sig i. Ikke at føle sig alene med det hele. Jeg håber, at ikke kun de unge tager godt imod denne roman - men også deres forældre. Lad os bryde tavsheden og snakke om tingene!

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Der var én eneste ting, der virkelig gik mig på i denne roman. Linje F kører slet ikke mellem Københavns Hovedbanegård og Dybbølsbro. Sarah Engell kører vidst ikke helt så meget i S-tog som undertegnede!