Neonazi

Af: Timo F
Forlag: Straarup&Co

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Timo vokser op i et splittet hjem. Moderen har forskellige mænd, der ikke behandler hende lige godt. Når hun er skilt fra den ene, flytter hun videre til den anden. Timo får flere små søskende, som moderen bedre kan lide end Timo. I skolen klarer han sig rigtig godt, da han begynder at have fokus på det, men ellers er ensomheden stor. Derhjemme har moderen, og ofte kæresterne, en antisemitisk holdning som Timo igen og igen møder. Nationalsocialismen er fascinerende og holdningerne, musikken og tøjstilen er dragende på Timo.

"Jeg hørte deres musik, jeg klædte mig som dem, jeg delte deres fælles holdninger. På den måde var jeg automatisk medlem af et højreorienteret miljø, der kun blev stærkere og stærkere." (citat side 59)

Som 14 årig finder Timo vej ind i det højreekstremistiske miljø. Der er et fællesskab. De er sammen om noget. De demonstrerer sammen. De tilhører den samme, overlegne race. Der er militærsportsøvelser og læren om, hvordan man skyder. Timo hører endelige til - og det er lige meget om moderen er der eller ej, om skolen går godt eller ej, om politiet er efter ham eller ej. For alting er fedt i fællesskabet. Men holder ideologien hele vejen? Kunnen nogle i fællesskabet finde på at udnytte Timo? Er det egentlig så godt, som det var i begyndelsen?

Neonazi er en selvbiografisk roman af den anonyme forfatter Timo F. Den handler om vejen ind og ud af det højreekstremistiske miljø. Jeg har faktisk været i tvivl om, om det er en selvbiografi eller en autobiografi, hvor der er taget sig kunstneriske friheder (udover anonymiseringen). For en anmeldelse afhænger ganske meget af det.

Som skønlitteratur holder den ikke helt som god litteratur. Det er en rigtig god fortælling og emnet er bestemt interessant og dragende - men den følger en irriterende plotstruktur. Det går simpelthen i store træk for godt for hovedpersonen - også selvom han møder modgang.

Er det ren biografisk fortælling kan man ikke lægge en en plotstruktur nedover livet. Det går jo, som det går. Måske er noget af Timos fortælling om vejen ud kortet af - for den virker ret let, når man tænker på, hvor meget han til at starte med, ønsker at være en del af det. Derfor ville den ikke holde som skønlitterær fortælling. Men det er livet så heller ikke. Det ville derfor for mig, være rart at føle mig sikker på, hvad præcist genren er.

Bogen er interessant, men selvom der er mange ting med fra det miljø, Timo graver sig dybere ind i, synes jeg ikke, den kom helt i dybden med det. Jeg savnede flere fortællinger, mere dybde, at komme mere under huden på Timo. Endnu mere end man gør.

Det er dog en fortælling, tror jeg, der vil tiltrække unge, der synes, det er interessant med sådan nogle ideologiske fællesskaber - på godt og ondt. Bogen er heller ikke svær at læse, selvom den handler om et tungt og svært emne.

Bogen får 3/5 stjerner: ***

Bonusinfo: Jeg har simpelthen ikke nogen god bonusinfo lige nu. Min hjerne er kogt efter en tid med gruppeeksamen, forskningspostere og generelt meget skole.