Smukke Dreng

Af: Charlotte Fischer
Forlag: Tellerup
Sideantal: 381
Originalsprog: Dansk

November Høgh Haxhausen har det hele. Han bor i Nordsjællands rigeste postnummer, klarer sig virkelig godt i skolen og selveste Ajax, altså fodboldklubben, har kastet et blik på hans evner med en bold. Han har de rigtige venner, den smukkeste kæreste og hans far er ambassadør - med alle de fordele, det giver.

"Jeg har altid problemer med at falde i søvn. Jeg er afhængig af mine egne hormoners kick. Jeg har behov for fysisk træning hver dag, så jeg får et dagligt rush af endorfiner. Om aftenen er jeg afhængig af den dopamin der udløses når jeg får orgasme. Min mave gør ofte ondt, og en orgasme er det eneste der midlertidig kan løsne den stress jeg har i maven. Jeg river neglene hen over min ene underarm. Det begynder at bløde. Huden bliver varm og ulmer af smerte." (citat side 18-19)

November, eller Nor, som han bliver kaldt, har svært ved at leve op til de krav der er. En række ulykker vælter hele læsset, og han forsøger at tage sit liv. Det er ikke noget, man gør i den verden Nor kommer fra og hans far ønsker ham ikke hjem igen. Derfor må han flytte hjem til sin mormor, som han aldrig har mødt. Her tvinges han til at lære sig selv at kende - og se de ting i øjnene, har før har flygtet fra.

Jeg så virkelig frem til denne bog. Den tager emner om, som jeg i den grad er fortaler for, litteratur skal handle om. Jeg har også kunnet se, at flere har været virkelig glade for bogen. Desværre var der nogle ting, der gjorde, den ikke helt faldt i min smag.

I og for sig er det en god fortælling. Fortællingen om, at selvom alt ser ud til at være perfekt, er der så mange ting og lag, man ikke kan se udefra. Det er den klassiske "find dig selv, og hvem du virkelig er"-fortælling som jeg faktisk sætter pris på. Det er en fortælling der tager tunge emner op. Selvmord, selvskade, grænsesætninger, fordomme.

Men nogle ting faldt mig i øjnene undervejs. Og her vil jeg markere, at der kan forekomme spoilere.

Nor forsøger at tage sit liv. Faktisk så voldsomt at han er indlagt over flere dage med blodtransfusioner og fast vagt (så han ikke kan forsøge på noget igen). Men der er ingen beskrivelser at, at han tilses af en psykiater eller på nogen måde er forbi psykiatrien. Jeg er med på, at nogen skal skæres fra i en fortælling. At man må sætte sin egen virkelighed nogle gange, fro at få det til at falde i hak. Men for mig er det helt uhørt, at Nor ikke i det mindste har en enkelt nat på psykiatrisk afdeling, når han har været så besluttet på at dø.

Derudover synes jeg, at det er trist, at et seksuelt overgreb vinkles som at 13 årige Nor fandt det fantastisk at hans afrikanske barnepige på 25 årig havde sex med ham. Især fordi der faktisk fortælles andre historier om overgreb undervejs. Men en 13 årig BLIVER udsat for et overgreb, uanset om de undervejs synes, det er rart, når en 25 årig kvinde har sex med dem. Det beskrives endda hvordan denne kvinde fastholder ham med sin kropsvægt. Jeg har svært ved, når denne slags retfærdiggøres. Uanset om det er hovedpersonens følelse, at det ikke var et overgreb, synes jeg det skal italesættes, at det var det.

Hen mod slutningen behandler Nors mormor ham, fordi han igen har skåret sig dybt i armene. Hun er dyrlæge. Om det er realistisk er svær at bedømme. Men en dyrlæge må vide, at når nogen har behov for væskebehandling, fordi de har skåret sig og mistet blod, bør de tilses af en læge. For mig er det dyb omsorgssvigt at behandle hjemme på terrassen, uanset hvor meget man var vant til den slags, da man boede i Afrika. For mig er det også en form for omsorgssvigt ikke at sende Nor til nogle professionelle, selvom han ikke selv ønsker det. Han er et en traumatiseret ung mand. Og sandsynligheden for, han klarer sig igennem det uden hjælp er forsvindende lille, når han allerede som 17 årig har to alvorlige selvmordsforsøg bag sig.

Jeg er helt sikkert skadet qua mit arbejde i psykiatrien. Og jeg er med på, at præmissen for en god fortælling ikke altid samarbejder hundrede procent virkeligheden. Sådan er det måske nødt til at være - men jeg føler også, at problemerne i Nors liv negligeres. Så længe han kommer væk fra det onde, skal det nok gå. Men sådan er virkeligheden ikke. Nissen flytter ofte med - også selvom man møder nye, positive ting i livet.

Spoilers over.

Sproget, fornemmer jeg, er lige der, hvor målgruppe befinder sig, og på det område tror jeg, den er ganske realistisk. Jeg kan også mærke en kærlighed fra forfatteren til Nor. Hu ønsker ham virkelig det bedste, og at han skal klare sig på trods af den modgang han har mødt. Og så er det altid et plus i min bog, at der skrives om det svære og tunge.

Bogen får 2/5 stjerner: **

Bonusinfo: Jeg hørte bogen som lydbog under vores tur til Lissabon. Men vi havde allerede købt den på Bogforum. Faktisk fik forsiden mig til at tænke mere i vampyrtema da Nor har en blårlig farve og en cupcake med blod. Det kunne da helt ærligt godt have været noget zombie/vampyr-tema?