KNUST

Af: Anne Mette Kirk
Forlag: People's Press
Sideantal: 320
Originalsprog: Dansk

Jonathan er død i en frygtelig bilulykke. Men Mathilde, hans søster, kan ikke tro på, han ville stjæle en bil og kører under påvirkning af alkohol. Slet ikke med tre andre i bilen. Alligevel er det, hvad de tre overlevende fortæller. At Jonathan sagde, han var ædru og kunne give dem et lift. Og så var det, de ramte træet. Mathilde er dog sikker på, de lyver.

"Alt for fuld og alt for hurtigt i en bil, det var historien om Jonathan, journalisterne og politiet var tilfredse med. Som passede i deres skabelon, men det værste var, at deres forældre også accepterede den version. For den passede ikke på Jonathan. Mathilde fulgte knasterne i loftet med øjnene. Prøvede at forbinde dem. Hvorfor var Jonathans liv endt sådan? Hvad var der sket i hans liv, som han åbenbart ikke kunne dele med hende eller deres forældre? De spørgsmål optog ikke længere deres mor og far tre måneder efter ulykken" (citat side 20/21)"

Mathilde er så sikker i sin sag, at hun forsøger at tal med de tre overlevende. Den nyuddannede politibetjent Marc synes også, der er noget, der ikke stemmer. Jonathans promille var over 2, da han døde - så hvordan kunne ingen af de overlevende se, han var fuld? Han forsøger at grave i sagen, som allerede er lukket. Og mens de to graver sig dybere ind i, had der skete den nat, forsøger de overlevende desperat at glemme det.

Knust er en vild debutroman. Et filmselskab har allerede købt rettighederne til at lave den om til et manuskript. Og det er tydeligt, forfatteren har noget på hjerte. Der er rigtig mange temaer i fortællingen. Sorg, (u)venskab, forhold og magt. Mange små fortællinger flettet ind i et stort drama om Jonathans død.

Karaktererne fremstår troværdige. De føles ikke forcerede eller skrevet af en, der prøver at være ung med de unge. Der er en sikkerhed over karaktererne, selvom deres liv er turbulent og kaotisk. Der en enorm fremdrift i fortællingen. Der sker rigtig meget, men ikke så meget, at man ikke kan følge med. Selvom der trækkes flere tråde hele tiden samles de til sidst i et plottwist jeg virkelig ikke havde set komme!

Måden den er skrevet på, skulle jeg lige vende mig til. Sætningerne ville jeg ikke selv have skrevet eller bygget op, som de er. Der bruges kommaer mange steder, hvor jeg personligt ville have sat et punktum. Det tog mig lidt tid at finde et flow, men det kom - og faktisk blev det en del af fortællingen, at sætningerne var, som de var. Det var dog noget, jeg lagde en del mærke til i begyndelsen.

Bogen skulle lige fordøjes, efter jeg havde læst den. Følelserne er på højtryk under læsningen, og der er så mange ting at forholde sig til. Og med et det plottwist, der kommer, skal man lige nå at ændre den måde, man tænker om hele fortællingen på. På den gode måde altså.

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Jeg har aldrig været med i en bilulykke. Jeg er væltet på cykel flere gange end jeg kan tælle - men aldrig været i en bil, der kørte galt.