Kvalmegule vægge

Af: Marcell Bülow (Eller Büluw? Begge står i bogen)
Forlag: Byens Forlag
Sideantal: 181
Originalsprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Sophie har ikke lyst til at flytte til Århus. Men forældrene mener, det er nødvendigt at komme væk fra den tragedie, der for altid vil fylde i deres familie. Sophie mærker angsten banke i kroppen - for hvorfor skulle det hele blive bedre i Århus?

"Jeg fornemmer igen den røde byld dunke omme bag mine tanker. Århus, Sophie. Så jeg spænder kæben og skifter emne. Jeg skal ikke flytte. Jeg skal IKKE flytte" (citat side 33)

Sophie har svært ved at få fortalt sin bedste ven, at der slet ikke bliver noget band, som de ellers har glædet sig helt vildt til. Hendes bedste veninde ved heller ikke, hun skal flytte. Men det er også bare fordi, hun hele tiden er sammen med Rebekka. Sophie er ikke jaloux. Det prøver hun i hvert fald at fortælle sig selv. Heldigvis dukker Mathilde op og beroliger hende. Det kan godt være, hun har været død i 9 år, men hun er der alligevel altid. Ikke?

Kvalmegule vægge er en ungdomsroman med noget på hjerte. Det er en fortælling om sorg, venskab, forandringer og angst. Forfatteren er en mand og hovedpersonen en ung pige - og det fungerer så ganske fint. Måske er det fordomsfuldt at tænke, det kunne være et problem - men jeg er før stødt på, at mænd har svært ved at skrive om kvinder. Og omvendt! I denne roman er det dog ikke noget problem. Sophie fremstår troværdig og er nem at følge. Jeg har lyst til at kramme hende hårdt og fortælle hende, at det hele bliver bedre.

Sproget er let og flydende og karaktererne fremstår realistiske og troværdige. Det kan være svært at ramme ind i en tone, der passer til de karakterer man skriver om, når de er yngre (og andre køn) end en selv, men forfatteren gør dette ganske godt. Han rammer lige ned i det, der gør ondt. I det drama, der kan opstå, når to veninder bliver til tre veninder. Når fyren, man er vild med, måske er vild med en - eller måske ikke?

Samtidig er det en fin beskrivelse af, hvordan det er at have angst. Angst er en individuel følelse. Det er aldrig ens, for dem der har det. Men der er ofte mange fællestræk. De negative eller ubehagelige tanker. Den fysiske uro. Kvalme, opkast, hovedpine, uvirkelighedsfølelsen. Alt sammen noget, jeg kender ganske godt selv. Jeg har haft angst i mange år. Det er ikke længere en invaliderende følelse for mig, men jeg kan sagtens kende mig selv i Sophies angst. Hvordan alting bliver så voldsomt og skræmmende, at man er nødt til at flygte. Det er velbeskrevet og forfatteren må have en vis indsigt i angst. Måske mere, end blot det, at han læser psykologi?

I løbet af læsningen undrede jeg mig over, der ikke er nogen, der gør mere for at hjælpe Sophie. Hendes forældre virker til stadig at være kriseprægede efter søsterens død; i hvert fald moderen. Måske har de ikke opdaget, hvor slemt Sophie egentligt har det? Men hvad med Lukas', hendes bedste ven, mor? Hvad med en klasselærer? Angsten nævnes med ord, og beskrives ikke kun som følelser, så jeg overvejede, om Sophie før havde fået hjælp. Har nogen diagnosticeret hendes angst? Det er egentligt fint nok, der ikke er vildt meget baggrundshistorie - at man kastes direkte ud i det hele. Men lige i forhold til den angst, bliver jeg nysgerrig. For hvorfor får hun ikke hjælpe?

Alt i alt er det en velskrevet og velfunderet roman om det svære her i livet - som er ekstra svært når angsten også fylder.

Bogen får 4/5 stjerner: ****

Bonusinfo: Vidste du, at angst er en af de psykiske lidelser, der er "nemmest" (uden overhovedet at være nemt!) at arbejde med og komme sig over? Blandt andet fordi meget angst kan konfronteres og diskuteres.