Jeg har bedt Luna Mørup, forfatter til Claire og Julemiraklet, om at anbefale 5 bøger, hun selv har været vild med. Så læs med her, hvis du vil inspireres, eller vil vide lidt om, hvad Luna selv læser.
1. IT (Det onde) af Stephen King:
Jeg er kæmpe fan af Stephen King (og hans bøger selvfølgelig), og IT er noget helt, helt særligt. Ikke nok med at den er helt vildt god, og sindssygt uhyggelig, så er den så meget mere end bare historien om en klam klovn i kloakken. King har beskrevet de fineste venskaber, og samtidig en fortælling om, hvor meget barndommen egentlig betyder for ens voksenliv. Jeg elsker de skønne beskrivelser King laver af de forskellige personer i bogen, og det er noget af det jeg holder allermest af ved hans bøger. Beskrivelserne. For han fortæller det nemlig ikke bare. Han viser det gennem personerne, og deres omgivelser. Det var det jeg forelskede mig i, dengang jeg for mange år siden, begyndte at læse hans bøger. Du lærer personerne at kende. Også dem du hader.
Pennywise (klovnen) skræmte mig allerede fra jeg var lille, da jeg tilfældigvis så noget af filmen i tv, da jeg var alene hjemme en aften. Min mor kom dog hjem og slukkede for den, men insisterede så på at se resten af filmen færdig på mit værelse, hvor hun sov (min far snorker højt) – så der fik jeg mareridt til resten af mit liv. Selvom jeg har læst bogen et par gange, og set den gamle film over hundrede gange, så skræmmer den mig stadig ligeså meget som dengang jeg var lille.
Hvis du kun har set den nye film, så skam dig. Sluk for Netflix og åbn bogen. Du vil ikke fortryde det. Og hvis du ikke magter det, så se i det mindste den gamle film. Bare gør det.
2. Little Women af Louisa May Alcott
Jeg var længe om at tage mig sammen til at læse Little Women. Det var ikke den første klassiker jeg læste, men tæt på. Jeg tror jeg havde læst to Jane Austen bøger forinden, og var blevet lidt hooked på det der med gamle dage, store kjoler og hele idéen om at kvinder passede hjemmet, og mændene arbejdede (ikke at jeg kan lide den idé, men det var spændende at læse om) Og efter at have set Joey være så glad for den i Friends, besluttede jeg mig for at give den et forsøg. Jeg havde allerede læst The Shining, som han anbefaler Rachel, med store succes. Og hvor blev jeg overrasket. Selvom det tog mig omkring en måned at komme igennem bogen (måske mere), selvom jeg læste hver dag, så var den fantastisk! Historien om de livlige, vidunderlige søstre som alle har forskellige håb og drømme, og helt forskellige personligheder. Jo er en karakter som jeg virkelig kan identificere mig selv med, og jeg tror der sidder rigtigt mange Jo’er rundt omkring i verden. Den følelse hun har, af at være anderledes fordi hun hellere vil lege i sne end at brodere, og hellere vil have bukser på end kjole, i en tid hvor kvinder bare gjorde hvad der blev sagt, og mændene styrede showet, er en følelse de fleste kan overføre til sig selv på en eller anden måde. At være anderledes, og ikke føle man passer ind. Jo er en vildbasse med et voldsom temperament, og en livlig fantasi. Både i virkeligheden og på skrift. Og jeg kan genkende så meget af det fra mig selv. Især i mine teenageår. Temperamentet og vildskaben er gemt lidt væk i takt med at jeg blev ældre. Fantasien lever i fuld flor, og er ikke blevet en dag ældre. Little Women er historien om en familie. En familie jeg ville ønske jeg havde haft. Selvom de måske havde færre penge og levede i en helt anden tid, holder de sammen, og gør plads til hinandens forskelligheder.
Det blev lidt langt, men altså: Den har familie, kærlighed, sjov, JUL og sorg. Og er det ikke lige sådan det skal være? Filmen kan for resten ses på Netflix lige nu, under navnet: Pigebørn.
Jeg elsker alle bøgerne af Becky Albertalli som omhandler henholdsvis Simon, Molly og Leah, og kan læses uafhængigt af hinanden. Ikke nok med at de tager nogle rigtigt spændende emner op, så oser de af humor og ungdom, hvilket altid er et plus i bogen for mig. Leah på offbeatet er min favorit af de tre, og det har nok noget at gøre med hele problematikken omkring at ”springe ud”. Det betyder bare mere for mig, når det handler om en pige, fordi jeg selv har været der (ikke på samme måde dog) – Og det der med at få følelser for en, som man ikke bør føle noget for, uden selv at vide at man føler noget. Ikke rigtigt at kunne forstå hvad der sker, og hvorfor det de siger og gør, betyder så meget. Hvorfor opfører man sig anderledes når den person er i nærheden?
Åh, det kan jeg huske. Jeg elsker en god ungdomsbog, og det må man sige at den er. Den har det hele! Skoleafslutning, skræmmende fremtidsudsigter, kærlighed, venskaber og seksualitet. Jeg er kæmpe fan! Alle bøgerne er på min liste over yndlings YA-litteratur. Og jeg er ellers begyndt at blive kræsen.
Filmen Love, Simon er bygget på den første bog i serien: Simon Vs. the Homosapien Agenda.
A Christmas Carol er en klassiker, som de fleste har set på film. Enten som rigtig film eller tegnefilm. Jeg har endda set at der findes en udgave med Barbie. Disney har lavet en udgave, men jeg elsker den fra 1984. Jeg ved ikke hvorfor, for effekterne er røvdårlige. Men der er noget hyggeligt i en film, hvor de bare ikke kunne laves bedre, hvor skuespillet er ret ringe, men historien stadig er bevaret. Bogen har jeg 5-6 udgaver af, fordi jeg elsker den. Det er historien om den sure, nærrige Scrooge, som synes at julen er humbug, og som aldrig kunne finde på at give noget af sin formue fra sig, for at hjælpe andre. Ifølge Scrooge har han tjent sine penge selv, og det kan andre også bare gøre. Længere er den ikke. Men den skræklige Scrooge må ændre sit liv og sig selv drastisk, efter mødet med tre juleånder (og sin gamle partners spøgelse), som ikke ligefrem viser de gode ting fra hans fortid, nutid og fremtid.
Bogen (og filmen) er så fin, julet og skøn, på trods af den gamle, sure Scrooge. Og mon ikke alting bliver godt til sidst?
Læs den til jul sammen med et par stearinlys, blid julemusik og varme sokker.
Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ville anbefale nogle flere ungdomsbøger, for det er dem jeg holder allermest af at læse, og som jeg også selv skriver. Og jeg var ude i både Anna og det franske kys (hele serien) af Stephanie Perkins, og Hamilton High-bøgerne af Kody Keplinger, for de er nogle af mine absolutte favoritter. Men jeg ville hellere finde en bog som ikke var en del af en serie. Selvom jeg også elsker Jenny Hans bøger, og I særdeleshed The Summer I Turned Pretty-trilogien, som er perfekt på sommerferien. Ikke at forglemme Elle Kennedys Off Campus serie, som jeg åd råt. Der er SÅ MANGE gode ungdomsbøger, men de fleste er serier, og dem kan jeg snakke om en anden gang, hvis min kone giver mig lov (Be pænt om! Jeg har så meget mere at fortælle jo!)
Jeg kunne også have fundet en ungdomsbog af en dansk forfatter, eller måske endda have fundet noget fantasy, nu hvor vi har 2 bogreoler kun med det. Selvom jeg elsker danske ungdomsbøger, og endda også en del dansk fantasy, bliver det ikke dem jeg nævner i denne omgang, for jeg kan simpelthen ikke vælge. Desuden har jeg snakket nok om Nanna Foss, Camilla Wandahl, Sandra Schwartz, Mark Liebst, Sarah Engell, Malene Sølvsten og Ditte Wiese før i tiden, og nu er det altså bare på tide at prøve noget andet.
Så nu skal vi snakke om endnu en Stephen King bog, som faktisk er på en delt førsteplads med IT, på min liste over yndlingsbøger. Jeg har snakket om den før, fordi den er vidunderlig, på sin egen klamme måde, og fordi King endnu engang får skabt nogle personer, som man bare kan se for sig, og en verden man bliver suget ind i. Hoteller har altid fascineret mig. Da jeg var lille begyndte vi at tage på cykelferier, hvor vi overnattede på forskellige hoteller, og jeg elskede at udforske dem. Følelsen af væg til væg-tæppet under fødderne. Det venlige personale. Stilheden på de mange gange eller etager. Sommetider var der en pool man kunne svømme i, eller måske en sauna. Morgenmaden var det vildeste for sådan en lille pige, og jeg elskede hvert sekund. Jeg tror det er derfor jeg er så fascineret af The Shining. Måske vil jeg selv skrive om et hotel en dag. Det tror jeg kunne være interessant. Og lettere end min skjulte interesse jeg har for Titanic…
The Shining skal læses, den skal IKKE, og jeg gentager: IKKE ses på film. Det er nok det værste lort jeg nogensinde har set. Og jeg forstår seriøst godt hvorfor han vil slå moren ihjel. Hun er sgu da for irriterende (det er barnet i øvrigt også. Jeg er på farens side hele vejen igennem) – Læs bogen, smid filmen i skraldespanden, og sæt ild til den.
Selv tak.
