Ar fra mit glemte liv

Af: Nicole Boyle Rødtnes
Forlag: Alvilda
Sideantal: 255
Originalsprog: Dansk

Ar fra mit glemte liv er tredje bog i forfatterens temaserie om de lidt tungere emner. Bøgerne har, udover temaet, ikke noget indholdsmæssigt med hinanden at gøre, og kan læses fuldstændig uafhængigt. Denne fortælling handler om Lærke, der efter en hjerneoperation har mistet store dele af sin hukommelse. Hun forsøger at stykke sit liv sammen udfra en dagbog, hun har skrevet til sig selv - men der er så mange ting, der ikke rigtigt giver mening.'

"Minderne om mor, Alexander og pagten har efterladt mig med gåsehud. Det er som at kigge igennem et nøglehul og ind til det, der engang var mig, og nu, hvor hukommelsen endelig er begyndt at komme tilbage, er det næsten for meget. For overvældende. " (Citat side 72)

Lærke forsøger at finde tilbage til det liv hun levede før operationen. Men det er svært. Det eneste, der sådan rigtigt får hende til at huske, er Alexander. Han er nævnt i dagbogen, men alt om ham er streget ud, og hendes familie og venner synes ikke at kunne lide ham. Faktisk har Lærke også advaret sig selv mod ham i dagbogen - men hun har ingen anelse om, hvorfor. Når hun er sammen med Alexander husker hun ting: Barndommen med en psykisk syg mor. Hvorfor Alexander og hun har et E tatoveret. Brikkerne falder langsomt på plads - og billedet bliver mere og mere fuldstændigt. Og ret så skræmmende.

Som forfatterens andre romaner er denne virkelig velskrevet. Sproget er flydende og hverken for voksent eller for ungt. Karaktererne er godt troværdige og det er historien også. Jeg er især vild med introen til hvert kapitel. Her beskrives noget fysiologisk eller anatomisk som relaterer sig til indholdet i kapitlerne på en fed måde.

Der er alligevel noget ved romanen, jeg ikke er så vild med. Men det er rigtig svært at sætte en finger på det, hvilket er utroligt frustrerende, når man skal anmelde! Jeg kan, og vil, ikke spoile slutningen, som i dén grad rummer en overraskelse. Men måske er det her, det går galt for mig. Jeg sad noget uforløst tilbage - med så mange spørgsål, som jeg aldrig får svar på. Og ikke på den fede måde, hvor jeg føler alting kan ske. Mere på den ufuldstændige måde, hvor alting netop er eksploderet og stumperne flyver omkring mig i en stor forvirring. Den er simpelthen for åben for mig, slutningen. Måske jeg skriver en follow-up anmeldelse en dag, for at skrive, hvad jeg tænker om slutningen. Fortæl mig endelig, hvad du synes om slutningen i kommentarfeltet!

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Arret på billedet sidder på mit venstre knæ.