torsdag den 20. oktober 2016

Forberedelser til Readathon


Igen i år er der Readathon. 24-timers læsemarathon. Jeg har været med to gange tidligere, og det er en skøn oplevelse hver gang. Desværre skal jeg arbejde i år. Jeg har aftenvagt både lørdag og søndag, så jeg kan ikke være med på fuld tid. Derfor vil jeg nok snyde lidt om lørdagen - og begynde min læsning før klokken rammer 14. Skal nemlig på arbejde fra 15-23. Det er også arbejdet der gør, at jeg kun har valgt en bog i år. Skulle jeg mod forventning blive færdig med den hurtigere end beregnet, har jeg MASSER af bøger på min TBR-liste, jeg kan gå i gang med.


Jeg har valgt at læse I månens skygge af Pernille Eybye. Vi har haft den stående herhjemme en rum tid, og selvom den er på 420 sider, ser den overskuelig ud.

Da jeg jo ikke er så meget hjemme lørdag, har jeg ikke så mange forberedelser. Men jeg plejer jo at læse sammen med Luna - og hvis I trykker på navnet, så kan I se de forberedelser hun har gang i, og som jeg vil trække lidt på.

Søndag er jeg hjemme lige præcis indtil Readathon slutter og håber at kunne læse færdig - og hvem ved, måske begynde lidt på en ny bog?

Jeg glæder mig i hvert fald! I må meget gerne skrive en kommentar, hvis I også er med på lørdag og søndag og linke til jeres blog/andet medie, da jeg elsker at følge med I jeres læseoplevelser i det dejlige læsedøgn.

6 kommentarer:

  1. Øv hvor træls med arbejdet! Godt at du alligevel kan snige lidt læsetid ind.

    Jeg er vanen tro med :-)


    Mvh.
    denlillebogblog.dk

    SvarSlet
  2. Hvor er det sejt at du deltager, selvom du skal arbejde!
    Jeg skal arbejde indtil 16 om lørdagen, og ved ikke helt om jeg vil deltage endnu eller ej.. d:

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt sikkert for træt, når jeg kommer hjem fra arbejde - men søndag tager formiddag må jeg læse ekstra meget igennem ;)

      Slet
  3. Dejligt, at du deltager selvom, at du skal på arbejde. Og at du har sneget lidt læsetid ind i en travl arbejdsweekend :)

    SvarSlet