onsdag den 27. maj 2020

Tour de Chambre


Af: Tine Høeg
Forlag: Gutkind

Bogen er et anmeldereksemplar. Alle meninger er mine egne.

Asta er forfatter. Hun kæmper med at komme i gang med sin nyeste roman. Det hjælper ikke på det, da der dumper en invitation ind på facebook. En mindehøjtidelighed for August. Det er 10 år siden, han døde. De boede på samme kollegium. Sammen med Mai. Astas bedste veninde. Og Augusts kæreste. Invitationen vækker alle Astas minder om kollegielivet.
"August hiver krydsogtværsen til sig
må jeg se?
åh nej, Mai himler med øjnene,
altså skulle vi ikke i Netto?
men jeg tror jeg har lavet en fejl deroppe,
jeg peger
LINJEN på syv bogstaver
det er jo bestemt form
så det kan ikke slutte på R
næ det kan jeg godt se,
han klør sig i øjenbrynet med blyanten
det er et problem
Mai rejser sig. Jesus, I er så kedelige
Men LØVSPRING på fem bogstaver siger han
Det kan jo ikke være andet end FORÅR?" (citat side 112)
Asta hvirvler rundt i fortid og nutid, mens hun skifter spor i sin roman og skriver om noget helt andet. Samtidig er der noget, hun ikke kan fortælle Mai. Der er hele tiden ting, der minder hende om den gang. Om kollegiet. Festerne, samtalerne, menneskerne. Og August.

Jeg elskede Tine Høegs debutroman, Nye Rejsende. Og jeg elsker denne her. Det er to meget forskellige fortællinger, men også Tour de Chambre er skrevet minimalistisk og alligevel enormt indlevende og malerisk.

Jeg læste bogen nærmest ud i én køre, kun afbrudt af dagens gåtur og lidt praktiske opgaver. For den indbyder til at blive læst sådan. Sproget er flydende, fortællingen er medrivende og karakterene nemme at føle med og for. Under læsningen fik jeg fornemmelse af, der er taget højde for hvert komma, hvert punktum, hvert linjeskift. Ikke som der altid er i bøger, fordi det skal man - men fordi det er Tines stil. Hver linje har særlig betydning, hører til lige dér hvor den er, af helt særlige grunde. Det tænker du måske er tilfældet med alle bøger - men med denne føles det bare lige sådan... lidt ekstra.

Der er mange genkendelige momenter i fortællingen. Om det er at blive ved at sidde på Tinder, selvom det vækker afsky, eller sige ja til at arve ting, man måske ikke helt har lyst til at eje. Og så selvfølgelig det, ikke at kunne fortælle noget, som man heller ikke kan holde ud at holde for sig selv. Det er nemt at spejle sig i fortællingen.

Jeg kan kun anbefale denne bog. Og som bonus er den virkelig, virkelig pæn at have stående.

Bogen får 5/5 stjerner: *****

Bonusinfo: Jeg elskede det lille hint til Tines øvrige forfatterskab, der findes et sted i bogen. Jeg elsker, når forfattere gør den slags. Lidt ligesom at se Stephen King i nærmest alle filmatiseringer af hans værker.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar