Outsideren

Af: Stephen King
Forlag: Politikens Forlag
Sideantal: 601
Originalsprog: Engelsk. Læst på dansk.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.

Et frygteligt mord er blevet begået. Heldigvis har kriminalbetjent Ralph Anderson beviser nok til at vide, hvem der har gjort. Han er så sikker, at han anholder gerningsmanden foran et helt stadion fyldt med mennesker. Altså lige indtil gerningsmanden kan bevise, han var et andet sted på gerningstidspunktet.

"Han så over på Samuels, men der lod ikke umiddelbart til at være hjælp at hente; mandens ansigtsudtryk var en blanding af mistænksomhed og forvirring. "I har virkelig taget fejl," sagde Gold. "Det kan I to vist udmærket se." "Det er ikke en fejl," sagde Ralph. "Vi har fingeraftryk, vi har øjenvidner der kender ham, og snart får vi også det første dna-resultat. Hvis det stemmer overens, er det afgjort." (citat side 101).

Det går op for efterforskerne, at der er et stort problem. Gerningsmanden kan ikke have været to steder på en gang. Men det siger beviserne. Ralph Andersen er nødt til at se udover beviserne. Han er nødt til at tro på det umulige, hvis han skal forhindre flere mord. Hans rationelle tilgang begynder at forsvinde, da en mand, han helt sikkert så, ikke er med på de videooptagelser, der fandt sted. Hvordan hænger det sammen med mordene? Og hvem kan hjælpe ham med at opklare noget, der måske slet ikke findes?

Outsideren er som udgangspunkt en god bog. Der er krimi, der er mystik, der er gang i den. Men jeg synes desværre ikke, den er i top. Jeg tror, den var for lang. Den første tredjedel (cirka) er interessant, fordi der hele tiden er en underliggende mystik. Det hele er så klart - men giver alligevel ikke mening. Rigtig Stephen Kingsk! Men den næste tredjedel føltes lang. Lidt for lang. Der er behov for rigtig meget forklaring, fordi der netop er mange mystiske ting. Men alligevel føltes det for langt for mig. Sidste tredjedel er der klart mere gang i, som der jo oftest er i en krimi. Der tager tingene fart, og det hele falder på plads. Desværre trak den lange midte ned for mig.

En af de ting jeg altid har elsket ved Stephen King, er hans beskrivelser. Han formår virkelig at skabe nogle personer, der er troværdige. De indeholder så mange facetter og sider, at jeg får lyst til at kende dem mere og dybere. Han beskriver sine omgivelser i detaljer, så jeg virkelig føler, jeg kan se det for mig. Sådan har jeg haft det med alt, jeg har læst af ham. En virkelig god evne, når man skal fortælle om det overnaturlige - ja, han kan skræmme mig på skrift. Desværre skræmte denne bog mig ikke så meget som fx Knogler eller Ondskabens Hotel gjorde. Der var ikke nok af det mystiske, der var for meget krimi. Jeg elsker krimi, men med Stephen King vil jeg have mere mystik. Meget mere.

Jeg ved ikke ret meget om oversættelse af bøger, og jeg har ikke læst romanen på originalsprog, og kan derfor ikke sammenligne. Men det tror jeg, jeg vil. Læse den på engelsk en dag. For der var noget, der generede mig, da jeg læste den. Måske var det kommasætningen. Jeg er en "kryds-og-bolle"-pige, når det kommer til kommasætning. Og det var ikke sådan, der var sat komma i denne roman. Sætningerne føltes udnødig lange, når der ikke var en naturlig "kommapause" i dem. Men det har jo måske netop noget med oversættelsen at gøre og ikke forfatterens måde at skrive på! Det må jeg undersøge en dag.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Bogen er sammenlignet med IT, har jeg læst flere steder. Jeg har aldrig læst IT, men har set både den originale og den nye film. Synes ikke de som sådan har så meget til fælles...