Ravnenes Hvisken #3

Af: Malene Sølvsten
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 609

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle meninger er mine egne.
Har du ikke læst de 2 andre bøger, vil der være spoilere. Læs anmeldelserne af bog 1 her og bog 2 her.

En istidsagtig vinter raser over landet og skaber kaos. Anne har travlt med at finde hoved og hale i alt det, der skal gøres for at undgå Ragnarok. Derudover har hun rigeligt at se til som ny vølve. Og det er ikke nemt at forstå Hejds spådomme, som ellers burde være en hjælp til at forudse, hvad der vil ske.

"Jeg følte et sært slægtskab med vølven, som var død for mange tusinde år siden. Nogle gange var det, som om hun talte direkte til mig gennem en tunnel af tid. "Hejd forudså Ragnarok, men hun så ikke Fimbulvinteren. Der står lidt i Vafprúdnismál (ordet er korrekt islandsk i bogen, red.), men hvad præcis FImbul er, eller hvor længe den varer, ved ingen. Fimbul betyder bare hård eller streng på norrønt. 

Meget jeg rejste, meget jeg fandt, meget jeg fik af magterne, hvilke mennesker vil leve, når Fimbuls vinter, i verden har været" (Citat side 41)

Anne vil for alt i verden afværge Ragnarok. Det kræver, at Anne lærer at forstå sine vølvekræfter, men det er ikke nok. Anne er også nødt til at finde ud af, hvem der er ven og fjende. Desuden må hun igen rejse fra verden til verden for at finde ud af alt det, hun endnu ikke ved. Og så er der Odin, der blander sig, og tror han ved alt - ja faktisk er han pisse irriterende.

Ravnenes Hvisken 3, også kaldet #finaleravn, er en hæsblæsende afslutning på Malene Sølvstens trilogi. En værdig afslutning, hvis du spørger mig. Det er en fortælling om kaos, død, grådighed og frygt. Men også en fortælling om kærlighed, tæt knyttede bånd, tillid, samarbejde og kærlighed. Der sket helt enormt mange ting. Forfatteren har i den grad skruet tempoet op i denne afsluttende bog.

Der er rigtig mange tråde, der skal samles, men forfatteren formår at gøre dette på en fin måde, så jeg sidder tilbage med en følelse af ro og afsluttethed. Det hele giver ligesom mening nu, selvom det tog mig et par dage at få det hele på plads.

I denne bog er der også plads til humor, og Anne er mere sarkastisk og rapkæftet, end hun var i bog 2. Det er som om hun er mere beslutsom nu, og har en anelse overskud til at folde sig ud. Det på trods af al den kaos der foregår omkring (og i!) hende. Annes udvikling er også meget tydelig i denne bog. Hun udviser langt mere empati, end hun før har gjort. Der er sket hende en masse, men hun formår at vende det og bruge det. Hvem havde troet at den stridbare teenager fra bind 1, ville tvangsfjerne et afskåret hoved, bare fordi det ikke bliver behandlet pænt?

Hvis man har hørt forfatteren fortælle om bøgerne og skriveprocessen, ved man, at hun ikke går ned på research! Og det er noget så tydeligt, at hun ved, hvad hun skriver om. Natur, moselig (!), runer og historiske begivenheder er så velbeskrevet, at jeg føler, jeg er der selv. Der er simpelthen ingen tvivl om, at hun ved noget om de her ting. Desuden er det fantastisk når virkelig begivenheder bruges i fortællingen. Ved at læse bogen finder du nemlig ud af, hvem der egentligt stjal guldhornene.

Jeg ville ønske, jeg kunne rejse videre i denne fortælling. Selvom jeg vidste, den ville få en ende, har jeg ikke helt affundet mig med, at det er nu. Dog kan jeg glæde mig over at hele trilogien vil komme som tv-serie. Det kan da kun blive godt!

Bogen får 5/5 stjerner: *****.

Bonusinfo: Hvis jeg skal vælge et team, udover #TeamAnne, så er jeg klart #TeamMimer!