Under skoven danser vi

(Den blå elefant mindede mig lidt om et koldblodsvæsen)

Af: Trine V. Ipsen
Forlag: Dreamlitt
Sideantal: 196
Originalsprog:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter og forlag. Alle meninger er mine egne.

Under skoven danser vi, er fortællingen om Ella og hendes ophold i og under skoven. Ella rekrutteres, sammen med ganske få andre, til en hemmelig militær enhed, der skal hjælpe med at infiltrere overklassen i Napoleonskrigen.

"Den fysiske træning har stået på i tre uger. Hver ny disciplin har været en udfordring for Ella, men hun har haft de andre tre civile at støtte sig op af, der halvdelen af tiden heller ikke har vidst, hvad de lavede. I denne undervisning er alle nybegyndere, og i aften skal næste fase påbegyndes." (citat ide 46)

Ella rekrutteres ikke blot til en hemmelig militær enhed, men til en enhed, der bruger blod fra koldblodsvæsener. Blodet gør dem, blandt andet, i stand til at trænge ind i andres sind. Og især Ella udviser store evner herfor. Dette er dog ikke så underligt, idet Ella som barn mødte et koldblodsvæsen. Væsenet slog hendes ven ihjel, og Ella har siden da haft det svært socialt. I den hemmelige enhed falder hun langsomt til og får nye venner - lige indtil en gammel ven dukker op og truer med at ødelægge alt det, Ella har fået opbygget. Sorg, skam, skyld og barndomsminder dukker op - og Ella må vælge, hvor meget fortiden egentligt må betyde.

Under skoven danser vi, er en fortælling om ensomhed, skam, skyld, sorg, venskaber og hvordan fortiden påvirker os. Samtidig er det en fortælling om, hvordan det er at være tvunget til at bo og være tæt med andre mennesker - og hvordan dette påvirker os. Gruppedynamikken er virkelig godt beskrevet, og jeg følte ganske meget med Ella undervejs, da hun i den grad presses af såvel de andre som sig selv. Gang på gang må hun holde store hemmeligheder ud og rode sig ud af de intriger, der opstår i gruppen.

Da jeg gik i gang med bogen, var jeg ikke klar over, at der kommer en (måske flere?) efterfølger, og jeg læste derfor med den præmis, at dette ikke var tilfældet. Halvvejs gennem fortællingen tænkte jeg derfor, at der godt nok skulle nå at ske meget nu. Jeg savnede, at Ella og de andre blev sendt ud i overklassen og skal bruge de evner, blodet giver dem. Jeg følte, at bagsiden teksten lagde enormt meget op til dette - mens de på intet tidspunkt i bogen kommer så langt. Derfor følte jeg en hvis uafsluttethed, da jeg var færdig. Men så vidt jeg kan forstå, kommer der en 2'er- og bogen slutter da også af med en cliffhanger. Jeg ville blot ønske, jeg havde vidst dette, så jeg ikke sad med uforløste forventninger.

Derudover savner jeg mere viden om koldblodsvæsenerne. Hvordan er de opstået? Har de altid været til? Hvor kom myten fra? De er der ligesom bare. Nogle gange kan baggrundshistorier blive for lange og komplicerede - men lige her savner jeg bare lidt mere viden.

Karaktererne i fortællingen er rigtig godt beskrevet. De har hver deres karaktertræk der tydeligt trænger igennem og udvikler sig alle undervejs. Noget der gjorde læsningen mere interessant, idet det ikke kun var hovedpersonen der ændrede sig.

Bogen får 3/5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Jeg nåede desværre ikke at få bogen signeret på Bogforum 2017, selvom jeg havde taget den med. Øv!