Harry Potter og det forbandede barn

Af: J.K Rowling, John Tiffany og Jack Thorne
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 370
Originalsprog: Engelsk

Endelig fik jeg give mig i kast med den nok som omtalte fortsættelse til Harry Potter. Jeg har hele tiden gerne ville læse den, men har også været meget skeptisk omkring det, da jeg har læst virkelig blandende anmeldelser. Det ser ud til, de fleste enten er vilde med fortsættelsen eller virkelig ikke kan lide den. Jeg selv - tjah, jeg ender et sted lige midt i mellem, kan jeg allerede spoile nu. Der har hele tiden været en form for pagt om, ikke at måtte fortælle, hvad der sker i bogen. Og selvom det nu er længe siden, den blev udgivet, vil jeg forsøge at overholde dette. Det er derfor en lidt anden slags anmeldelse, end jeg ellers plejer at skrive.

Harry Potter og det forbandede barn begynder 19 år efter den sidste Harry Potter bog sluttede. Det er nu Albus, Harry Potters søn, der er mest fokus på. Og det er ikke nemt at være Albus Potter og leve op til de ry det er, at være Harry Potters søn. Der er mange forventninger - og Albus har svært ved at leve op til dem. Ydermere er han bedste ven med Scorpius, Draco Malfoys søn - en kombination begge forældre ikke helt glade for. Da fortiden begynder at spørge, synes Albus at han og Scorpius må redde verden fra endnu en undergang. Noget der sætter tid og liv på spil.

Denne fortælling har den præmis, at det er et manuskript. Det giver en helt anden læseoplevelse, end hvis det havde været en almindelig roman. Derudover er der to medforfattere. Det er altså ikke kun Rowlings ord. Dette præmis var jeg selvfølgelig klar over fra starten, men det var alligevel lidt genrende for mig. Der er ingen beskrivelser - ingen naturbeskrivelser, ingen dystre ord om omgivelserne, ingen fantasifulde beskrivelser af omgivelserne. For mig var det svært at finde Harry Potter-stemningen frem. Jeg blev simpelthen ikke tryllet ind i det univers, Harry Potter ellers så mange gange, har været for mig.

Selve fortællingen er egentligt ganske spændende. Der er masser af personer fra det gamle univers, der er spænding, der er plot twists, der er masser magi. Jeg følte nok, at Albus og Scorpius undervejs slap lidt for let igennem de forhindringer, de mødte. Jeg var undervejs ikke helt så bange på deres vegne, som jeg var, da jeg læste om Harry Potter. Men det er jo også en anden fortælling.

Jeg er helt med på, som skrevet før, at præmissen er anderledes. Jeg tror, jeg ville have haft meget mere gavn af at se stykket, end at læse manuskriptet. Jeg sidder tilbage med sådan en lidt "meh"-agtig følelse (jo, den følelse findes). Jeg vil ikke være læseoplevelsen foruden - for hey! Det er Harry Potter! Men egentligt havde jeg helt klart ønsket, at have set stykket fremfor "blot" at læse manuskriptet.

Jeg ved heller ikke helt, hvad jeg synes om det, jeg lige har skrevet. Jeg har faktisk har virkelig svært ved at anmelde bogen, da jeg har svært ved at finde ud af, præcis hvad jeg tænker og føler omkring den. Jeg håber, det giver et okay indblik i, hvad jeg har fået ud af læseoplevelsen - selvom det måske er lidt vagt.

Bogen får 3 af 5 stjerner: ***.

Bonusinfo: Vi har haft bogen stående virkelig, virkelig længe inden jeg læste den.