Efter Sune var det de to forfattere Agnete Friis og Karen Strandbygaard der var på. De fortalte hver især om deres bøger og læste lidt højt for os. Begge kvinder har skrevet romaner omkring angst. Angsten for at miste, angsten som mor, angsten for fordømmelse og for alle mulige rationelle og irrationelle ting. Der var selvfølgelig fokus på kvindeliv i deres fortællinger.
Herefter var det tid til en omgang pakkespil. Jeg tager virkelig hatten af for Elena og Louise - de må have brugt mange, mange timer på at pakke gaver ind. Der var en overflod af pakker, og alle folk gik virkelig op i spillet. Der blev grinet, bandet og stjålet pakker. Heldigvis vandt (eller fik stjålet sig til!) alle ved mit bord en pakke. Jeg sad sammen med Bookworm's Closet, Livet i dukkehuset, Buch's Books og Camillas Bogreol. Nogle supersøde kvinder som heldigvis ikke virkede så generte som mig. Jeg er ikke altid så god til at snakke, i en forsamling hvor jeg ikke kender nogen, så det var dejligt, at de bare snakkede derudaf!
Efter en gang pakkeleg var det tid til at spise lækre sandwichs og få snakket noget mere. Desuden var der jo hele to lækre goodiebags til os hver, som vi også lige skulle kigge igennem og dele begejstring over.
Det var virkelig et vellykket arrangement, som jeg er superglad for, jeg deltog i. Det var godt tilrettelagt, med det rigtige antal pauser, gode oplæg, tid til leg og masser af snak. Jeg håber, der kommer flere af den slags arrangementer i fremtiden - måske arrangeret af nogle andre, der har fået mod på det?
Til sidst skal lyde et kæmpetak til alle sponsorer, der gjorde dagen ekstragod! TAK!
Café Paludan - Fredsted the - Karen Volf - CulturePlus.dk - PLUSbog - tebox - La Glace - Arnold Busck - Tante T - Politikens Boghal - Forlaget Brændpunkt - People's Press - Gads Forlag - Flamingo Books - Aarhus Universitetsforlag - HarperCollins Nordic - Modtryk - Forlaget Turbine - C&K Forlag - FADL's Forlag - Forlaget Arvids - Lindhardt og Ringhof
Tak for hyggelige eftermiddag. :) Dejligt at møde dig.
SvarSletSelv tak :) Jeg glemte helt at fortælle dig, at det var virkelig rart, du var så nemt at snakke med - du fik virkelig snakken igang om bordet :)
SletDet var sådan en hyggelig dag, og hyggeligt at følges med dig i toget :)
SvarSletJa, det var en skøn dag! Og superfedt lige at følges hjemad :)
SletDet var hyggeligt at møde dig :)
SvarSletDet var også virkelig hyggeligt at møde dig :)
Slet